Add parallel Print Page Options

124 Havde Herren ej været med os - så siger Israel - havde Herren ej været med os, da Mennesker rejste sig mod os; så havde de slugt os levende, da deres Vrede optændtes mod os; så havde Vandene overskyllet os, en Strøm var gået over vor Sjæl, over vor Sjæl var de gået, de vilde Vande. Lovet være Herren, som ej gav os hen, deres Tænder til Rov! Vor Sjæl slap fri som en Fugl at Fuglefængernes Snare, Snaren reves sønder, og vi slap fri. Vor Hjælper Herrens Navn, Himlens og Jordens Skaber.

Herren hjælper sit folk

124 En valfartssang af David.

„Hvad hvis Herren ikke havde hjulpet os?
    Lad hele Israel svare.”

Hvis Herren ikke havde hjulpet os,
    da fjenderne gik til angreb,
havde de slugt os med hud og hår,
    for de nærede et bundløst had.
De ville have skyllet os fuldstændigt væk,
    som en flodbølge kom de imod os.
Det brusende vand
    ville have revet os bort fra de levendes land.
Men lovet være Herren,
    han lod dem ikke udslette os.
Vi var fanget som en fugl i en fælde,
    men Herren slap os fri.
Han åbnede fælden for os
    og reddede os fra den visse død.
Det var Herren, der kom os til hjælp,
    himlens og jordens Skaber.