Add parallel Print Page Options

114 Halleluja! Da Israel drog fra Ægypten, Jakobs Hus fra det stammende Folk, da blev Juda hans Helligdom, Israel blev hans Rige. Havet så det og flyede, Jordan trak sig tilbage, Bjergene sprang som Vædre, Højene hopped som Lam. Hvad fejler du, Hav, at du flyr, Jordan, hvi går du tilbage, hvi springer I Bjerge som Vædre, hvi hopper I Høje som Lam? Skælv, Jord, for Herrens Åsyn, for Jakobs Guds Åsyn, han, som gør Klipper til Vanddrag, til Kildevæld hården Flint!

Herren hjælper sit folk

114 Da Israels folk forlod Egypten,
    hvor de havde levet blandt et fremmed folk,
blev de Herrens ejendomsfolk,
    de blev hans eget, hellige folk.
Havets vandmasser flygtede fra dem,
    Jordanfloden holdt sig ærbødigt tilbage.[a]
Bjergene sprang rundt som væddere,
    bakkerne var kåde som lam.
Hvad går der af dig, hav, siden du flygter?
    Jordanflod, hvorfor holder du dig tilbage?
Hvorfor springer I bjerge som væddere?
    Bakker, hvorfor er I kåde som lam?
Når jorden står overfor den Almægtige, må den skælve,
    ryste af angst for Israels Gud,
han, som gav drikkevand fra en ørkensten,
    gjorde klippevæg til kildevæld.

Footnotes

  1. 114,3 Først overgangen over Det Røde Hav (2.Mos. 14,21), dernæst overgangen over Jordanfloden (Jos. 3,13-16).