Add parallel Print Page Options

122 Jeg frydede mig, da de sagde til mig: "Vi drager til Herrens Hus!" Så står vore Fødder da i dine Porte, Jerusalem, Jerusalem bygget som Staden, hvor Folket samles; thi did op drager Stammerne, Herrens Stammer en Vedtægt for Israel om at prise Herrens Navn. Thi der står Dommersæder, Sæder for Davids Hus.

Bed om Jerusalems Fred! Ro finde de, der elsker dig! Der råde Fred på din Mur, Tryghed i dine Borge! For Brødres og Frænders Skyld vil jeg ønske dig Fred, for Herren vor Guds hus's skyld vil jeg søge dit bedste.

Lovprisning af og bøn for Jerusalem

122 En valfartssang af David.

Jeg blev så glad, da jeg hørte,
    at vi skulle drage til Herrens hus.
Nu står vi så endelig her,
    i porten ind til Jerusalem.
Jerusalem er en fantastisk by,
    tæt pakket med huse og mennesker.[a]
Her mødes Israels stammer, Herrens eget folk,
    for at takke Herren ifølge Toraens forskrifter.
Her står Davids trone,
    herfra regerer hans kongeslægt.
Bed om fred i Jerusalem.
    Må det gå godt for dem, der elsker byen.
Må der være fred inden for murene
    og tryghed i tårnene.
For slægt og venners skyld
    ønsker jeg fred over Jerusalem.
For Herrens helligdoms skyld
    beder jeg om tryghed for byen.

Footnotes

  1. 122,3 Teksten er uklar.