Ordsprogene 14
Dette er Biblen på dansk
14 Visdom bygger sit hus,dårskabs hænder river det ned. 2 Hvo redeligt vandrer, frygter Herren, men den, som går Krogveje, agter ham ringe. 3 I Dårens Mund er Ris til hans Ryg, for de vise står Læberne Vagt. 4 Når der ikke er Okser, er Laden tom, ved Tyrens Kraft bliver Høsten stor. 5 Sanddru Vidne lyver ikke, det falske Vidne farer med Løgn. 6 Spotter søger Visdom, men finder den ikke, til Kundskab kommer forstandig let. 7 Gå fra en Mand, som er en Tåbe, der mærker du intet til Kundskabs Læber. 8 Den kloge i sin Visdom er klar på sin Vej, men Tåbers Dårskab er Svig. 9 Med Dårer driver Skyldofret Spot, men Velvilje råder iblandt retsindige. 10 Hjertet kender sin egen Kvide, fremmede blander sig ej i dets Glæde. 11 Gudløses Hus lægges øde, retsindiges Telt står i Blomst. 12 Mangen Vej synes Manden ret, og så er dens Ende dog Dødens Veje. 13 Selv under Latter kan Hjertet lide, og Glædens Ende er Kummer. 14 Af sine Veje mættes den frafaldne, af sine Gerninger den, som er god. 15 Den tankeløse tror hvert Ord, den kloge overtænker sine Skridt. 16 Den vise ængstes og skyr det onde, Tåben buser sorgløs på. 17 Den hidsige bærer sig tåbeligt ad, man hader rænkefuld Mand. 18 De tankeløse giver dårskab i Arv, de kloge efterlader sig Kundskab. 19 Onde må bukke for gode, gudløse stå ved retfærdiges Døre. 20 Fattigmand hades endog af sin Ven, men Rigmands Venner er mange. 21 Den, der foragter sin Næste, synder, lykkelig den, der har Medynk med arme. 22 De, som virker ondt, farer visselig vild; de, som virker godt, finder Nåde og Trofasthed. 23 Ved al Slags Møje vindes der noget, Mundsvejr volder kun Tab. 24 De vises Krone er Kløgt, Tåbers Krans er Dårskab. 25 Sanddru Vidne frelser Sjæle; den, som farer med Løgn, bedrager. 26 Den stærkes Tillid er Herrens Frygt, hans Sønner skal have en Tilflugt. 27 Herrens Frygt er en Livsens Kilde, derved undgås Dødens Snarer. 28 At Folket er stort, er Kongens Hæder, Brist på Folk er Fyrstens Fald. 29 Den sindige er rig på Indsigt, den heftige driver det vidt i Dårskab. 30 Sagtmodigt Hjerte er Liv for Legemet, Avind er Edder i Benene. 31 At kue den ringe er Hån mod hans Skaber, han æres ved Medynk med fattige. 32 Ved sin Ondskab styrtes den gudløse, ved lydefri Færd er retfærdige trygge. 33 Visdom bor i forstandiges Hjerte, i Tåbers Indre kendes den ikke. 34 Retfærdighed løfter et Folk, men Synd er Folkenes Skændsel. 35 En klog Tjener har Kongens Yndest, en vanartet rammer hans Vrede.
Ordsprogene 14
Bibelen på hverdagsdansk
14 En klog kvinde opbygger sit hjem,
en tåbelig kone river det ned.
2 Den, der vandrer ret, viser ærefrygt for Herren,
den, der er i oprør, viser sin foragt.
3 Tåbelige ord får ubehagelige følger,[a]
de vise tænker, før de taler.
4 Har man ingen okser, sparer man foderet,
men stærke trækdyr kan give en stor høst.
5 Et trofast vidne lyver aldrig,
et falsk vidne udspyr løgne.
6 Den, der arrogant søger visdom, finder den ikke,
men med ydmyg fornuft vinder man viden.
7 Hold dig borte fra tåben,
for dér får du ingen gode råd.
8 De kloge overvejer de skridt, de tager,
tåben går rundt i blinde.
9 Tåber er ligeglade med, om de synder,
de retskafne ønsker at gøre Guds vilje.
10 Ingen kan helt forstå en andens sorg
eller fuldt ud føle en andens glæde.
11 Den gudløses hjem går til grunde,
den gudfrygtiges familie blomstrer.
12 Man kan være helt sikker på at have ret
og alligevel ende med et nederlag.
13 Et smil kan dække over hjertesorg,
når smilet er væk, er smerten der stadig.
14 Den troløse må lide for sin utroskab,
den trofaste får sin belønning.
15 Den naive tror på hvad som helst,
den kloge tænker sig godt om.
16 Den kloge er forsigtig og holder sig fra det onde,
tåben er overmodig og uden hæmninger.
17 Den hidsige handler uoverlagt,
den fornuftige udholder meget.[b]
18 Den uforstandige øger sin dumhed,
den kloge vokser i visdom.
19 De onde skal bukke i respekt for de gode
og stå med hatten i hånden ved deres dør.
20 Den fattige har ingen venner,
men alle flokkes om den rige.
21 At se ned på den fattige[c] er syndigt,
men at hjælpe en stakkel giver velsignelse.
22 De, der har onde planer, ender i ulykke,
de, der har godt i sinde, oplever[d] trofast kærlighed.
23 Hårdt arbejde giver godt udbytte,
tom snak fører til fattigdom.
24 Den vises liv ender med succes,
tåbens liv ender i tåbeligheder.
25 Et sandfærdigt vidne redder liv,
et falsk vidne er en forræder.
26 De, der har ærefrygt for Herren, opnår fred og tryghed,
og deres børn beskyttes af Gud.
27 Ærefrygt for Herren er kilden til liv,
for den frelser fra dødens fælde.
28 En leder for et stort folk bliver æret,
men en konge uden et folk er intet værd.
29 Den, der er tålmodig, udviser klogskab,
den opfarende skilter med sin dumhed.
30 Fred i sindet giver helse til kroppen,
bitterhed[e] æder én op indefra.
31 At udnytte de magtesløse er at håne deres Skaber,
at hjælpe de nødlidende er at ære Gud.
32 Onde mennesker går til grunde i deres ondskab,
de retskafne er i sikkerhed, selv når døden banker på.[f]
33 Visdommen tager bolig i et forstandigt menneske,
men den finder ikke fodfæste i en tåbe.[g]
34 Retskaffenhed ophøjer en nation,
synd er en skamplet på ethvert folk.
35 En klog tjener nyder velvilje hos kongen,
en skamløs tjener får hans vrede at føle.
Footnotes
- 14,3 Eller: „fører til stolthed.” Den hebraiske tekst er uklar og måske kopieret forkert.
- 14,17 Oversat fra LXX, da den hebraiske tekst sandsynligvis ikke er original.
- 14,21 Efter LXX, jf. v. 31. Kan også oversættes „sin næste”.
- 14,22 Eller: „viser”.
- 14,30 Eller: „jalousi”.
- 14,32 Eller ud fra LXX: „Den onde falder på grund af sin ondskab, men den retskafne reddes af sin retskaffenhed.”
- 14,33 Efter LXX. Den hebraiske tekst mangler ordet ikke.
Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.