Add parallel Print Page Options

49 Til Sangmesteren. Af Koras Sønner. En Salme.

Hør det, alle Folkeslag, lyt til, al Verdens Folk, både høj og lav, både rig og fattig! Min Mund skal tale Visdom, mit Hjerte udgransker Indsigt; jeg bøjer mit Øre til Tankesprog, råder min Gåde til Strengeleg.

Hvorfor skulle jeg frygte i de onde dage, når mine lumske Fjender omringer mig med Brøde, de, som stoler på deres gods og bryster sig af deres store rigdom? Visselig, ingen kan købe sin sjæl fri og give Gud en løsesum - Prisen for hans sjæl blev for høj, for evigt måtte han opgive det - så han kunde blive i Live 10 og aldrig få Graven at se; 11 nej, han skal se den; Vismænd dør, både Dåre og Tåbe går bort. Deres Gods må de afstå til andre, 12 deres Grav er deres Hjem for evigt, deres Bolig Slægt efter Slægt, om Godser end fik deres Navn. 13 Trods Herlighed bliver Mennesket ikke, han er som Dyrene, der forgår. 14 Så går det dem, der tror sig trygge, så ender det for dem, deres Tale behager. - Sela. 15 I Dødsriget drives de ned som Får, deres Hyrde skal Døden være; de oprigtige træder på dem ved Gry, deres Skikkelse går Opløsning i Møde, Dødsriget er deres Bolig. 16 Men Gud udløser min Sjæl af Dødsrigets Hånd, thi han tager mig til sig. - Sela. 17 Frygt ej, når en Mand bliver rig, når hans Huses Herlighed øges; 18 thi intet tager han med i Døden, hans Herlighed følger ham ikke. 19 Priser han end i Live sig selv: "De lover dig for din Lykke!" 20 han vandrer til sine Fædres Slægt, der aldrig får Lyset at skue. 21 Den, som lever i Herlighed, men uden Forstand, han er som Dyrene, der forgår.

Rigdom set i dødens perspektiv

49 Til korlederen: En sang af Koras slægt.

Hør her, alle folkeslag,
    lyt til mig, alle folk på jorden,
        høj og lav, rig og fattig.
Jeg taler med visdom,
    og mine tanker er fulde af indsigt.
Jeg har lyttet til mange ordsprog
    og giver min indsigt videre med sang og musik.

Jeg har intet at frygte i vanskelige tider,
    selv om bedragere omringer mig på alle sider.
De stoler på deres rigdom,
    praler af alt det, de ejer.
Men ingen kan betale sig fra at skulle dø,
    for Gud bestemmer, hvornår livet er slut.
Gud har sat prisen så højt,
    at den slags aldrig kan lade sig gøre.
10 Ellers kunne den rige jo leve evigt
    og aldrig opleve død og grav.
11 Alle ved, at selv vise folk dør.
    De ender i graven akkurat som tåberne
        og efterlader deres rigdom til andre.
12 Selv om de er kendt og ejer både gods og guld,
    bliver graven deres hjem til slut,
        og de vender aldrig tilbage derfra.
13 Selv de rige lever ikke evigt.
    De dør ligesom dyrene og forsvinder.
14 Sådan går det med de selvsikre,
    dem, der tror, de kan klare alt.
15 Som får bliver de gennet ned i dødsriget.
    Det er døden, der driver dem af sted.
Næste morgen går mennesker hen over deres grav,
    mens de selv rådner op i deres nye bolig.
16 Men Gud har magt til at redde mit liv,
    han kan rive mig ud af dødens kløer.

17 Derfor skal du ikke blive modløs,
    hvis nogle bliver styrtende rige,
18 for i døden tager de intet med sig,
    deres velstand må de lade tilbage.
19 Om end de er selvsikre hele livet,
    og folk berømmer dem for deres succes,
20 så ender de dog hos deres forfædre
    og ser aldrig dagens lys igen.
21 De, der stoler på deres rigdom, er uden forstand,
    for det går dem som dyrene, de skal alle dø.