Salme 89

Bibelen på hverdagsdansk

⁴ „Jeg har sluttet pagt med min udvalgte,
    højtideligt lovet min tjener David,
⁵ at jeg altid vil tage vare på hans slægt
    og bygge ham en evig trone.”

⁶ Englene lovpriser dine undere, Herre,
    himmelske skarer synger om din trofasthed.
⁷ Er der nogen, der kan sammenlignes med Gud?
    Hvem af englene kan måle sig med ham?
⁸ Den himmelske forsamling skælver foran dig,
    alle omkring dig bøjer sig i ærefrygt.
⁹ Hvem er som du, almægtige Gud?
    Altid er du omgivet af din trofasthed.
¹⁰ Du hersker over det oprørte hav,
    du befaler over de brusende bølger.
¹¹ Du knuste Rahab, det stolte uhyre,
    du fejede dine fjender langt væk.
¹² Himlen er din, jorden tilhører dig,
    du skabte dem med alt, hvad de rummer.
¹³ Du skabte både nord og syd.
    Tabor og Hermon priser dig med glæde.
¹⁴ Din arm er umådelig stærk,
    din højre hånd kan besejre alt.
¹⁵ Din trone er bygget på retfærdighed,
    du kendetegnes ved nåde og sandhed.
¹⁶ Lykkelige er de, som lovsynger dig,
    de lever i lyset af dit nærvær.
¹⁷ De glæder sig over dig dagen lang,
    soler sig i din godhed.
¹⁸ Du er grunden til deres styrke,
    vi sejrer på grund af din nåde og accept.

¹⁹ Vor konge^[a] er indsat af Herren,
    Israels almægtige Gud udvalgte ham.
²⁰ Du sagde engang i et syn til din profet:
„Jeg har valgt at støtte en ung helt,
    udvalgt en konge blandt almindelige mennesker.
²¹ Jeg udtog David som min tjener,
    salvede ham med olie til konge.
²² Min hånd skal altid støtte ham,
    min arm give ham styrke.
²³ Hans fjender kan ikke få ram på ham,
    de onde kan ikke overmande ham.
²⁴ Jeg vil selv gøre det af med hans fjender,
    jeg tilintetgør dem, der hader ham.
²⁵ Min trofaste kærlighed følger ham altid,
    han får styrke ved at stole på mig.
²⁶ Jeg giver ham magt over havet,
    han skal herske over floderne.
²⁷ Han skal kalde mig ‚Far’ og ‚Gud’
    og ‚Redningsmand’.
²⁸ Jeg vil gøre ham til min førstefødte søn,
    den mægtigste konge på jorden.
²⁹ Jeg vil være ham tro for evigt,
    min pagt med ham står fast.
³⁰ Hans slægt skal altid bestå,
    hans rige vare ved, så længe himlen er til.
³¹ Men hvis hans børn svigter mig
    og ikke adlyder mine bud,
³² hvis de bryder mine love
    og ikke gør, som jeg siger,
³³ så må jeg straffe dem for deres oprør,
    drage dem til ansvar for deres ulydighed.
³⁴ Men jeg vil altid være ham tro
    og holde fast ved mit løfte.
³⁵ Jeg bryder ikke min pagt,
    og svigter ikke mit ord.
³⁶ Jeg har én gang aflagt et højtideligt løfte,
    og jeg kan ikke lyve overfor David.
³⁷ Hans slægt skal altid bestå,
    hans rige vare ved, så længe solen står op,
³⁸ så længe månen er til,
    så længe himlen består.”

⁴⁷ Åh, Herre, hvor længe skal det fortsætte?
    Hvor længe vil du skjule dig for os?
        Hvor længe vil din vrede brænde som ild?
⁴⁸ Husk på, at mit liv er kort.
    Hvorfor skal mennesker være så magtesløse?
⁴⁹ Kan man leve evigt og aldrig dø?
    Kan man undslippe dødsrigets magt?

⁵⁰ Herre, hvor er din trofasthed blevet af?
    Hvor er den godhed, du lovede David?
⁵¹ Herre, se, hvordan din tjener foragtes,
    hvordan jeg må udholde folkenes hån.
⁵² Dine fjender ler ad mig, Herre,
    de puster mig i nakken med deres hån.

⁵³ Lovet være Herren for evigt.
    Amen, amen.