Add parallel Print Page Options

12 Til Sangmesteren. Efter den ottende. En Salme af David.

Herre, hjælp, thi de fromme er borte, svundet er Troskab blandt Menneskens Børn; de taler Løgn, den ene til den anden, med svigefulde Læber og tvedelt Hjerte. Hver svigefuld Læbe udrydde Herren, den Tunge, der taler store Ord, dem, som siger: "Vor Tunge gør os stærke, vore Læber er med os, hvo er vor Herre?"

"For armes Nød og fattiges Suk vil jeg nu stå op", siger Herren, "jeg frelser den, som man blæser ad."

Herrens Ord er rene Ord, det pure, syvfold lutrede Sølv. Herre, du vogter os, værner os evigt mod denne Slægt. De gudløse færdes frit overalt, når Skarn ophøjes blandt Menneskens Børn.

Bøn om hjælp i en gudløs tid

12 Til korlederen: Brug lyrerne.[a] En sang af David.

Herre, kom os til hjælp.
Der er ingen tilbage, som adlyder dig.
    Man kan ikke opdrive et ærligt menneske.
Alle bedrager hinanden,
    de er fulde af løgn og falskhed.
Herre, gør en ende på al deres smiger,
    sæt en stopper for de pralende ord.
De siger hovmodigt: „Vore ord giver os magt,
    og vi siger, hvad der passer os!”
Men Herren svarer:
„Fordi de svage og forfulgte råber til mig,
    vil jeg nu gribe ind og forsvare dem.”

Herrens løfter er sande,
    hans ord er som det fineste sølv,
        forædlet syv gange i ilden.
8-9 Herre, selvom ondskaben sidder i højsædet,
    og alle gør, hvad der passer dem,
så ved vi, at du altid beskytter os
    og bevarer os fra den slags mennesker.

Footnotes

  1. 12,1 Teksten har et ord, hvis betydning er ukendt.