Add parallel Print Page Options

61 Til Sangmesteren. Til Strengespil. Af David.

Hør, o Gud, på mit råb og lyt til min bøn! Fra Jordens Ende råber jeg til dig. Når mit Hjerte vansmægter, løft mig da op på en Klippe, led mig, thi du er min Tilflugt, et mægtigt Tårn til Værn imod Fjenden. Lad mig evigt bo som Gæst i dit Telt, finde Tilflugt i dine Vingers Skjul! - Sela. Ja du, o Gud, har hørt mine Løfter, opfyldt deres Ønsker, der frygter dit Navn.

Til Kongens Dage lægger du Dage, hans År skal være fra Slægt til Slægt. Han skal trone evigt for Guds Åsyn; send Nåde og Sandhed til at bevare ham! Da vil jeg evigt love dit Navn og således Dag efter Dag indfri mine Løfter.