Add parallel Print Page Options

Et nødråb i sygdom

88 Til korlederen: En sang af ezraitten Heman fra Koras slægt i mahalat-stil.[a]

Herre, min Gud, jeg råber til dig om dagen,
    jeg kalder på dig om natten.
Lad min bøn nå frem til dig,
    lyt til mit råb om hjælp.
Min sjæl er tynget af problemer,
    jeg befinder mig på gravens rand.
Man betragter mig allerede som død,
    et menneske, der har mistet sin kraft.
Man ser på mig som et lig,
    der ligger i sin grav,
som et menneske, der snart bliver glemt
    og ikke længere nyder godt af din hjælp.
Du har kastet mig i det dybe hul,
    i den mørkeste afgrund.
Din straf tynger mig til jorden,
    skyller over mig som brændingen.
Du har fået mine venner til at forlade mig,
    du har gjort det, så de væmmes ved mig,
        jeg er fanget og ser ingen udvej.
10 Mine øjne er matte af fortvivlelse.
    Åh, Herre, dagen lang råber jeg til dig,
        rækker hænderne op imod dig i bøn.
11 Mon du gør underværker for de døde?
    Står de op af graven for at lovprise dig?
12 Vil de døde fortælle om din nåde?
    Forkynder man din trofasthed i dødsrigets mørke?
13 Vil afgrunden opleve dine undere?
    Huskes din godhed i glemslens land?
14 Herre, jeg råber til dig om hjælp,
    hver morgen stiger mine bønner op til dig.
15 Hvorfor har du forkastet mig, Herre?
    Hvorfor skjuler du dit ansigt for mig?
16 Jeg er hjælpeløs og døden nær,
    fra min ungdom plaget af rædsel.
17 Din straf overvælder mig,
    så jeg er ved at gå til af angst.
18 Som en malstrøm hvirvler den omkring mig,
    slår sammen over mit hoved.
19 Mine venner og min familie har forladt mig,
    mine bekendte har efterladt mig i mørket.

Footnotes

  1. 88,1 Betydningen af ordet mahalat kendes ikke.

88 En Sang. En Salme af Koras Sønner. Til Sangmesteren. Al-mahalat-leannot. En Maskil af Ezraiten Heman.

Herre min Gud, jeg råber om dagen, om Natten når mit Skrig til dig; lad min Bøn komme frem for dit Åsyn, til mit Klageråb låne du Øre! Thi min Sjæl er mæt af Lidelser, mit Liv er Dødsriget nær, jeg regnes blandt dem, der sank i Graven, er blevet som den, det er ude med, kastet hen imellem de døde, blandt faldne, der hviler i Graven, hvem du ej mindes mere, thi fra din Hånd er de revet. Du har lagt mig i den underste Grube, på det mørke, det dybe Sted; tungt hviler din Vrede på mig, alle dine Brændinger lod du gå over mig. - Sela. Du har fjernet mine Frænder fra mig, gjort mig vederstyggelig for dem; jeg er fængslet, kan ikke gå ud, 10 mit Øje er sløvt af Vånde. Hver Dag, Herre, råber jeg til dig og rækker mine Hænder imod dig.

11 Gør du Undere for de døde, står Skyggerne op og takker dig? - Sela. 12 Tales der om din Nåde i Graven, i Afgrunden om din Trofasthed? 13 Er dit Under kendt i Mørket, din Retfærd i Glemselens Land? 14 Men jeg, o Herre, jeg råber til dig, om Morgenen kommer min Bøn dig i Møde. 15 Hvorfor forstøder du, Herre, min Sjæl og skjuler dit Åsyn for mig? 16 Elendig er jeg og Døden nær, dine Rædsler har omgivet mig fra min Ungdom; 17 din Vredes Luer går over mig, dine Rædsler har lagt mig øde, 18 som Vand er de om mig Dagen lang, til Hobe slutter de Kreds om mig; 19 Ven og Frænde fjerned du fra mig, holdt mine Kendinge borte.

Psalm 88[a]

A song. A psalm of the Sons of Korah. For the director of music. According to mahalath leannoth.[b] A maskil[c] of Heman the Ezrahite.

Lord, you are the God who saves me;(A)
    day and night I cry out(B) to you.
May my prayer come before you;
    turn your ear to my cry.

I am overwhelmed with troubles(C)
    and my life draws near to death.(D)
I am counted among those who go down to the pit;(E)
    I am like one without strength.(F)
I am set apart with the dead,
    like the slain who lie in the grave,
whom you remember no more,
    who are cut off(G) from your care.

You have put me in the lowest pit,
    in the darkest depths.(H)
Your wrath(I) lies heavily on me;
    you have overwhelmed me with all your waves.[d](J)
You have taken from me my closest friends(K)
    and have made me repulsive to them.
I am confined(L) and cannot escape;(M)
    my eyes(N) are dim with grief.

I call(O) to you, Lord, every day;
    I spread out my hands(P) to you.
10 Do you show your wonders to the dead?
    Do their spirits rise up and praise you?(Q)
11 Is your love declared in the grave,
    your faithfulness(R) in Destruction[e]?
12 Are your wonders known in the place of darkness,
    or your righteous deeds in the land of oblivion?

13 But I cry to you for help,(S) Lord;
    in the morning(T) my prayer comes before you.(U)
14 Why, Lord, do you reject(V) me
    and hide your face(W) from me?

15 From my youth(X) I have suffered(Y) and been close to death;
    I have borne your terrors(Z) and am in despair.(AA)
16 Your wrath(AB) has swept over me;
    your terrors(AC) have destroyed me.
17 All day long they surround me like a flood;(AD)
    they have completely engulfed me.
18 You have taken from me friend(AE) and neighbor—
    darkness is my closest friend.

Footnotes

  1. Psalm 88:1 In Hebrew texts 88:1-18 is numbered 88:2-19.
  2. Psalm 88:1 Title: Possibly a tune, “The Suffering of Affliction”
  3. Psalm 88:1 Title: Probably a literary or musical term
  4. Psalm 88:7 The Hebrew has Selah (a word of uncertain meaning) here and at the end of verse 10.
  5. Psalm 88:11 Hebrew Abaddon