Add parallel Print Page Options

104 Min sjæl, lov Herren! Herren min Gud, du er såre stor! Du er klædt i Højhed og Herlighed, hyllet i Lys som en Kappe! Himlen spænder du ud som et Telt; du hvælver din Højsal i Vandene, gør Skyerne til din Vogn, farer frem på Vindens Vinger; Vindene gør du til Sendebud, Ildsluer til dine Tjenere! Du fæsted Jorden på dens Grundvolde, aldrig i Evighed rokkes den; Verdensdybet hylled den til som en Klædning, Vandene stod over Bjerge. For din Trusel flyede de, skræmtes bort ved din Tordenrøst, for op ad Bjerge og ned i Dale til det Sted, du havde beredt dem; du satte en Grænse, de ej kommer over, så de ikke igen skal tilhylle Jorden. 10 Kilder lod du rinde i Dale, hen mellem Bjerge flød de; 11 de læsker al Markens Vildt, Vildæsler slukker deres Tørst; 12 over dem bygger Himlens Fugle, mellem Grenene lyder deres Kvidder. 13 Fra din Højsal vander du Bjergene, Jorden mættes fra dine Skyer; 14 du lader Græs gro frem til Kvæget og Urter til Menneskets Tjeneste, så du frembringer Brød af Jorden 15 og Vin, der glæder Menneskets Hjerte, og lader Ansigtet glinse af Olie, og Brødet skal styrke Menneskets Hjerte. 16 Herrens Træer bliver mætte, Libanons Cedre, som han har plantet, 17 hvor Fuglene bygger sig Rede; i Cypresser har Storken sin Bolig. 18 Højfjeldet er for Stenbukken, Klipperne Grævlingens Tilflugt. 19 Du skabte Månen for Festernes Skyld, Solen kender sin Nedgangs Tid; 20 du sender Mørke, Natten kommer, da rører sig alle Skovens Dyr; 21 de unge Løver brøler efter Rov, de kræver deres Føde af Gud. 22 De sniger sig bort, når Sol står op, og lægger sig i deres Huler; 23 Mennesket går til sit Dagværk, ud til sin Gerning, til Kvæld falder på. 24 Hvor mange er dine Gerninger, Herre, du gjorde dem alle med Visdom; Jorden er fuld af, hvad du har skabt! 25 Der er Havet, stort og vidt, der vrimler det uden Tal af Dyr, både små og store; 26 Skibene farer der, Livjatan, som du danned til Leg deri. 27 De bier alle på dig, at du skal give dem Føde i Tide; 28 du giver dem den, og de sanker, du åbner din Hånd, og de mættes med godt. 29 Du skjuler dit Åsyn, og de forfærdes; du tager deres Ånd, og de dør og vender tilbage til Støvet; 30 du sender din Ånd, og de skabes, Jordens Åsyn fornyer du.

31 Herrens Herlighed vare evindelig, Herren glæde sig ved sine Værker! 32 Et Blik fra ham, og Jorden skælver, et Stød fra ham, og Bjergene ryger 33 Jeg vil synge for Herren, så længe jeg lever, lovsynge min Gud, den Tid jeg er til. 34 Min Sang være ham til Behag, jeg har min Glæde i Herren. 35 Måtte Syndere svinde fra Jorden og gudløse ikke mer være til! Min Sjæl, lov Herren! Halleluja!

Skabningens Herre

104 Min sjæl, pris Herren.
    Min Gud, du er vidunderlig stor.
Du udstråler kongelig værdighed,
    du er omgivet af et strålende lys.
Du udspændte himlen som en teltdug
    og byggede din bolig på hvælvingens bue.
Du bruger en tordensky som stridsvogn
    og farer af sted på vindens vinger.
Du bruger stormvinde som dine sendebud
    og gør lynene til dine tjenere.
Du grundfæstede jorden,
    den står urokkeligt fast.
Havets vandmasser dækkede den som en klædning
    og gik hen over bjergenes tinder.
Ved din befaling kom vandene i bevægelse,
    de styrtede væk ved din tordenrøst,
de strømmede over bjerge og gennem dale,
    for at komme til det sted, du havde beredt for dem.
Havene fik en grænse at holde sig bagved,
    så de aldrig skulle dække hele jorden igen.
10 Du lod kilder risle frem i dalene
    og bække bane sig vej mellem bjergene,
11 så dyrene kan få vand at drikke,
    vildæslerne slukke deres tørst.
12 Ved bredden bygger fuglene rede,
    fra trækronerne høres deres sang.
13 Fra himlen sender du regn over bjergene,
    du velsigner jorden med væde.
14 Du får græs til at spire frem som føde for kvæget,
    du gør det muligt for mennesker at dyrke deres afgrøder.
15 Vin, som giver os glæde,
    olivenolie, som får vore ansigter til at stråle,
        brød, som giver os styrke og helse.
16 Herren passer de træer, han har plantet,
    Libanons cedre får rigeligt med regn.
17 Fuglene bygger rede i træernes grene,
    storkene bor i fyrretræernes toppe.
18 Højt på bjerget holder stenbukken til,
    mellem klipper er grævlingens skjul.
19 Du skabte månen til at markere årets gang,
    solen står op og går ned på den fastsatte tid.
20 Du skabte nattens mørke,
    hvor de vilde dyr kommer frem.
21 De unge løver brøler efter bytte,
    fanger de dyr, Gud har givet dem til føde.
22 De trækker sig tilbage, når solen står op,
    går hjem til deres huler og lægger sig.
23 Da begynder mennesket sin daglige dont,
    bliver ved med at arbejde, til dagen er forbi.

24 Oh, Gud, hvor er din visdom stor!
    Jorden er fuld af dine skabninger.
        Hvilken mangfoldighed du har skabt.

25 Foran mig ligger det mægtige hav,
    det vrimler af liv i alle former og farver.
26 Skibene pløjer sig gennem de store have,
    Livjatan, som du skabte, boltrer sig i bølgerne.
27 Hele skabningen er afhængig af dig,
    du giver dem føde i rette tid.
28 Du giver, og de tager imod,
    når du åbner din hånd, bliver de mætte.
29 Men vender du ryggen til dem,
    bliver de skrækslagne.
Tager du deres livsånde bort,
    dør de og bliver til støv.
30 Din livgivende Ånd har skabende kraft,
    du fornyer alt liv på jorden.

31 Gid Herrens herlighed må vare for evigt!
    Gid han altid må glæde sig over sit skaberværk!
32 Når han ser på jorden, skælver den.
    Når han rører ved bjergene, bryder de i brand.
33 Jeg vil synge for Herren, så længe jeg lever,
    prise Gud til mit sidste åndedrag.
34 Må han finde behag i min lovsang,
    for han er kilden til al min glæde.

35 Gid der ingen syndere var tilbage,
    ingen gudløse på hele jorden.
Min sjæl, pris Herren!
    Halleluja!

Psalm 104

Praise the Lord, my soul.(A)

Lord my God, you are very great;
    you are clothed with splendor and majesty.(B)

The Lord wraps(C) himself in light(D) as with a garment;
    he stretches(E) out the heavens(F) like a tent(G)
    and lays the beams(H) of his upper chambers on their waters.(I)
He makes the clouds(J) his chariot(K)
    and rides on the wings of the wind.(L)
He makes winds his messengers,[a](M)
    flames of fire(N) his servants.

He set the earth(O) on its foundations;(P)
    it can never be moved.
You covered it(Q) with the watery depths(R) as with a garment;
    the waters stood(S) above the mountains.
But at your rebuke(T) the waters fled,
    at the sound of your thunder(U) they took to flight;
they flowed over the mountains,
    they went down into the valleys,
    to the place you assigned(V) for them.
You set a boundary(W) they cannot cross;
    never again will they cover the earth.

10 He makes springs(X) pour water into the ravines;
    it flows between the mountains.
11 They give water(Y) to all the beasts of the field;
    the wild donkeys(Z) quench their thirst.
12 The birds of the sky(AA) nest by the waters;
    they sing among the branches.(AB)
13 He waters the mountains(AC) from his upper chambers;(AD)
    the land is satisfied by the fruit of his work.(AE)
14 He makes grass grow(AF) for the cattle,
    and plants for people to cultivate—
    bringing forth food(AG) from the earth:
15 wine(AH) that gladdens human hearts,
    oil(AI) to make their faces shine,
    and bread that sustains(AJ) their hearts.
16 The trees of the Lord(AK) are well watered,
    the cedars of Lebanon(AL) that he planted.
17 There the birds(AM) make their nests;
    the stork has its home in the junipers.
18 The high mountains belong to the wild goats;(AN)
    the crags are a refuge for the hyrax.(AO)

19 He made the moon to mark the seasons,(AP)
    and the sun(AQ) knows when to go down.
20 You bring darkness,(AR) it becomes night,(AS)
    and all the beasts of the forest(AT) prowl.
21 The lions roar for their prey(AU)
    and seek their food from God.(AV)
22 The sun rises, and they steal away;
    they return and lie down in their dens.(AW)
23 Then people go out to their work,(AX)
    to their labor until evening.(AY)

24 How many are your works,(AZ) Lord!
    In wisdom you made(BA) them all;
    the earth is full of your creatures.(BB)
25 There is the sea,(BC) vast and spacious,
    teeming with creatures beyond number—
    living things both large and small.(BD)
26 There the ships(BE) go to and fro,
    and Leviathan,(BF) which you formed to frolic(BG) there.(BH)

27 All creatures look to you
    to give them their food(BI) at the proper time.
28 When you give it to them,
    they gather it up;
when you open your hand,
    they are satisfied(BJ) with good things.
29 When you hide your face,(BK)
    they are terrified;
when you take away their breath,
    they die and return to the dust.(BL)
30 When you send your Spirit,(BM)
    they are created,
    and you renew the face of the ground.

31 May the glory of the Lord(BN) endure forever;
    may the Lord rejoice in his works(BO)
32 he who looks at the earth, and it trembles,(BP)
    who touches the mountains,(BQ) and they smoke.(BR)

33 I will sing(BS) to the Lord all my life;
    I will sing praise to my God as long as I live.
34 May my meditation be pleasing to him,
    as I rejoice(BT) in the Lord.
35 But may sinners vanish(BU) from the earth
    and the wicked be no more.(BV)

Praise the Lord, my soul.

Praise the Lord.[b](BW)

Footnotes

  1. Psalm 104:4 Or angels
  2. Psalm 104:35 Hebrew Hallelu Yah; in the Septuagint this line stands at the beginning of Psalm 105.