Add parallel Print Page Options

147 Halleluja! Ja, det er godt at lovsynge vor Gud, ja, det er lifligt, lovsang sømmer sig. Herren bygger Jerusalem, han samler de spredte af Israel, han læger dem, hvis Hjerte er sønderknust, og forbinder deres Sår; han fastsætter Stjemernes Tal og giver dem alle Navn. Vor Herre er stor og vældig, hans Indsigt er uden Mål; Herren holder de ydmyge oppe, til Jorden bøjer han gudløse. Syng for Herren med Tak, leg for vor Gud på Citer! Han dækker Himlen med Skyer, sørger for Regn til Jorden, lader Græs spire frem på Bjergene og Urter til Menneskers Brug; Føde giver han Kvæget og Ravneunger, som skriger; 10 hans Hu står ikke til stærke Heste, han har ikke Behag i rapfodet Mand; 11 Herren har Behag i dem, der frygter ham, dem, der bier på hans Miskundhed.

12 Lovpris Herren, Jerusalem, pris, o Zion, din Gud! 13 Thi han gør dine Portstænger stærke, velsigner dine Børn i din Midte; 14 dine Landemærker giver han Fred, mætter dig med Hvedens Fedme; 15 han sender sit Bud til Jorden, hastigt løber hans Ord, 16 han lader Sne falde ned som Uld, som Aske spreder han Rim, 17 som Brødsmuler sender han Hagl, Vandene stivner af Kulde fra ham; 18 han sender sit Ord og smelter dem, de strømmer, når han rejser sit Vejr. 19 Han kundgør sit Ord for Jakob, sine Vedtægter og Lovbud for Israel. 20 Så gjorde han ikke mod andre Folk, dem kundgør han ingen Lovbud. Halleluja!

Den almægtige Gud

147 Halleluja!
Det er godt at synge lovsange til Gud,
    ja, det er herligt at prise hans magt.
Herren genopbygger Jerusalem
    og bringer de landflygtige hjem til Israel.
Han heler de sønderbrudte hjerter,
    læger de sår, de har fået.
Herren satte stjernerne på himlen,
    han har givet dem alle et navn.
Han er stor og mægtig,
    hans visdom er uden grænser.
Herren rejser den ydmyge op
    og kaster den onde i støvet.
Syng takkesange for Herren,
    spil på jeres harper for Gud.
Han samler skyerne på himlen,
    sender byger af regn ned på jorden,
        så græs spirer frem på bakkerne.
Han giver dyrene deres føde,
    mætter den skrigende ravneunge.
10 Han er ikke interesseret i stærke heste,
    ikke imponeret af krigerens styrke.
11 Han glæder sig over dem, der adlyder ham
    og har tillid til hans trofaste omsorg.
12 Jerusalems befolkning, pris Herren.
    Zions indbyggere, lovsyng jeres Gud.
13 Han beskytter byen mod fjenders angreb
    og velsigner dens indbyggere.
14 Han skaber fred i landet
    og sørger for en rigelig høst.
15 Han sender sit ord ud over jorden,
    hans vilje bliver udført i hast.
16 Han breder sneen ud som et tæppe,
    spreder rimfrost på jorden som mel.
17 Han kaster hagl som byger af småsten,
    hvem kan holde stand mod den isnende kulde?
18 På hans ord begynder isen at smelte,
    når han ånder på den, pibler vandet frem.
19 Han sendte sit ord til Israels folk,
    gav dem sine forskrifter og lovbud.
20 Han sendte det ikke til de andre folk,
    de kender ikke hans love.
Halleluja!