1 Ordsprog af Salomo, Davids Søn, Israels Konge. ² Af dem skal man lære Visdom forstandig Tale, ³ tage mod Tugt, som gør klog, mod Retfærdighed, Ret og Retsind; ⁴ de skal give tankeløse Klogskab, ungdommen Kundskab og Kløgt; ⁵ den vise høre og øge sin Viden, den forstandige vinde sig Levekunst; ⁶ de skal lære at tyde Ordsprog og Billeder, de vises Ord og Gåder.

⁷ Herrens Frygt er Kundskabs begyndelse, Dårer ringeagter Visdom og Tugt. ⁸ Hør, min Søn, på din Faders Tugt, opgiv ikke din Moders Belæring. ⁹ thi begge er en yndig Krans til dit Hoved og Kæder til din Hals. ¹⁰ Min Søn, sig nej, når Syndere lokker! ¹¹ Siger de: "Kom med, lad os lure på den fromme, lægge Baghold for sagesløs, skyldfri Mand! ¹² Som Dødsriget sluger vi dem levende, med Hud og Hår, som for de i Graven. ¹³ Vi vinder os Gods og Guld, vi fylder vore Huse med Rov. ¹⁴ Gør fælles Sag med os; vi har alle fælles Pung!" ¹⁵ - min Søn, gå da ikke med dem, hold din Fod fra deres Sti; ¹⁶ thi deres Fødder løber efter ondt, de haster for at udgyde Blod. ¹⁷ Thi det er unyttigt at udspænde Garnet for alle Fugles Øjne; ¹⁸ de lurer på eget Blod, lægger Baghold for eget Liv. ¹⁹ Så går det enhver, der attrår Rov, det tager sin Herres Liv.

²⁰ Visdommen råber på Gaden, på Torvene løfter den Røsten; ²¹ oppe på Murene kalder den, tager til Orde i Byen ved Portindgangene: ²² Hvor længe vil I tankeløse elske Tankeløshed, Spotterne finde deres Glæde i Spot og Dårerne hade kundskab? ²³ Vend eder til min Revselse! Se, jeg lader min Ånd udvælde for eder, jeg kundgør eder mine Ord: ²⁴ Fordi jeg råbte og I stod imod, jeg vinked og ingen ænsed det, ²⁵ men I lod hånt om alt mit Råd og tog ikke min Revselse til jer, ²⁶ derfor ler jeg ved eders Ulykke, spotter, når det, I frygter, kommer, ²⁷ når det, I frygter, kommer som Uvejr, når eders Ulykke kommer som Storm, når Trængsel og Nød kommer over jer. ²⁸ Da svarer jeg ej, når de kalder, de søger mig uden at finde, ²⁹ fordi de hadede Kundskab og ikke valgte Herrens Frygt; ³⁰ mit Råd tog de ikke til sig, men lod hånt om al min Revselse. ³¹ Frugt af deres Færd skal de nyde og mættes med egne Råd; ³² thi tankeløses Egensind bliver deres Død, Tåbers Sorgløshed bliver deres Undergang; ³³ men den, der adlyder mig, bor trygt, sikret mod Ulykkens Rædsel.