Add parallel Print Page Options

Et gudfrygtigt menneskes bøn

17 En bøn af David.

Herre, lyt til mig,
    for jeg er gudfrygtig.
Hør min bøn,
    for den kommer fra et oprigtigt hjerte.
Frikend mig, Herre,
    du kender dem, som gør det rette.
Du er klar over mine motiver,
    du kender mine inderste tanker.
Når du gransker mit hjerte, finder du intet forkert.
    Jeg har besluttet ikke at synde med mine ord.
Jeg har altid fulgt din vejledning
    og holdt mig fra onde menneskers handlinger.
Jeg har nøje fulgt den afmærkede sti,
    ikke vaklet, når det gjaldt at adlyde dine bud.
Jeg beder til dig, Gud,
    for jeg ved, du svarer mig.
        Bøj dig ned og lyt til mine ord.
Vis mig din trofaste nåde,
    for du redder dem, der søger ly hos dig fra deres fjender.
Beskyt mig, som du beskytter dit eget øje.
    Gem mig under dine vingers skygge.
Red mig fra de gudløse, som angriber mig,
    fra de morderiske fjender, som omringer mig.
10 De kender ikke til at vise nåde,
    men er fulde af hovmod.
11 De opsporer mig og omringer mig,
    de er parat til at gøre det af med mig.
12 De er som rovdyr på jagt efter bytte,
    som unge løver, der ligger på lur.
13 Kom og slå dem ned, Herre.
    Brug din magt til at redde mig fra dem.
14 Frels mig med din stærke hånd, Herre,
    red mig fra disse mordere.
De er rige og får alt, hvad de peger på.
    De har mange børn og kan efterlade dem en rigelig arv.[a]
15 Men jeg er uskyldig og ser frem til at se dit ansigt.
    Når jeg vågner, vil du åbenbare dig for mig.

Footnotes

  1. 17,14 Teksten er uklar.

17 Herre, hør en retfærdig Sag, lyt til min Klage lån Øre til Bøn fra svigløse Læber! Fra dig skal min Ret udgå, thi hvad ret er, ser dine Øjne. Prøv mit Hjerte, se efter om Natten, ransag mig, du finder ej Svig hos mig. Ej synded min Mund, hvad end Mennesker gjorde; ved dine Læbers Ord vogted jeg mig for Voldsmænds Veje; mine Skridt har holdt dine Spor, jeg vaklede ej på min Gang.

Jeg råber til dig, thi du svarer mig, Gud, bøj Øret til mig, hør på mit Ord! Vis, dig underfuldt nådig, du Frelser for dem, der tyr til din højre for Fjender! Vogt mig som Øjestenen, skjul mig i dine Vingers Skygge for gudløse, der øver Vold imod mig, glubske Fjender, som omringer mig; 10 de har lukket deres Hjerte med Fedt, deres Mund fører Hovmodstale. 11 De omringer os, overalt hvor vi går, de sigter på at slå os til Jorden. 12 De er som den rovgridske Løve, den unge Løve, der ligger på Lur.

13 Rejs dig, Herre, træd ham i Møde, kast ham til Jorden, fri med dit Sværd min Sjæl fra den gudløses Vold, 14 fra Mændene, Herre, med din Hånd, fra dødelige Mænd - lad dem få deres Del i levende Live! Fyld deres Bug med dit Forråd af Vrede, lad Børnene mættes dermed og efterlade deres Børn, hvad de levner! 15 Men jeg skal i Retfærd skue dit Åsyn, mættes ved din Skikkelse, når jeg vågner.