Add parallel Print Page Options

En takkesang ved høstfesten

65 Til korlederen: En lovsang af David.

Zions Gud, vi vil lovprise dig,
    vi vil indfri vore løfter til dig.
Du er en Gud, der hører bøn,
    og vi kommer alle til dig.
Når vi indrømmer vores synd,
    oplever vi din nådige tilgivelse.
Lykkelige er de, du lader leve i din nærhed.
    Vi jubler over alt det gode, du giver os.

Du er vores frelser, Gud,
    du redder os ved dine mægtige undere.
Du kan give håb til alle og enhver,
    hvor de end bor i den vide verden.

Du er den almægtige Gud.
    Du formede de enorme bjerge,
du dæmper bølgernes brusen
    og standser nationernes oprør.
Alle folkeslag forundres over dine vældige gerninger,
    du bliver lovprist både i øst og i vest.
10 Du vander jorden og gør den frugtbar,
    du fylder floderne med enorme vandmasser.
Du sørger for væde til jorden,
    så der bliver en god høst.
11 Du sender regn til de pløjede marker,
    så furerne fyldes med vand.
Du blødgør jorden med regn
    og giver grobund for den sæd, der er sået.
12 Når høsten er omme, er laderne fulde,
    din velsignelse betyder overflod.
13 Græsgangene i ødemarken glinser af væde,
    bakkerne blomstrer af fryd.
14 Fårene flokkes på de frodige enge,
    dalene klædes i korn.
Hele dit skaberværk synger af glæde.

65 Til Sangmesteren. En Salme af David. En Sang.

Lovsang tilkommer dig på Zion,o Gud, dig indfrier man Løfter, du, som hører Bønner; alt Kød kommer til dig, når Brøden tynger. Vore Overtrædelser blev os for svare, du tilgiver dem. Salig den, du udvælger, lader bo i dine Forgårde! Vi mættes af dit Huses Rigdom, dit Tempels Hellighed.

Du svarer os underfuldt i Retfærd, vor Frelses Gud, du Tilflugt for den vide Jord, for fjerne Strande, du, som grundfæster Bjerge med Vælde, omgjorde med Kraft, du, som dæmper Havenes Brusen, deres Bølgers Brusen og Folkefærds Larm, så Folk ved Verdens Ende gruer for dine Tegn; hvor Morgen og Aften oprinder, bringer du Jubel.

10 Du så til Landet, vanded det, gjorde det såre rigt, Guds Bæk er fuld af Vand, du bereder dets Korn, 11 du vander dets Furer, jævner knoldene, bløder det med Regn, velsigner dets Sæd. 12 Med din Herlighed kroner du Året, dine Vognspor flyder af Fedme; 13 de øde Græsgange flyder, med Jubel omgjordes Højene; 14 Engene klædes med Får, Dalene hylles i Korn, i Jubel bryder de ud og synger!