Add parallel Print Page Options

50 Gud, Gud Herren talede og stævnede Jorden hid fra Sol i Opgang til Sol i Bjærge; fra Zion, Skønhedens Krone, viste Gud sig i Stråleglans vor Gud komme og tie ikke! - Foran ham gik fortærende Ild, omkring ham rasede Storm; han stævnede Himlen deroppe hid og Jorden for at dømme sit Folk: "Saml mig mine fromme, der sluttede Pagt med mig ved Ofre!" Og Himlen forkyndte hans Retfærd, at Gud er den, der dømmer. Sela.

Hør, mit Folk, jeg vil tale, Israel, jeg vil vidne imod dig, Gud, din Gud er jeg! Jeg laster dig ikke for dine Slagtofre, dine Brændofre har jeg jo stadig for Øje; jeg tager ej Tyre fra dit Hus eller Bukke fra dine Stalde; 10 thi mig tilhører alt Skovens Vildt, Dyrene på de tusinde Bjerge; 11 jeg kender alle Bjergenes Fugle, har rede på Markens Vrimmel. 12 Om jeg hungred, jeg sagde det ikke til dig, thi mit er Jorderig og dets Fylde! 13 Mon jeg æder Tyres Kød eller drikker Bukkes Blod? 14 Lovsang skal du ofre til Gud og holde den Højeste dine Løfter. 15 Og kald på mig på Nødens Dag; jeg vil udfri dig, og du skal ære mig,

16 Men til Den gudløse siger Gud: Hvi regner du op mine Bud og fører min Pagt i Munden, 17 når du dog hader Tugt og kaster mine Ord bag din Ryg? 18 Ser du en Tyv, slår du Følge med ham, med Horkarle bolder du til, 19 slipper Munden løs med ondt, din Tunge bærer på Svig. 20 Du sidder og skænder din Broder, bagtaler din Moders Søn; 21 det gør du, og jeg skulde tie, og du skulde tænke, jeg er som du! Revse dig vil jeg og gøre dig det klart. 22 Mærk jer det, I, som glemmer Gud, at jeg ikke skal rive jer redningsløst sønder. 23 Den, der ofrer Taksigelse, ærer mig; den, der agter på Vejen, lader jeg se Guds Frelse.

Sand tilbedelse

50 En sang af Asaf.

Herren, den almægtige Gud,
    kalder menneskene sammen fra alle verdenshjørner.
Hans herlighed stråler omkring ham,
    han kommer fra Zion, det skønneste sted.
Vor Gud er på vej,
    og det sker ikke lydløst.
Foran ham går en fortærende ild,
    omkring ham raser et voldsomt uvejr.
Himmel og jord er hans vidner,
    når han sætter sig for at dømme sit folk.
„Lad hele mit folk komme sammen,
    dem, som med ofre har bekræftet min pagt.”
Gud er en retfærdig dommer,
    det bevidner den himmelske verden.

„Mit folk, hør hvad jeg har at sige.
    Israel, jeg anklager jer, for jeg er jeres Gud.
Jeg bebrejder jer ikke alle jeres ofre,
    som I til stadighed bringer til mit alter.
Men det er ikke tyre fra jeres huse
    og bukke fra jeres stalde, jeg har brug for.

10 Jeg ejer alle de dyr, der lever i skoven,
    og alle dem, der græsser på de tusindvis af høje.
11 Jeg har tal på alle bjergenes fugle,
    selv jordens insekter er mine.
12 Hvis jeg blev sulten,
    ville jeg ikke bede jer om noget,
for jorden er min med alt,
    hvad den indeholder.
13 Jeg spiser ikke kødet fra de tyre, I ofrer,
    jeg drikker ikke blodet fra de geder, I giver mig.
14 Kom hellere med en lovsang som takoffer,
    og opfyld jeres løfter til den almægtige Gud.
15 Råb til mig, når I har problemer,
    så jeg kan gribe ind, og I kan give mig ære.

16 Men til de ugudelige siger jeg:
Hvorfor opremser I mine bud
    og påstår, at I overholder min pagt?
17 I nægter jo at lade jer vejlede
    og blæser på, hvad jeg siger.
18 Når I ser en tyv, slutter I jer til ham.
    I godtager dem, der lever i utroskab.
19 Jeres mund udspyr onde ord,
    jeres tale er løgn og bedrag.
20 I sidder og bagtaler jeres egen familie
    og lægger onde planer imod dem.
21 Når I ter jer sådan, skal jeg så bare se på?
    I tror måske, jeg er ligeglad?
Nej, nu kan det være nok, nu bliver I straffet,
    jeg er nødt til at stille jer for retten.
22 Tænk over mine ord, I, der har glemt jeres Gud,
    ellers vil jeg gøre det af med jer,
        og der er intet, der kan redde jer.
23 Lovsang er et offer, som ærer mig.
    Jeg vil frelse alle, der adlyder mig.”