Salme 124
Bibelen på hverdagsdansk
Herren hjælper sit folk
124 En valfartssang af David.
„Hvad hvis Herren ikke havde hjulpet os?
Lad hele Israel svare.”
2 Hvis Herren ikke havde hjulpet os,
da fjenderne gik til angreb,
3 havde de slugt os med hud og hår,
for de nærede et bundløst had.
4 De ville have skyllet os fuldstændigt væk,
som en flodbølge kom de imod os.
5 Det brusende vand
ville have revet os bort fra de levendes land.
6 Men lovet være Herren,
han lod dem ikke udslette os.
7 Vi var fanget som en fugl i en fælde,
men Herren slap os fri.
Han åbnede fælden for os
og reddede os fra den visse død.
8 Det var Herren, der kom os til hjælp,
himlens og jordens Skaber.
Salme 124
Dette er Biblen på dansk
124 Havde Herren ej været med os - så siger Israel - 2 havde Herren ej været med os, da Mennesker rejste sig mod os; 3 så havde de slugt os levende, da deres Vrede optændtes mod os; 4 så havde Vandene overskyllet os, en Strøm var gået over vor Sjæl, 5 over vor Sjæl var de gået, de vilde Vande. 6 Lovet være Herren, som ej gav os hen, deres Tænder til Rov! 7 Vor Sjæl slap fri som en Fugl at Fuglefængernes Snare, Snaren reves sønder, og vi slap fri. 8 Vor Hjælper Herrens Navn, Himlens og Jordens Skaber.
Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.