Add parallel Print Page Options

Ordsprog af Salomo, Davids Søn, Israels Konge. Af dem skal man lære Visdom forstandig Tale, tage mod Tugt, som gør klog, mod Retfærdighed, Ret og Retsind; de skal give tankeløse Klogskab, ungdommen Kundskab og Kløgt; den vise høre og øge sin Viden, den forstandige vinde sig Levekunst; de skal lære at tyde Ordsprog og Billeder, de vises Ord og Gåder.

Herrens Frygt er Kundskabs begyndelse, Dårer ringeagter Visdom og Tugt. Hør, min Søn, på din Faders Tugt, opgiv ikke din Moders Belæring. thi begge er en yndig Krans til dit Hoved og Kæder til din Hals. 10 Min Søn, sig nej, når Syndere lokker! 11 Siger de: "Kom med, lad os lure på den fromme, lægge Baghold for sagesløs, skyldfri Mand! 12 Som Dødsriget sluger vi dem levende, med Hud og Hår, som for de i Graven. 13 Vi vinder os Gods og Guld, vi fylder vore Huse med Rov. 14 Gør fælles Sag med os; vi har alle fælles Pung!" 15 - min Søn, gå da ikke med dem, hold din Fod fra deres Sti; 16 thi deres Fødder løber efter ondt, de haster for at udgyde Blod. 17 Thi det er unyttigt at udspænde Garnet for alle Fugles Øjne; 18 de lurer på eget Blod, lægger Baghold for eget Liv. 19 Så går det enhver, der attrår Rov, det tager sin Herres Liv.

20 Visdommen råber på Gaden, på Torvene løfter den Røsten; 21 oppe på Murene kalder den, tager til Orde i Byen ved Portindgangene: 22 Hvor længe vil I tankeløse elske Tankeløshed, Spotterne finde deres Glæde i Spot og Dårerne hade kundskab? 23 Vend eder til min Revselse! Se, jeg lader min Ånd udvælde for eder, jeg kundgør eder mine Ord: 24 Fordi jeg råbte og I stod imod, jeg vinked og ingen ænsed det, 25 men I lod hånt om alt mit Råd og tog ikke min Revselse til jer, 26 derfor ler jeg ved eders Ulykke, spotter, når det, I frygter, kommer, 27 når det, I frygter, kommer som Uvejr, når eders Ulykke kommer som Storm, når Trængsel og Nød kommer over jer. 28 Da svarer jeg ej, når de kalder, de søger mig uden at finde, 29 fordi de hadede Kundskab og ikke valgte Herrens Frygt; 30 mit Råd tog de ikke til sig, men lod hånt om al min Revselse. 31 Frugt af deres Færd skal de nyde og mættes med egne Råd; 32 thi tankeløses Egensind bliver deres Død, Tåbers Sorgløshed bliver deres Undergang; 33 men den, der adlyder mig, bor trygt, sikret mod Ulykkens Rædsel.

Værdien af ordsprog

Det følgende er ordsprog af Davids søn og Israels konge, Salomon. Formålet med ordsprogene er at vejlede folk og give dem visdom, at hjælpe dem til at skelne mellem rigtigt og forkert. De skal hjælpe folk til at handle klogt, ærligt og ret. De skal give de uerfarne kundskab og de unge indsigt og dømmekraft. Selv de erfarne kan lære noget, og de fornuftige kan blive vejledt. De kan lære at meditere over betydningen af ordsprog og billedtale samt de vises ordspil og gåder. Gudsfrygt fører til visdom. Kun en tåbe foragter visdom og vejledning.

En fars formaninger

Hør efter din fars formaning, min søn,
    og husk på din mors belæring.
Værdsæt deres velmente vejledning
    som et fornemt trofæ, et dyrebart smykke.

10 Giv ikke efter, min søn, men sig nej,
    når dårlige venner vil lokke dig på afveje.
11 Måske siger de: „Kom, lad os finde et offer,
    lægge os på lur og dræbe de uskyldige.
12 Før de aner uråd, er de allerede døde,
    selv de stærke klarer sig ikke imod os.
13 Derefter plyndrer vi dem og bliver rige,
    tænk på alle de ting, vi kan købe!
14 Kom nu! Du skal nok få din andel.
    Vi deler naturligvis byttet imellem os!”

15 Gå ikke med dem, min søn!
    Hold dig langt væk fra den slags venner.
16 De er kun ude på at røve og plyndre
    og viger ikke tilbage for mord.
17 Hvis en fugl ser en fælde blive sat op,
    holder den sig væk og går ikke i den.
18 Men sådanne venner er ikke så kloge.
    De sætter en fælde, men falder selv i den.
19 De, der røver fra andre,
    berøver sig selv et godt liv.

Visdommen kalder

20 Visdommen råber til folk på gaden,
    står på torvet og taler til dem,
21 kalder på skaren, som haster forbi,
    opsøger byens øverste ledere.
22 „I mennesker uden forstand!” råber den,
    „Hvor længe vil I forblive i uvidenhed?
Hvor længe vil spotterne blive ved med at spotte?
    Hvor længe vil tåberne nægte at blive vejledt?
23 Gid I ville lytte til min vejledning.
    Så ville jeg dele mine tanker med jer
    og øse ud af min visdom til jer.
24 Men I ville ikke høre, når jeg kaldte på jer,
    I afviste min udrakte, hjælpende hånd.
25 I forkastede alle mine gode råd,
    lyttede ikke til mine formaninger.
26 Derfor vil jeg le, når ulykken rammer jer,
    håne jer, når I gribes af rædsel,
27 når I rammes som af et lyn fra en klar himmel,
    når jeres mareridt bliver til virkelighed,
    når angst og nød truer med at knuse jer.
28 Da vil I råbe om hjælp, men ikke få svar.
    I vil søge efter mig, men ikke finde mig.
29 I forkastede jo kundskaben
    og nægtede at vise Herren respekt.
30 I var ligeglade med de råd, jeg gav jer,
    I valgte at ignorere min vejledning.
31 Derfor må I nu bide i det sure æble,
    til I får kvalme af jeres egen dumhed.
32 Stædig egenrådighed bliver jeres død,
    naiv sorgløshed fører jer i ulykke.
33 Men de, der lytter til mig, skal leve i tryghed,
    de skal bo i fred og uden frygt.”