Add parallel Print Page Options

14 Se, en Dag kommer, Herrens Dag, da dit Bytte skal deles i dig. Da samler jeg alle Folkene til Angreb på Jerusalem; Byen indtages, Husene plyndres, Kvinderne skændes, og Halvdelen af Byens Indbyggere vandrer i Landflygtighed; men Resten af Folket skal ikke udryddes af Byen. Og Herren drager ud og strider mod disse Folk, som han fordum stred på Kampens bag. På hin Dag står hans Fødder på Oliebjerget østen for Jerusalem, og Oliebjerget skal revne midt over fra Øst til Vest og danne en vældig Dal, idet Bjergets ene Halvdel viger mod Nord, den anden mod Syd. I skal flygte til mine Bjerges Dal, thi Bjergdalen når til Azal. I skal fly, som l flyede for Jordskælvet i Kong Uzzija af Judas Dage. Og Herren min Gud kommer og alle de Hellige med ham.

På hin Dag skal der ikke være Hede eller Kulde og Frost. Det skal være een eneste Dag - Herren kender den - ikke Dag og Nat; det skal være lyst ved Aftentide. På hin Dag skal rindende Vand vælde frem fra Jerusalem; det halve løber ud i Havet mod Øst, det halve i Havet mod Vest, og det både Sommer og Vinter. Og Herren skal være Konge over hele Jorden. På hin Dag skal Herren være een og hans Navn eet. 10 Og hele Landet bliver en Slette fra Geba til Rimmon i Sydlandet; men Jerusalem skal ligge højt på sit gamle Sted. Fra Benjaminsporten til den gamle Ports Sted, til Hjørneporten, og fra Hanan'eltårnet til de kongelige Vinperser skal det være beboet. 11 Der skal ikke mere lægges Band derpå, og Jerusalem skal ligge trygt.

12 Men dette skal være den Plage, Herren lader ramme alle de Folkeslag, som drager i Leding mod Jerusalem: han lader Kødet rådne på dem i levende Live, Øjnene rådner i deres Øjenhuler og Tungen i deres Mund. 13 På hin Dag skal en vældig Herrens Rædsel opstå iblandt dem, så de griber fat i og løfter Hånd mod hverandre. 14 Også Juda skal stride i Jerusalem. Og alle Folkenes Rigdom skal samles trindt om fra, Guld, Sølv og Klæder i såre store Måder. 15 Og samme Plage skal ramme Heste, Muldyr, Kameler, Æsler og alt Kvæg i Lejrene der.

16 Men alle de, der bliver tilbage af alle Folkene, som kommer imod Jerusalem, skal År efter År drage derop for at tilbede Kongen, Hærskarers Herre, og fejre Løvhyttefest. 17 Og dersom nogen af Jordens Slægter ikke drager op til Jerusalem for at tilbede Kongen, Hærskarers Herre, skal der ikke falde Regn hos dem. 18 Og dersom Ægyptens Slægt ikke drager derop og kommer derhen, så skal de rammes af den Plage, Herren lader ramme Folkene. 19 Det er Straffen over Ægypterne og alle de Folk, som ikke drager op for at fejre Løvhyttefest.

20 På hin Dag skal der stå på Hestenes Bjælder "Helliget Herren". Og Gryderne i Herrens Hus skal være som Offerskålene for Alteret; 21 hver Gryde i Jerusalem og Juda skal være helliget Hærskarers Herre, så alle de ofrende kan komme og tage af dem og koge deri. Og på hin Dag skal der ikke mere være nogen Kana'anæer i Hærskarers Herres Hus.

Herren skal herske

14 1-2 Der vil komme en tid,[a] hvor Herren vil samle nationerne til en sidste kamp mod Jerusalem. Byen vil blive indtaget, husene plyndret, kvinderne voldtaget og halvdelen af befolkningen sendt i eksil, mens den anden halvdel bliver i byen.

Men da vil Herren skride til handling og nedkæmpe de fjendtlige nationer, sådan som han gjorde i gamle dage. Når han sætter sine fødder på Olivenbjerget øst for Jerusalem, vil det kløves midt igennem fra øst til vest. Bjergets ene halvdel vil bevæge sig mod nord og den anden halvdel mod syd, så der dannes en stor dal imellem dem. Gennem den dal skal I undslippe, for den når hele vejen til Atzal.[b] I skal flygte, som man flygtede for jordskælvet på kong Uzzija af Judas tid. Da skal Herren, vores Gud, komme, og han har sine hellige med.[c]

Til den tid skal det naturlige lys forsvinde, for de mægtige lysgivere på himlen skal smelte. Det bliver helt enestående, og kun Herren ved, hvornår det vil ske. Der skal ikke længere være dag og nat, for om aftenen vil det være lige så lyst som midt på dagen.

Til den tid skal der strømme livgivende vand ud fra Jerusalem, dels i retning af Dødehavet, dels i retning af Middelhavet, og vandet skal strømme både sommer og vinter.

Da skal Herren være konge over hele jorden, og alle skal erkende, at der ikke er nogen anden Gud. 10 Hele landet fra Geba i nord til Rimmon i syd skal sænkes, så det bliver en mægtig slette, men Jerusalem skal ligge hævet derover og dække arealet fra Benjamins Port over til den gamle port og videre til Hjørneporten og Hananeltårnet og til de kongelige vinperser. 11 Da kan de bo trygt i byen, for den vil aldrig igen opleve Guds straf og blive ødelagt.

12 Herren vil sende en plage over de folk, som drog i krig mod Jerusalem. De bliver som omvandrende lig. Deres krop begynder at rådne, mens de endnu er i live, øjnene rådner i øjenhulerne, og tungen rådner i munden på dem. 13 De bliver så panikslagne, at de griber fat i hinanden og hugger hinanden ned. 14 Hele Judas befolkning skal gå ind i kampen for at forsvare Jerusalem. De skal tage rigt bytte fra deres fjender, mængder af guld, sølv og fornemt tøj. 15 Fjendernes heste, muldyr, kameler, æsler og alt deres kvæg skal rammes af den samme frygtelige plage.

16 Men de overlevende fra de nationer, der angreb Jerusalem, skal nu hvert år tage derhen for at tilbede Kongen, den almægtige Herre, og fejre løvhyttefesten. 17 Hvis nogen nægter at komme til Jerusalem for at tilbede Kongen, den almægtige Herre, vil de blive nægtet regn i deres land. 18 Og hvis Egypten nægter at komme, vil Gud straffe landet med en ny plage. 19 Sådan vil Herren straffe både Egypten og alle andre nationer, som ikke vil drage op for at fejre løvhyttefesten.

20 Til den tid skal hestenes bjælder have følgende indskrift: „Indviet til Herren!” Kødgryderne i Herrens tempel skal være lige så hellige som alterets offerskåle. 21 Ja, hver eneste gryde i hele Jerusalem og Juda skal være indviet til Herren og til fri disposition for enhver, som kommer for at ofre til Herren. Og der skal ikke mere være nogen, der driver handel i Herrens tempel.

Footnotes

  1. 14,1-2 Mange fortolkere mener, at der her er tale om den 7-årige trængselstid for det jødiske folk, jf. Åb. 4–18.
  2. 14,5 Sandsynligvis det samme som Bet-Etzel i Mika 1,11, et sted tæt ved Jerusalem.
  3. 14,5 Se Jud. 14, Åb. 14,1.