Add parallel Print Page Options

Lovsang efter helbredelse

30 En sang af David, som blev sunget ved templets indvielse.

Herre, jeg priser dig, for du reddede mig.
    Mine fjender fik ikke lov at triumfere over mig.
Herre, min Gud, jeg råbte om hjælp,
    og du helbredte mig.
Du reddede mig fra den sikre død,
    kaldte mig tilbage fra gravens rand.

Syng for Herren, I, som adlyder ham!
    Pris hans hellige navn!
Hans vrede varer et øjeblik,
    men hans nåde bringer livet tilbage.
Den gråd, der lyder om natten,
    afløses af glæde om morgenen.

Selvsikkerhedens fristelse

Jeg blev selvsikker og mente,
    jeg kunne klare det hele.
Men det var jo din nåde,
    der gjorde mig til det, jeg var.
Så da du vendte dig fra mig,
    blev jeg grebet af panik.
Jeg råbte til dig, Herre,
    tryglede dig om nåde.

10 „Hvad opnår du ved, at jeg dør?
    Hvad gavner det, at jeg lægges i graven?
Kan en død synge lovsange
    eller fortælle om din trofasthed?
11 Hør på mig, Herre, og vær mig nådig.
    Herre, kom og hjælp mig.”

12 Da vendte du min sorg til glæde,
    tog min sørgedragt og klædte mig i festtøj.
13 Nu kan jeg synge af glæde,
    fra nu af vil jeg altid takke dig.

30 En Salme. En Sang ved Husets Indvielse. Af David.

Herre, jeg ophøjer dig, thi du bjærgede mig, lod ej mine Fjender glæde sig over mig; Herre min Gud, jeg råbte til dig, og du helbredte mig. Fra Dødsriget, Herre, drog du min Sjæl, kaldte mig til Live af Gravens Dyb. Lovsyng Herren, I hans fromme, pris hans hellige Navn! Thi et Øjeblik varer hans Vrede, Livet igennem hans Nåde; om Aftenen gæster os Gråd, om Morgenen Frydesang.

Jeg tænkte i min Tryghed: "Jeg rokkes aldrig i Evighed!" Herre, i Nåde havde du fæstnet mit Bjerg; du skjulte dit Åsyn, jeg blev forfærdet. Jeg råbte, Herre, til dig, og tryglende bad jeg til Herren: 10 "Hvad Vinding har du af mit Blod, af at jeg synker i Graven? Kan Støv mon takke dig, råbe din Trofasthed ud? 11 Herre, hør og vær nådig, Herre, kom mig til Hjælp!" 12 Du vendte min Sorg til Dans, løste min Sørgedragt, hylled mig i Glæde, 13 at min Ære skal prise dig uden Ophør. Herre min Gud, jeg vil takke dig evigt!

Psalm 30[a]

A psalm. A song. For the dedication of the temple.[b] Of David.

I will exalt(A) you, Lord,
    for you lifted me out of the depths(B)
    and did not let my enemies gloat over me.(C)
Lord my God, I called to you for help,(D)
    and you healed me.(E)
You, Lord, brought me up from the realm of the dead;(F)
    you spared me from going down to the pit.(G)

Sing(H) the praises of the Lord, you his faithful people;(I)
    praise his holy name.(J)
For his anger(K) lasts only a moment,(L)
    but his favor lasts a lifetime;(M)
weeping(N) may stay for the night,
    but rejoicing comes in the morning.(O)

When I felt secure, I said,
    “I will never be shaken.”(P)
Lord, when you favored me,
    you made my royal mountain[c] stand firm;
but when you hid your face,(Q)
    I was dismayed.

To you, Lord, I called;
    to the Lord I cried for mercy:
“What is gained if I am silenced,
    if I go down to the pit?(R)
Will the dust praise you?
    Will it proclaim your faithfulness?(S)
10 Hear,(T) Lord, and be merciful to me;(U)
    Lord, be my help.(V)

11 You turned my wailing(W) into dancing;(X)
    you removed my sackcloth(Y) and clothed me with joy,(Z)
12 that my heart may sing your praises and not be silent.
    Lord my God, I will praise(AA) you forever.(AB)

Footnotes

  1. Psalm 30:1 In Hebrew texts 30:1-12 is numbered 30:2-13.
  2. Psalm 30:1 Title: Or palace
  3. Psalm 30:7 That is, Mount Zion