Add parallel Print Page Options

19 Bedre Fattigmand med lydefri færd end en, som går Krogveje, er han end rig. At mangle Kundskab er ikke godt, men den træder fejl, som har Hastværk. Et Menneskes Dårskab øder hans Vej, men på Herren vredes hans Hjerte. Gods skaffer mange Venner, den ringe skiller hans Ven sig fra. Det falske Vidne undgår ej Straf; den slipper ikke, som farer med Løgn. Mange bejler til Stormands Yndest, og alle er Venner med gavmild Mand. Fattigmands Frænder hader ham alle, end mere skyr hans Venner ham da. Ej frelses den, som jager efter Ord. Den, der vinder Vid, han elsker sin Sjæl, og den, der vogter på Indsigt, får Lykke. Det falske Vidne undgår ej Straf, og den, der farer med Løgn, går under. 10 Vellevned sømmer sig ikke for Tåbe, end mindre for Træl at herske over Fyrster. 11 Klogskab gør Mennesket sindigt, hans Ære er at overse Brøde. 12 Som Brøl af en Løve er Kongens Vrede, som Dug på Græs er hans Gunst. 13 Tåbelig Søn er sin Faders Ulykke, Kvindekiv er som ustandseligt Tagdryp. 14 Hus og Gods er Arv efter Fædre, en forstandig Hustru er fra Herren. 15 Dovenskab sænker i Dvale, den lade Sjæl må sulte. 16 Den vogter sin Sjæl, som vogter på Budet, men skødesløs Vandel fører til Død. 17 Er man god mod den ringe, låner man Herren, han gengælder en, hvad godt man har gjort. 18 Tugt din Søn, imens der er Håb, ellers stiler du efter at slå ham ihjel. 19 Den, som er hidsig, må bøde, ved Skånsel gør man det værre. 20 Hør på Råd og tag ved Lære, så du til sidst bliver viis. 21 I Mands Hjerte er mange Tanker, men Herrens Råd er det, der står fast. 22 Vinding har man af Godhed, hellere fattig end Løgner. 23 Herrens Frygt er Vej til Liv, man hviler mæt og frygter ej ondt. 24 Den lade rækker til Fadet, men fører ej Hånden til Munden. 25 Får Spottere Hug, bliver tankeløs klog, ved Revselse får den forstandige Kundskab. 26 Mishandle Fader og bortjage Moder gør kun en dårlig, vanartet Søn. 27 Hør op, min Søn, med at høre på Tugt og så fare vild fra Kundskabsord. 28 Niddingevidne spotter Retten, gudløses Mund er glubsk efter Uret. 29 Slag er rede til Spottere, Hug til Tåbers Ryg.

19 Det er bedre at være ærlig og fattig
    end at være en uhæderlig tåbe.
Begejstring og uvidenhed er en farlig blanding,
    den, der farer hurtigt frem, begår mange fejl.
En tåbe er selv årsag til sine problemer,
    selvom han giver Gud skylden.
Rigdom tiltrækker mange venner,
    det gør fattigdom ikke.
Et falsk vidne får sin straf,
    en løgner undslipper ikke.
Man bukker dybt for en gavmild rigmand,
    den, der giver gaver, har mange venner.
Den fattiges slægtninge undgår ham,
    og hans bekendte holder afstand fra ham.
Han beder hele tiden om hjælp,
    men han får dem ikke overtalt.
Man gavner sig selv ved at søge efter visdom,
    den, der sætter pris på viden, får fremgang.
Et falsk vidne får sin straf,
    en løgner går til grunde.
10 Det er upassende for en tåbe at leve i luksus
    og for en slave at bestemme over en adelsmand.
11 Der skal meget til, før de vise bliver vrede,
    at bære over med en fornærmelse vinder dem respekt.
12 En konges vrede er frygtelig som løvens brøl,
    hans anerkendelse forfriskende som morgenduggen.
13 En tåbelig søn er sin fars ulykke,
    en kones anklager som evindelige dryp fra et hul i taget.
14 Man kan arve sig til hus og rigdom,
    men en forstående kone er en gave fra Herren.
15 Den sløve og slappe sover tiden væk,
    den dovne kan ikke holde sulten fra døren.
16 Den, der adlyder Guds bud, gavner sig selv,
    at lade hånt om sin handlemåde ender med død.
17 At hjælpe den hjælpeløse er som at give Gud et lån,
    han betaler det rigeligt tilbage.
18 Disciplinér dine børn, for så er der håb for fremtiden,
    men pas på ikke at gøre dem fortræd.
19 En ilter person må tage følgen af sine handlinger,
    skåner man ham, bliver han bare værre.
20 Tag imod råd og vejledning,
    gør du det, opnår du visdom til sidst.
21 Mennesker lægger et utal af planer,
    men det er Herrens planer, der lykkes.
22 Det er en fordel at være ærlig og trofast,
    hellere være en fattig mand end en bedrager.
23 Ærefrygt for Herren fører til et godt liv,
    man er mæt og tilfreds og skærmes fra ondt.
24 Den dovne stikker fingrene i frugtfadet,
    men gider ikke føre hånden til munden.
25 En tåbe kan lære af at se en slyngel få bank,
    men for den kloge er en irettesættelse nok.
26 Den, der jager sin far og mor på porten,
    er en skændsel og vanære for sin slægt.
27 Min søn, holder du op med at lytte til vejledning,
    glemmer du snart, hvad du allerede har lært.
28 Et falsk vidne blæser på retfærdighed,
    onde mennesker trives med ondskab.
29 Spottere lærer kun, når de bliver afstraffet,
    tåber lærer kun, når de får bank.