Add parallel Print Page Options

Obadias's Syn. Så siger den Herre Herren til Edom: Fra Herren har jeg hørt en Tidende: Et Bud er sendt ud blandt Folkene: Rejs jer til Kamp imod det! Se, ringe har jeg gjort dig blandt Folkene, såre foragtet er du. Dit Hjertes Hovmod bedrog dig, du, som bor i Klippekløft, som troner i det høje og siger i Hjertet: "Hvo kan styrte mig til Jorden?" Bygger du end højt som Ørnen, er end din Rede blandt Stjerner, jeg styrter dig ned derfra, så lyder det fra Herren. Du skulde vel ikke have Tyve til Gæster, natlige Voldsmænd? Hvor er du lagt øde; de stjæler jo alt, hvad de lyster! Du skulde vel ikke have Høstmænd i Vingården? Efterslæt levner de ikke! Hvor blev dog Esau ransaget, hans Skatte opsporet! Alle dine Forbundsfæller jog dig lige til Grænsen, dine gode Venner sveg dig, tog Magten fra dig; for at skræmme dig lagde de Fælder under din Fod. Visselig vil jeg på hin Dag, lyder det fra Herren, udrydde de vise af Edom og Klogskab af Esaus Bjerge. Da skal dine Helte lammes at Rædsel, o Teman, og hver en Mand ryddes ud at Esaus Bjerge. 10 For Drab og Vold mod din Broder Jakob skal du skjules af Skam; udryddes skal du for evigt, 11 fordi du så til, da fremmede raned hans Gods og Udlændinge kom i bans Porte; da de lodded Jerusalem bort, var og du som en af dem. 12 At nyde din Broders Dag, hans Vanhelds Dag, og glæde dig over Judæerne på Undergangens Dag! At opspærre Munden på Trængselens Dag, 13 komme i mit Folks Port på Ulykkens Dag, være med til at nyde dets Kval på Ulykkens Dag, gribe efter dets Gods på Ulykkens Dag! 14 At stå ved Dalenes Munding og dræbe de undslupne, prisgive dem, som slap bort, på Trængselens Dag! 15 Thi nær er Herrens Dag over alle Folkene; som du har gjort, skal der gøres med dig, Gengæld kommer over dit Hoved.

16 Thi som I drak på mit hellige Bjerg, skal alle Folkene drikke uden Ophør; de skal drikke og rave og blive, som om de aldrig havde været til. 17 Men på Zions Bjerg skal der være Frelse, og det skal være en Helligdom, og Jakobs Hus skal tage sine Ejendomme i Eje. 18 Jakobs Hus skal blive en Ild og Josefs Hus en Lue, men Esaus Hus skal blive Strå, og de skal sætte Ild derpå og fortære det, og ingen af Esaus Hus skal undslippe, så sandt Herren har talet. 19 De skal tage Sydlandet i Ejesammen med Esaus Bjerge og Lavlandet sammen med Filisterne; deskal tage Efraims Mark i Eje sammen med Samarias Mark og Ammoniterne sammen med Gilead. 20 Og de landflygtige i Hala og Habor skal tage Kana'anæernes Land i Eje indtil Zarepta, og de landflygtige fra Jerusalem, som er i Sefarad, skal tage Sydlandets Byer i Eje. 21 Da drager Redningsmænd fra Zions Bjerg op for at holde Dom over Esaus Bjerge. Og så skal Riget være Herrens.

Gud, den Almægtige, viste Obadias, hvad der i fremtiden vil ske med Edoms land.

Vi har hørt fra Herren, at han har sendt en budbringer til folkeslagene for at sige: „Gør jer klar til krig imod Edoms land!”

Og til Edom siger Herren: „Jeg vil gøre dig til et lille og svagt land i de andre nationers øjne. Du vil blive foragtet af alle. Dit hovmodige hjerte har vildledt dig. ‚Hvem kan nå mig her?’ siger du selvbevidst, fordi du bor i klippefæstninger højt oppe i bjergene. Men om du så svævede så højt oppe som ørnen eller byggede din rede blandt stjernerne, ville du ikke være uden for min rækkevidde.

5-6 Når tyve og røvere kommer om natten for at stjæle, nøjes de med at tage det, de kan bruge. Og når man høster druer, levner man lidt til de fattige. Men jeres fjender vil udrydde jer fuldstændigt, Esaus efterkommere. De vil ribbe landet for alt af værdi.

Jeres allierede vil svigte jer og drive jer ud af landet. De folk, I troede, var jeres venner, vil lægge fælder for jer, uden at I opdager det. Til den tid vil jeg straffe Edom og udrydde alle de dygtige og kloge blandt Esaus efterkommere. Temans[a] krigere bliver slået ned. Alle som bor i Edoms bjerge bliver dræbt.

10 Det er straffen for jeres voldshandlinger mod jeres broderfolk, Israel. I skal udryddes for jeres skammelige handlinger. 11 I svigtede Israel og gjorde intet, da fjenderne erobrede landet. Da de delte Jerusalem imellem sig ved lodkastning og drog af sted med deres krigsbytte, skulle man tro I holdt med fjenden. 12 I nød jeres broderfolks nederlag, glædede jer over deres ulykke. 13 I var med til at udplyndre dem og blev rige på deres bekostning. 14 I stillede jer op ved passene og dræbte dem, der prøvede at flygte. I tog de overlevende til fange og udleverede dem til deres fjender.

15 Dommen over alle folkeslag er nær. I vil få løn som forskyldt. Hvad I har gjort mod andre, vil blive gjort mod jer. 16 I drak af voldens bæger på mit hellige bjerg, og det samme vil andre folkeslag gøre fremover. Derfor skal I også drikke af straffens bæger, ja tømme det til bunds, så I bliver helt udslettet.

17 Men en rest af mit folk skal overleve, og Zions bjerg skal være et helligt sted. Jakobs efterkommere vil genindtage det land, som blev taget fra dem. 18 Da vil Jakobs og Josefs efterkommere blive som en fortærende ild, mens Edom bliver som en stubmark. Alt bliver brændt. Ikke en eneste af Esaus efterkommere vil undslippe! Jeg, Herren, har talt.

19 Den del af mit folk, som bor i Negev, skal indtage Edoms bjergland. De, som bor på Judas vestlige bakkeskråninger, skal erobre filistrenes sletter, og resten af judæerne skal overtage Efraims og Samarias agerland. Benjamins folk skal erobre Gilead. 20 De soldater af Jakobs efterkommere, som blev taget til fange, vil vende hjem og overtage kyststrækningen helt op til Zarepta, og de indbyggere fra Jerusalem, som blev ført til Lilleasien,[b] skal vende hjem og overtage Negevs landsbyer. 21 De befriede[c] vil tage til Zions bjerg for at regere over Esaus bjerge. Og så skal Herren være konge.”

Footnotes

  1. 9 Teman er navnet på en af store klaner i Edom, der nedstammer fra en sønnesøn af Esau. Her er det et synonym for Edom.
  2. 20 Teksten har stednavnet Sefarad, og det vides ikke med sikkerhed, hvor det er.
  3. 21 Oversat ud fra LXX, som giver bedre mening end den hebraiske tekst, der siger „befrierne”.

Obadiah’s Vision(A)(B)

The vision(C) of Obadiah.

This is what the Sovereign Lord says about Edom(D)

We have heard a message from the Lord:
    An envoy(E) was sent to the nations to say,
“Rise, let us go against her for battle”(F)

“See, I will make you small(G) among the nations;
    you will be utterly despised.
The pride(H) of your heart has deceived you,
    you who live in the clefts of the rocks[a](I)
    and make your home on the heights,
you who say to yourself,
    ‘Who can bring me down to the ground?’(J)
Though you soar like the eagle
    and make your nest(K) among the stars,
    from there I will bring you down,”(L)
declares the Lord.(M)
“If thieves came to you,
    if robbers in the night—
oh, what a disaster awaits you!—
    would they not steal only as much as they wanted?
If grape pickers came to you,
    would they not leave a few grapes?(N)
But how Esau will be ransacked,
    his hidden treasures pillaged!
All your allies(O) will force you to the border;
    your friends will deceive and overpower you;
those who eat your bread(P) will set a trap for you,[b]
    but you will not detect it.

“In that day,” declares the Lord,
    “will I not destroy(Q) the wise men of Edom,
    those of understanding in the mountains of Esau?
Your warriors, Teman,(R) will be terrified,
    and everyone in Esau’s mountains
    will be cut down in the slaughter.
10 Because of the violence(S) against your brother Jacob,(T)
    you will be covered with shame;
    you will be destroyed forever.(U)
11 On the day you stood aloof
    while strangers carried off his wealth
and foreigners entered his gates
    and cast lots(V) for Jerusalem,
    you were like one of them.(W)
12 You should not gloat(X) over your brother
    in the day of his misfortune,(Y)
nor rejoice(Z) over the people of Judah
    in the day of their destruction,(AA)
nor boast(AB) so much
    in the day of their trouble.(AC)
13 You should not march through the gates of my people
    in the day of their disaster,
nor gloat over them in their calamity(AD)
    in the day of their disaster,
nor seize their wealth
    in the day of their disaster.
14 You should not wait at the crossroads
    to cut down their fugitives,(AE)
nor hand over their survivors
    in the day of their trouble.

15 “The day of the Lord is near(AF)
    for all nations.
As you have done, it will be done to you;
    your deeds(AG) will return upon your own head.
16 Just as you drank(AH) on my holy hill,(AI)
    so all the nations will drink(AJ) continually;
they will drink and drink
    and be as if they had never been.(AK)
17 But on Mount Zion will be deliverance;(AL)
    it will be holy,(AM)
    and Jacob will possess his inheritance.(AN)
18 Jacob will be a fire
    and Joseph a flame;
Esau will be stubble,
    and they will set him on fire(AO) and destroy(AP) him.
There will be no survivors(AQ)
    from Esau.”
The Lord has spoken.

19 People from the Negev will occupy
    the mountains of Esau,
and people from the foothills will possess
    the land of the Philistines.(AR)
They will occupy the fields of Ephraim and Samaria,(AS)
    and Benjamin(AT) will possess Gilead.
20 This company of Israelite exiles who are in Canaan
    will possess the land as far as Zarephath;(AU)
the exiles from Jerusalem who are in Sepharad
    will possess the towns of the Negev.(AV)
21 Deliverers(AW) will go up on[c] Mount Zion
    to govern the mountains of Esau.
    And the kingdom will be the Lord’s.(AX)

Footnotes

  1. Obadiah 1:3 Or of Sela
  2. Obadiah 1:7 The meaning of the Hebrew for this clause is uncertain.
  3. Obadiah 1:21 Or from