Add parallel Print Page Options

Israel skal renses for synd

13 Til den tid lader jeg en kilde springe frem, som skal rense Davids slægt og Jerusalems indbyggere fra synd og ugudelighed. Jeg vil udrydde alle afguder af landet, så deres navne ikke længere skal huskes. Også spåmænd og falske profeter fjerner jeg fra landet. Hvis nogen derefter begynder at profetere falsk, vil hans egen familie anklage ham: ‚Du profeterer jo falsk i Herrens navn! Derfor skal du dø!’ Derefter vil hans egen familie dræbe ham. De falske profeter tør derfor ikke længere profetere åbenlyst eller iklæde sig den særlige profetdragt. Tværtimod vil de sige: ‚Jeg er ikke nogen profet, bare en almindelig bonde. Jeg har dyrket jorden hele mit liv.’ Og hvis nogen spørger dem: ‚Hvordan har du fået de ar på armene?’[a] skal han svare: ‚Årh, dem har jeg fået i mine elskeres hus.’ ”[b]

En rest bliver renset som gennem ild

„Rejs dig, du sværd, og angrib min hyrde, slå ham, som står mig nær,” siger Herren, den Almægtige. „Slå hyrden ned, og fårene vil blive spredt. Men jeg vil hjælpe de ydmyge.[c] To tredjedele af landets befolkning skal omkomme, men en tredjedel skal overleve. Den tredjedel vil jeg føre gennem ild, så de renses, som man renser sølv og forædler guld. Da skal de råbe til mig om hjælp, og jeg vil høre deres råb og sige: ‚De er mit folk!’ hvortil de skal svare: ‚Herren er vores Gud!’ ”

Footnotes

  1. 13,6 Det var almindeligt blandt afgudsprofeterne at skære sig selv i armene, jf. 1.Kong. 18,28.
  2. 13,6 Meningen er uklar. Måske er der tale om afgudsdyrkelse, jf. Hoseas 2, måske angreb fra en mand, hvis kone havde haft et forhold til bonden.
  3. 13,7 Meningen uklar. „Vende min hånd imod” er som regel med straf, men kan også være med hjælp. „De ydmyge” kan også betyde „de ringe, svage, foragtede”, og ud fra de næste vers er der måske tale om de overlevende, der omvender sig.

13 På hin Dag skal en Kilde vælde frem for Davids Hus og Jerusalems Indbyggere mod Synd og Urenhed. Og på hin bag, lyder det fra Hærskarers Herre, udrydder jeg Afgudernes Navne af Landet, så de ikke mer skal ihukommes; også Profeterne og Urenhedens Ånd driver jeg ud af Landet. Når nogen da atter profeterer, skal hans egne Forældre, hans Fader og Moder, sige til ham: Du har forbrudt dit Liv, thi du har talt Løgn i Herrens Navn." Og hans egne Forældre, hans Fader og Moder, skal gennembore ham, når han profeterer. På hin Dag skal hver en Profet skamme sig over sine Syner, når han profeterer, og han skal ikke klæde sig i lådden Kappe for at føre Folk bag Lyset, men sige: "Jeg er ingen Profet; jeg er Bonde og har dyrket Jord fra min Ungdom." Og spørger man ham: "Hvad er det for Sår på dit Bryst?" skal han sige: "Dem fik jeg i mine Boleres Hus."

Frem, Sværd, imod min Hyrde, mod Manden, som står mig nær, så lyder det fra Hærskarers Herre. Hyrden vil jeg slå, så Fårehjorden spredes; mod Drengene løfter jeg Hånden.

Og i hele Landet lyder det fra Herren, skal to Tredjedele udryddes og udånde, men een Tredjedel skal levnes. Og denne Tredjedel fører jeg i Ild og renser den, som man renser Sølv, prøver den, som man prøver Guld. Den skal påkalde mit Navn,og jeg svarer; jeg siger: "Den er mit Folk." Og den skal sige: "Herren er min Gud."