4 Mosebog 22-25

Dette er Biblen på dansk

22 Derefter brød Israelitterne op derfra og slog Lejer på Moabs Sletter hinsides Jordan over for Jeriko.

² Da Balak, Zippors Søn, så alt, hvad Israel havde gjort ved Amoriterne, ³ grebes Moab af Rædsel for Folket, fordi det var så talrigt, og Moab gruede for Israelitterne. ⁴ Da sagde Moab til Midjaniternes Ældste: "Nu vil denne Menneskemasse opæde alt, hvad der er rundt omkring os, som Okserne opæder Græsset på Marken!" På den Tid var Balak, Zippors Søn, Konge over Moab. ⁵ Han sendte nu Sendebud til Bileam, Beors Søn, i Petor, der ligger ved Floden, til Ammoniternes Land, og bad ham komme til sig, idet han lod sige: "Se, et Folk er udvandret fra Ægypten; se, det har oversvømmet Landet og slået sig ned lige over for mig. ⁶ Kom nu og forband mig det Folk, thi det er mig for mægtigt: måske jeg da kan slå det og jage det ud af Landet. Thi jeg ved, at den, du velsigner, er velsignet, og den, du forbander, forbandet!" ⁷ Da gav Moabs og Midjans Ældste sig på Vej, forsynede med Spåmandsløn, og da de kom til Bileam, overbragte de ham Balaks Ord. ⁸ Han sagde til dem: "Bliv her Natten over, så skal jeg give eder Svar, efter som Herren vil tale til mig!" Moabs Høvdinger blev da hos Bileam. ⁹ Men Gud kom til Bileam og spurgte: "Hvem er de Mænd, som er hos dig?" ¹⁰ Men Bileam svarede Gud: "Zippors Søn, Kong Balak af Moab, har sendt mig det Bud: ¹¹ Se, et Folk er udvandret fra Ægypten og har oversvømmet Landet! Kom nu og forband mig det, måske jeg da kan overvinde det og jage det bort!" ¹² Men Gud sagde til Bileam: "Du må ikke gå med dem, du må ikke forbande det Folk, thi det er velsignet!" ¹³ Næste Morgen stod Bileam op og sagde til Balaks Høvdinger: "Vend tilbage til eders Land, thi Herren vægrer sig ved at give mig Tilladelse til at følge med eder!" ¹⁴ Da brød Moabs Høvdinger op, og de kom til Balak og meldte: "Bileam vægrede sig ved at følge med os!"

¹⁵ Men Balak sendte på ny Høvdinger af Sted, flere og mere ansete end de forrige; ¹⁶ og de kom til Bileam og sagde til ham: "Således siger Balak, Zippors Søn: Undslå dig ikke for at komme til mig! ¹⁷ Jeg vil lønne dig rigeligt og gøre alt, hvad du kræver af mig. Kom nu og forband mig det Folk!" ¹⁸ Men Bileam svarede Balaks Folk: "Om Balak så giver mig alt det Sølv og Guld, han har i sit Hus, formår jeg dog hverken at gøre lidt eller meget imod Herren min Guds Befaling; ¹⁹ bliv derfor også I her Natten over, for at jeg kan få at vide, hvad Herren yderligere vil tale til mig!" ²⁰ Da kom Gud om Natten til Bileam og sagde til ham: "Er disse Mænd kommet til dig for at hente dig, så følg med dem; men du må ikke gøre andet, end hvad jeg siger dig!" ²¹ Så stod Bileam op næste Morgen og sadlede sit Æsel og fulgte med Moabs Høvdinger.

²² Men Guds Vrede blussede op, fordi han fulgte med, og Herrens Engel stillede sig på Vejen for at stå ham imod, da han kom ridende på sit Æsel fulgt af sine to Tjenere. ²³ Da nu Æselet så Herrens Engel stå på Vejen med draget Sværd i Hånden, veg det ud fra Vejen og gik ind på Marken; men Bileam slog Æselet for at tvinge det tilbage på Vejen. ²⁴ Da stillede Herrens Engel sig i Hulvejen mellem Vingårdene, hvor der var Mure på begge Sider; ²⁵ og da Æselet så Herrens Engel, trykkede det sig op til Muren, så det trykkede Bileams Fod op mod Muren, og han gav sig atter til at slå det. ²⁶ Herrens Engel gik nu længere frem og stillede sig i en Snævring, hvor det ikke var muligt at komme til Siden, hverken til højre eller venstre. ²⁷ Da Æselet så Herrens Engel, lagde det sig ned med Bileam. Da blussede Bileams Vrede op, og han gav sig til at slå Æselet med Stokken. ²⁸ Men Herren åbnede Æselets Mund, og det sagde til Bileam: "Hvad har jeg gjort dig, siden du nu har slået mig tre Gange?" ²⁹ Bileam svarede Æselet: "Du har drillet mig; havde jeg haft et Sværd i Hånden, havde jeg slået dig ihjel!" ³⁰ Men Æselet sagde til Bileam: "Er jeg ikke dit eget Æsel, som du har redet al din Tid indtil i Dag? Har jeg ellers haft for Vane at bære mig således ad over for dig?" Han svarede: "Nej!" ³¹ Da åbnede Herren Bileams Øjne, og han så Herrens Engel stå på Vejen med draget Sværd i Hånden; og han bøjede sig og kastede sig ned på sit Ansigt. ³² Men Herrens Engel sagde til ham: "Hvorfor slog du dit Æsel de tre Gange? Se, jeg er gået ud for at stå dig imod, thi du handlede overilet ved at rejse imod min Vilje. ³³ Æselet så mig og veg tre Gange til Side for mig; og var det ikke veget til Side for mig, havde jeg slået dig ihjel, men skånet dets Liv!" ³⁴ Da sagde Bileam til Herrens Engel: "Jeg har syndet, jeg vidste jo ikke, at det var dig, der trådte i Vejen for mig. Men hvis det er dig imod, vil jeg atter vende tilbage." ³⁵ Herrens Engel sagde til Bileam: "Følg blot med disse Mænd, men du må kun sige de Ord, jeg siger dig!" Så fulgte Bileam med Balaks Høvdinger.

³⁶ Da Balak nu hørte, at Bileam var undervejs, gik han ham i Møde til Ar Moab ved den Grænse, Arnon danner, den yderste Grænse. ³⁷ Og Balak sagde til Bileam: "Sendte jeg dig ikke Bud og bad dig komme? Hvorfor kom du da ikke til mig? Skulde jeg virkelig være ude af Stand til at lønne dig?" ³⁸ Bileam sagde til Balak: "Se, nu er jeg kommet til dig; men mon det står i min Magt at sige noget? Det Ord, Gud lægger mig i Munden, må jeg tale!" ³⁹ Da fulgte Bileam med Balak, og de kom til Hirjat Huzot. ⁴⁰ Balak ofrede her Hornkvæg og Småkvæg og sendte noget til Bileam og Høvdingerne, der var hos ham. ⁴¹ Næste Morgen tog Balak Bileam med sig og førte ham op til Bamot Bål, hvorfra han kunde øjne den yderste Del af Folket.

23 Og Bileam sagde til Balak: "Byg mig syv Altre her og skaf mig syv unge Tyre og syv Vædre herhen!" ² Balak gjorde, som Bileam sagde, og Balak og Bileam ofrede en Tyr og en Væder på hvert Alter. ³ Derpå sagde Bileam til Balak: "Bliv stående her ved dit Brændoffer, så vil jeg gå hen og se, om Herren mulig kommer mig i Møde. Hvad han da lader mig skue, skal jeg lade dig vide." Så gik han op på en nøgen Klippetop. ⁴ Da kom Gud Bileam i Møde. Og han sagde til ham: "Jeg har gjort de syv Altre i Stand og ofret en Tyr og en Væder på hvert." ⁵ Og Gud lagde Bileam Ord i Munden og sagde: "Vend tilbage til Balak og tal således til ham!" ⁶ Da vendte han tilbage til ham, og se, han stod ved sit Brændoffer sammen med alle Moabs Høvdinger. ⁷ Og han fremsatte sit Sprog: Fra Aram lod Balak mig hente, Moabs Konge fra Østens Bjerge: "Kom og forband mig Jakob, kom og kald Vrede ned over Isrrael!" ⁸ Hvor kan jeg forbande, når Gud ej forbander, nedkalde Vrede, når Herren ej vreds! ⁹ Jeg ser det fra Klippernes Top, fra Højderne skuer jeg det, et Folk, der bor for sig selv og ikke regner sig til Hedningefolkene. ¹⁰ Hvem kan måle Jakobs Sandskorn, hvem kan tælle Israels Støvgran? Min Sjæl dø de oprigtiges Død, og mit Endeligt vorde som deres!

¹¹ Da sagde Balak til Bileam: "Hvad har du gjort imod mig! Jeg lod dig hente, for at du skulde forbande mine Fjender, og se, du har velsignet dem!" ¹² Men han svarede: "Skal jeg ikke omhyggeligt sige, hvad Herren Iægger mig i Munden?" ¹³ Da sagde Balak til ham: "Følg med mig til et andet Sted, hvorfra du kan se Folket, dog kun den yderste Del deraf og ikke det hele, og forband mig det så fra det Sted!" ¹⁴ Og han tog ham med til Udkigsmarken på Toppen af Pisga og rejste der syv Altre og ofrede en Tyr og en Væder på hvert. ¹⁵ Derpå sagde Bileam til Balak: "Bliv stående her ved dit Brændoffer, medens jeg ser efter, om der møder mig noget!" ¹⁶ Da kom Gud Bileam i Møde og lagde ham Ord i Munden og sagde: "Vend tilbage til Balak og tal således!" ¹⁷ Så kom han hen til ham, og se, han stod ved sit Brændoffer sammen med Moabs Høvdinger; og Balak spurgte ham: "Hvad har Herren sagt?" ¹⁸ Da fremsatte han sit Sprog: Rejs dig, Balak, og hør, lyt til mig, Zippors Søn! ¹⁹ Gud er ikke et Menneske, at han skulde lyve, et Menneskebarn, at han skulde angre; mon han siger noget uden at gøre det, mon han taler uden at fuldbyrde det? ²⁰ Se, at velsigne er mig givet, så velsigner jeg og tager intet tilbage! ²¹ Man skuer ej Nød i Jakob, ser ej Trængsel i Israel; Herren dets Gud er med det, og Kongejubel lyder hos det. ²² Gud førte det ud af Ægypten, det har en Vildokses Horn. ²³ Thi mod Jakob hjælper ej Galder, Trolddom ikke mod Israel. Nu siger man om Jakob og om Israel: "Hvad har Gud gjort?" ²⁴ Se, et Folk, der står op som en Løvinde, rejser sig som en Løve! Det lægger sig først, når det har ædt Rov og drukket de dræbtes Blod.

²⁵ Da sagde Balak til Bileam: "Vil du ikke forbande det, så velsign det i alt Fald ikke!" ²⁶ Men Bileam svarede og sagde til Balak: "Har jeg ikke sagt dig, at alt, hvad Herren siger, det gør jeg!" ²⁷ Da sagde Balak til Bileam: "Kom, jeg vil tage dig med til et andet Sted, måske det vil behage Gud, at du forbander mig det fra det Sted." ²⁸ Og Balak førte Bileam op på Toppen af Peor, der rager op over Ørkenen. ²⁹ Så sagde Bileam til Balak: "Byg mig syv Altre her og skaf mig syv unge Tyre og syv Vædre herhen!" ³⁰ Balak gjorde, som Bileam sagde, og ofrede en Tyr og en Væder på hvert Alter.

24 Men da Bileam så, at HerrenS Hu stod til at velsigne Israel, gik han ikke som de forrige Gange hen for at søge Varsler, men vendte sig mod Ørkenen ² og Bileam så op og fik Øje på Israel; som lå lejret Stamme for Stamme. Da kom Guds Ånd over ham, ³ og han fremsatte sit Sprog: Så siger Bileam, Beors Søn, så siger Manden, hvis Øje er lukket, ⁴ så siger han, der hører Guds Ord og kender den Højestes Viden, som skuer den Almægtiges Syner, hensunken, med opladt Øje: ⁵ Hvor herlige er dine Telte, JIakob, og dine Boliger, Israel! ⁶ Som Dale, der strækker sig vidt, som Haver langs med en Flod, som Aloetræer, Herren har plantet, som Cedre ved Vandets Bred. ⁷ Dets Spande flyder over med Vand, dets Korn fåt rigelig Væde. Mægtigere end Agagerdets Konge, og ophøjet er dets kongedømme. ⁸ Gud førte det ud af Ægypten, det har en Vildokses Horn; det opæder de Folkeslag der står det imod, søndrer deres Ben og knuser deres Lænder ⁹ Det lægger sig, hviler som en Løve, ja, som en Løvinde, hvo tør vække det! Velsignet, hvo dig velsigner, forbandet, hvo dig forbander!

¹⁰ Da blussede Balaks Vrede op mod Bileam, og han slog Hænderne sammen; og Balak sagde til Bileam: "For at forbande mine Fjender bad jeg dig komme, og se, nu har du velsignet dem tre Gange! ¹¹ Skynd dig derhen, hvor du kom fra! Jeg lovede dig rigelig Løn, men mon har Herren unddraget dig den!" ¹² Men Bileam sagde til Balak: "Sagde jeg ikke allerede til Sendebudene, du sendte mig: ¹³ Om Balak så giver mig alt det Sølv og Guld, han har i sit Hus, kan jeg ikke være ulydig mod Herren og gøre noget som helst af egen Vilje; hvad Herren siger, vil jeg sige! ¹⁴ Vel, jeg drager til mit Folk, men kom, jeg vil lade dig vide, hvad dette Folk skal gøre ved dit Folk i de sidste Dage." ¹⁵ Derpå fremsatte han sit Sprog: Så siger Bileam, Beors Søn, så siger Manden, hvis Øje er lukket, ¹⁶ så siger han, der hører Guds Ord og kender den Højestes Viden, som skuer den Almægtiges Syner, hensunken, med opladt Øje: ¹⁷ Jeg ser ham, dog ikke nu, jeg skuer ham, dog ikke nær! En Sterne opgår af Jakob, et Herskerspir løfter sig fra Israel! Han knuser Moabs Tindinger og alle Setsønnernes Isse. ¹⁸ Edom bliver et Lydland, og Seirs undslupne går til Grunde, Israel udfolder sin Magt, ¹⁹ og Jakob kuer sine Fjender.

²⁰ Men da han så Amalekiterne, fremsatte han sit Sprog: Det første af Folkene er Amalek, men til sidst vies det til Undergang! ²¹ Og da han så Keniterne, fremsatte han sit Sprog: Urokkelig er din Bolig, din Rede bygget på Klippen. ²² Kain er dog hjemfalden til Undergang! Hvor længe? Assur skal føre dig bort! ²³ Derpå fremsatte han sit Sprog: Ve! Hvo bliver i Live, når Gud lader det ske! ²⁴ Der kommer Skibe fra Kittæernes Kyst; de kuer Assur, de kuer Eber men også han er viet til Undergang! ²⁵ Så drog Bileam tilbage til sin Hjemstavn; og Balak gik også bort.

25 Israeliterne slog sig derpå ned i Sjitim. Men Folket begyndte at bedrive Hor med de moabitiske Kvinder; ² og da de indbød Folket til deres Guders Slagtofre, spiste Folket deraf og tilbad deres Guder. ³ Og Israel holdt til med Bål Peor; derover blussede Herrens Vrede op mod Israel, ⁴ og Herren sagde til Moses: "Kald alle Folkets Overhoveder sammen og hæng dem op for Herren under åben Himmel, for at Herrens Vrede må vige fra Israel!" ⁵ Og Moses sagde til Israeliternes Dommere: "Enhver af eder skal slå dem af sine Mænd ihjel, der har holdt til med Ba'al Peor!"

⁶ Og se, en af Israeliterne kom og førte en midjanitisk Kvinde hen til sine Landsmænd lige for Øjnene af Moses og hele Israeliternes Menighed, medens de stod og græd ved Indgangen til Åbenbaringsteltet. ⁷ Da nu Pinehas, Præsten Arons Søn Eleazars Søn, så det, trådte han frem af Menighedens Midte, greb et Spyd, ⁸ fulgte den israelitiske Mand ind i Sengekammeret og gennemborede dem begge, både den israelitiske Mand og Kvinden, hende gennem Underlivet. Da standsede Plagen blandt Israeliterne. ⁹ Men Tallet på dem, Plagen havde kostet Livet, løb op til 24000.

¹⁰ Da talede Herren således til Moses: ¹¹ Pinehas, Præsten Arons Søn Eleazars Søn, har vendt min Vrede fra Israeliterne, idet han var nidkær iblandt dem med min Nidkærhed, så at jeg ikke tilintetgjorde Israeliterne i min Nidkærhed. ¹² Derfor skal du sige: Se, jeg giver ham min Fredspagt! ¹³ Et evigt Præstedømmes Pagt skal blive hans og efter ham hans Efterkommeres Lod, til Løn for at han var nidkær for sin Gud og skaffede Israeliterne Soning."

¹⁴ Den dræbte Israelit, han, der dræbtes sammenmed den midjanitiske kvinde, hed Zimri, Salus Søn, og var Øverste for et Fædrenehus blandt Simeoniterne; ¹⁵ og den dræbte midjanitiske Kvinde hed Hozbi og var en Datter af Zur, der var Stammehøvding for et Fædrenehus blandt Midjaniterne,

¹⁶ Herren talede fremdeles til Moses og sagde: ¹⁷ "Fald over Midjaniterne og slå dem; ¹⁸ thi de faldt over eder med de Rænker, de spandt imod eder i den Sag med Peor og med Hozbi, den midjanitiske Høvdings Datter, deres Landsmandinde, der dræbtes, den Dag Plagen brød løs for Peors Skyld."