Add parallel Print Page Options

Bøn under sygdom

41 Til korlederen: En sang af David.

Gud velsigner dem, der tager sig af de fattige,
    han hjælper dem, når de selv får problemer.
Han beskytter dem og holder dem i live,
    han velsigner dem i landet
        og redder dem fra fjendens angreb.
Når de er syge, tager han sig af dem
    og helbreder dem fra alle deres sygdomme.

„Herre,” bad jeg, „jeg har syndet imod dig,
    men vær nådig og helbred mig.”
Fjenderne siger med skadefryd: „Gid han snart må dø
    og hans navn blive glemt for altid!”
Når de kommer og besøger mig,
    tager de en venlig maske på,
men de tror på de negative rygter,
    som de selv går rundt og spreder.
Dem, der hader mig, tænker det værste
    og håber, at jeg snart er død og borte.
„Det er en alvorlig sygdom,” hvisker de til hinanden.
    „Han kommer sig aldrig igen.”
10 Selv min nære ven, som jeg stolede på,
    og som jeg spiste sammen med,
    bekæmper mig.
11 Herre, vær nådig og helbred mig,
    så jeg kan gengælde dem, hvad de har gjort imod mig.
12 Du har ikke ladet fjenden sejre over mig.
    Derfor ved jeg, at du holder af mig.
13 Du har bevaret mig, fordi jeg var oprigtig,
    og du vil altid lade mig leve i din nærhed.
14 Lovet være Herren, Israels Gud,
    fra evighed og til evighed.
Amen, amen.

41 Til Sangmesteren. En Salme af David.

Salig den Mand, der tager sig af de svage, ham frelser Herren på Ulykkens Dag; Herren vogter ham, holder ham i Live, det går ham vel i Landet, han giver ham ikke i Fjendevold. På Sottesengen står Herren ham bi, hans Smertensleje gør du ham let.

Så siger jeg da: Vær mig nådig, Herre, helbred min Sjæl, jeg har syndet mod dig! Mine Fjender ønsker mig ondt: "Hvornår mon han dør og hans Navn udslettes?" Kommer en i Besøg, så fører han hyklerisk Tale, hans Hjerte samler på ondt, og så går han bort og taler derom. Mine Avindsmænd hvisker sammen imod mig, alle regner de med, at det går mig ilde: "En dødelig Sot har grebet ham; han ligger der - kommer aldrig op!" 10 Endog min Ven, som jeg stolede på, som spiste mit Brød, har løftet Hælen imod mig. 11 Men du, o Herre, vær mig nådig og rejs mig, så jeg kan øve Gengæld imod dem. 12 Deraf kan jeg kende, at du har mig kær, at min Fjende ikke skal juble over mig. 13 Du holder mig oppe i Kraft af min Uskyld, lader mig stå for dit Åsyn til evig Tid.

14 Lovet være Herren, Israels Gud, fra Evighed og til Evighed, Amen, Amen!