4 Mosebog 22-25
Bibelen på hverdagsdansk
Moabs konge søger hjælp fra Bileam
22 Israelitterne brød op fra Bashan og tog sydpå igen. Da de nåede Moabs højslette øst for Jordanfloden over for Jeriko, slog de lejr der. 2-4 På det tidspunkt var Balak, en søn af Zippor, konge over Moab. Da han blev klar over, hvor talrige israelitterne var, og hvordan de havde udryddet amoritterne, blev både han og hans folk skrækslagne. Balak klagede sin nød til midjanitternes ledere: „Denne enorme menneskemængde vil gøre det fuldstændig af med os, som når en stor flok køer spiser græsset på marken rub og stub.”
5-6 Derpå sendte Balak bud til Bileam, Beors søn, der boede i Petor[a] ved Eufratfloden, og bad ham komme og hjælpe. „Jeg er ved at blive rendt over ende af et mægtigt folk, der kommer fra Egypten,” forklarede han. „Skynd dig! Kom og forband dette folk, så jeg kan få held til at jage dem ud af landet. Jeg ved jo, at den du velsigner, er velsignet, og at den, du forbander, er forbandet.”
7 Kong Balaks sendebud, nogle af de mest betroede moabitiske og midjanitiske ledere, havde penge med for at betale Bileam for hans tjeneste. Da de nåede frem, satte de straks Bileam ind i situationen. 8 „Bliv her i nat,” sagde Bileam, „så skal jeg i morgen fortælle jer, hvad Herren til den tid har sagt til mig.” Så blev de der natten over.
9 Samme nat viste Gud sig for Bileam og spurgte: „Hvem er de mænd, der er hos dig?” 10 „De kommer fra kong Balak af Moab,” svarede han. 11 „Kongen siger, at et mægtigt folk fra Egypten er på vej mod hans land, og han har bedt mig komme og forbande dem, så han kan få held til at besejre dem.” 12 „Følg ikke med dem,” sagde Gud. „Du må ikke forbande dem, for jeg har velsignet dem.”
13 Næste morgen sagde Bileam til sendebudene: „I må hellere vende hjem, for Herren siger, at jeg ikke må følge med jer.”
14 Sendebudene vendte så tilbage til kong Balak med uforrettet sag. 15 Men Balak gav ikke op. Han sendte endnu flere af sine mest betroede ledere af sted. 16-17 Da de nåede frem, sagde de: „Kong Balak beder dig inderligt om at komme. Han lover dig store æresbevisninger og en god betaling. Ja, han vil give dig hvad som helst, du forlanger—bare du vil komme og forbande disse mennesker.” 18 Men Bileam svarede: „Om han så giver mig et helt palads fuldt af guld og sølv, har jeg ikke magt til at handle imod Herren min Guds vilje. 19 Men bliv her i nat—så skal jeg finde ud af, om Herren har noget at tilføje til det, han allerede har sagt.” 20 Samme nat sagde Gud til Bileam: „Når du er så opsat på at følge med disse mænd, så gør det bare—men du må ikke gøre andet end det, jeg siger til dig.”
21 Næste morgen sadlede Bileam sit æsel og fulgte med sendebudene tilbage. 22 Men Gud var vred over, at Bileam var så forhippet på at tage af sted—og derfor sendte han en engel i forvejen for at blokere vejen. Da Bileam og hans to tjenere nu kom ridende, 23 fik Bileams æsel pludselig øje på Herrens engel, der stod på vejen med draget sværd. Æslet drejede straks fra vejen og gik ind over marken, men Bileam slog æslet og tvang det tilbage på vejen. 24 Så stillede Herrens engel sig længere fremme på et sted, hvor vejen løb mellem to vingårdsmure. 25 Da æslet så englen, der blokerede vejen, prøvede det at klemme sig forbi langs muren, og Bileams ene fod kom i klemme. Endnu en gang slog han på æslet. 26 Herrens engel stillede sig nu længere fremme på vejen på et sted, der var så snævert, at æslet umuligt kunne komme uden om englen. 27 Så lagde æslet sig ned på vejen.
Nu blev Bileam rasende. Han slog æslet værre end før, 28 men i det samme gav Herren æslet mund og mæle. „Hvad har jeg gjort, siden du nu har slået mig tre gange?” sagde æslet. 29 „Du har gjort mig til grin,” hvæsede Bileam. „Hvis jeg havde haft mit sværd med mig, havde jeg slået dig ihjel på stedet.” 30 „Du kender min trofasthed,” fortsatte æslet. „Har jeg før været ulydig imod dig?” „Nej,” indrømmede Bileam.
31 I det samme åbnede Herren Bileams øjne, så han fik øje på englen, der stod med draget sværd på vejen. Da kastede Bileam sig til jorden. 32 „Hvorfor slog du dit eget æsel så voldsomt?” spurgte englen. „Det var jo mig, der stod i vejen for at standse dig, fordi du var mere opsat på at gøre din egen vilje end Guds vilje. 33 Tre gange så æslet mig og veg tilbage. Det blev din redning, for var det ikke sket, havde jeg for længst slået dig ihjel og ladet æslet leve.”
34 Da indrømmede Bileam: „Jeg har syndet. Jeg vidste ikke, at det var dig, der forsøgte at standse mig. Jeg vil straks vende om, hvis jeg har handlet forkert.” 35 Herrens engel svarede: „Følg bare med mændene, men du må kun sige det, jeg giver dig lov til at sige.” Så fortsatte Bileam rejsen.
36 Da kong Balak fik at vide, at Bileam var på vej, forlod han byen og gik ham i møde ved landegrænsen langs Arnonfloden. 37 „Hvorfor kom du ikke med det samme, da jeg sendte bud efter dig?” spurgte han Bileam. „Tror du ikke, jeg har råd til at belønne dig rigeligt?” 38 „Nu er jeg her,” svarede Bileam. „Men jeg kan ikke sige andet end det, Gud giver mig lov at sige.” 39 Så fulgte Bileam med kongen til Kirjat-Hutzot, 40 hvor kong Balak ofrede køer og får og gav noget af kødet til Bileam og hans ledsagere. 41 Næste morgen førte Balak så Bileam op på toppen af Bamot-Ba’al, hvorfra de kunne se ud over hele[b] det israelitiske folk.
Bileam velsigner israelitterne
23 Da sagde Bileam til kongen: „Byg syv altre her og bring mig syv tyre og syv væddere.” 2 Balak adlød, hvorefter de i fællesskab ofrede en tyr og en vædder på hvert af de syv altre.
3 Bileam sagde nu til kongen: „Bliv stående her ved dine brændofre, så vil jeg gå hen og prøve at få Herren i tale. Bagefter skal jeg fortælle dig, hvad Herren siger.” Så gik han op på en nøgen klippetop, 4 og Herren mødte ham dér. Bileam sagde til Herren: „Jeg har bygget syv altre og ofret en tyr og en vædder på hvert alter.” 5 Da gav Herren Bileam et budskab til kong Balak.
6 Så vendte Bileam tilbage til kongen, der stod ved sine brændofre sammen med de moabitiske ledere. 7 Det budskab, Herren havde givet ham, lød som følger:
„Fra Aram lod Balak mig hente,
han sendte bud fra østlandets bjerge:
‚Kom og forband Jakob,
nedkald Guds vrede over Israel.’
8 Kan jeg mon forbande, når Gud ikke vil,
nedkalde vrede, uden at Herren er vred?
9 Jeg ser dem fra min udkigspost,
fra bjergene skuer mit øje dem:
De er et udvalgt folk,
udskilt fra andre nationer.
10 Jakobs slægt kan ikke tælles,
Israels folk er som sand på stranden.
Det er et gudfrygtigt folk,
gid jeg må leve og dø som dem.”
11 „Hvad i alverden er det, du siger?” udbrød kong Balak. „Bad jeg dig ikke om at forbande mine fjender? Hvorfor velsigner du dem så i stedet for?”
12 Bileam svarede: „Kan jeg gøre andet end at gentage, hvad Herren har sagt til mig?”
13 „Nuvel,” sagde Balak, „følg med hen til et andet sted, hvor vi kun kan se en mindre del af folket. Dem kan du i det mindste forbande for mig.” 14 Så førte Balak ham op til udkigsstedet på toppen af Pisgas bjerg. Her byggede han igen syv altre og ofrede en tyr og en vædder på hvert alter.
15 Derefter sagde Bileam til kongen: „Bliv stående her ved dit brændoffer, mens jeg går hen og prøver at få Herren i tale.” 16 Da talte Herren til Bileam og gav ham et budskab til Balak, 17 hvorpå Bileam vendte tilbage til kongen og de moabitiske ledere, der stod rundt om altrene.
„Nå, hvad sagde Herren så?” spurgte kongen ivrigt. 18 Bileam svarede:
„Hør godt efter, kong Balak,
spids dine ører, Zippors søn.
19 Gud er ikke som mennesker, der lyver,
han skifter ikke mening, som vi gør.
Når han siger noget, så gør han det.
Han holder, hvad han lover.
20 Når han har befalet at velsigne,
kan jeg ikke andet end velsigne.
21 I Jakobs lejr lider man ingen nød,
ingen ulykke rammer Israels folk.
For Herren, deres Gud, er med dem,
de hylder ham som deres konge.
22 Gud førte dem ud af Egypten,
han gav dem styrke som en vildokse.
23 Forbandelser preller af på Jakob,
trolddom har ingen magt over Israel.
Nu siger folkeslagene om Israel:
‚Se, hvad Gud har gjort for sit folk.’
24 Det er et folk, der rejser sig som en løve,
som en hanløve, der jager sit bytte.
De hviler sig først, efter at de har spist,
og når de har drukket de dræbtes blod.”
25 Da udbrød kong Balak: „Hvis du ikke vil forbande dem, så kunne du i det mindste lade være med at velsigne dem.” 26 „Kan jeg gøre andet end at gentage, hvad Herren har sagt til mig?” svarede Bileam. 27 „Nuvel,” sagde Balak, „følg med hen til et tredje sted. Måske Gud går med til, at du forbander dem fra det sted.”
28 Så førte kong Balak ham op på toppen af Peors bjerg, hvorfra de kunne se ud over ørkenen, 29 og Bileam opfordrede igen kongen til at bygge syv altre og tilberede syv tyre og syv væddere som brændofre. 30 Kongen adlød Bileam og ofrede en tyr og en vædder på hvert alter.
Bileams sidste budskaber
24 Nu stod det klart for Bileam, at Herren ønskede at velsigne Israel. Derfor gik han ikke afsides som før for at få Herren i tale. I stedet kastede han et blik ud over ørkenen, 2 hvor folket havde slået lejr stamme for stamme. Da kom Guds Ånd over ham, 3 og han kom med følgende budskab:
„Således siger Bileam, Beors søn,
manden, der ser med lukkede øjne,
4 manden, som hører Guds stemme,
kender den Højestes hemmeligheder,
manden, som skuer syner fra den Almægtige,
hensunket med sit indre øje vidt åbent:
5 Hvor er dine telte smukke, Israel,
dine boliger er skønne at se på.
6 Som frodige planter i en frugtbar dal,
som velvandede haver ved flodens bred,
som agaver, plantet af Herren selv,
som cedertræer, plantet ved vandløb.
7 Vand har de i overflod,
rigeligt til at vande deres korn.
Deres konge er mægtigere end Agag,
hans kongerige uden sidestykke.
8 Gud førte dem ud af Egypten,
han gav dem styrke som vildoksen.
De opæder de folk, som står dem i vejen,
skyder dem med pile, knuser deres knogler.
9 Som en sejrende løve lægger de sig til ro.
Hvem vover at vække deres vrede?
Velsignet er den, der velsigner dig.
Forbandet er den, der forbander dig.”
10 Kong Balak blev nu så rasende på Bileam, at han knyttede næverne og skreg: „Jeg sendte bud efter dig, for at du skulle forbande mine fjender, og i stedet har du nu velsignet dem tre gange! 11 Nu kan det være nok! Forsvind med dig. Rejs hjem til dit eget land. Jeg havde tænkt at lønne dig rigeligt, men det har Herren nu forhindret.”
12 Bileam svarede: „Jeg fortalte for længst dine sendebud, 13 at om du så gav mig et helt palads fuldt af guld og sølv, kunne jeg ikke modsætte mig Herrens vilje eller lave om på den. Jeg sagde udtrykkeligt, at jeg ikke kunne sige andet end det, Herren gav mig at sige. 14 Ja, nu vil jeg vende hjem til mit folk, men først vil jeg lade dig vide, hvad dette folk skal gøre ved dit folk i tiden, der kommer.”
15 Og Bileam fremkom med følgende profeti:
„Således siger Bileam, Beors søn,
manden, der ser med lukkede øjne,
16 manden, som hører Guds stemme,
og kender den Højestes hemmeligheder,
manden, som skuer syner fra den Almægtige,
hensunket med sit indre øje vidt åbent:
17 Jeg ser ham komme—dog ikke endnu.
Jeg skuer ham i det fjerne.
En stjerne stiger op fra Jakob,
en konge fremstår fra Israel.
Han knuser begge Moabs flanker,
tilintetgør alle Sets sønner.
18 Edom bliver underlagt Israel,
Seirs land bliver dets ejendom.
Israel skal vokse sig stærk,
Guds folk skal kue sine fjender.
19 En hersker skal fremstå fra Jakob,
han udrydder de overlevende i byen.”
20 Da vendte Bileam sig mod amalekitternes land og fortsatte:
„Først var amalekitterne en stormagt,
men de går undergangen i møde til sidst.”
21 Derefter vendte han sig i retning af kenitternes land og sagde:
„Du stoler på din stærke borg,
din rede er bygget på bjergets top.
22 Men jeres land bliver ødelagt,
når assyrerne fører jer bort i eksil.”
23 Bileams sidste budskab lød:
„Hvem kan bestå, når Gud sender sin hær?
24 Skibe skal komme fra grækernes[c] kyst,
de kuer både assyrerne og hebræerne.[d]
Men derefter går de selv til grunde.”
25 Så skiltes Bileam og kong Balak og drog hver til sit.
Israelitternes utroskab
25 Mens israelitterne lå i lejr i Shittim,[e] syndede nogle af de unge mænd ved at ligge med moabitiske piger. 2 Det skete ved, at pigerne inviterede dem med til de fester, de holdt for deres afguder, og det førte til, at mændene ikke bare spiste afgudsofferkød, men deltog åbenlyst i afgudsdyrkelsen med dertil hørende utugt.
3 Inden længe begyndte mange af israelitterne at dyrke moabitternes gud, Ba’al-Peor. Da sendte Herren i sin vrede en plage over folket, 4 og han sagde til Moses: „Kald folkets ledere sammen og lad alle de ansvarlige blive henrettet og hængt op i solen foran mit telt, så min vrede ikke skal udslette hele folket.” 5 Så gav Moses folkets ledere følgende besked: „De af jeres folk, der er begyndt at dyrke Ba’al-Peor, skal I henrette.”
6 En af de israelitiske mænd var fræk nok til at tage en af de midjanitiske piger med ind i sit telt nær ved midten af lejren, hvor Moses og folket stod grædende og sørgede foran indgangen til åbenbaringsteltet. 7 En ung mand ved navn Pinehas, søn af ypperstepræsten Eleazar, opdagede det, sprang op, greb et spyd 8 og fulgte efter dem ind i teltet, hvor han jog spyddet gennem mandens krop og ind i pigens mave. Da standsede plagen, 9 som indtil da havde kostet 24.000 mennesker livet.
10 Herren sagde nu til Moses: 11 „Du kan takke Pinehas for at plagen standsede, for han forstod min harme og afværgede, at min vrede gjorde yderligere indhug iblandt jer. 12-13 Fordi han handlede i nidkærhed for Gud, og fordi han derved skaffede soning for Israels folk, lover jeg ham og hans efterkommere, at de altid skal være mine præster.”
14 Den mand, som blev dræbt sammen med den midjanitiske pige, hed Zimri. Han var søn af Salu, som var en af lederne i Simeons stamme. 15 Pigens navn var Kozbi. Hun var datter af en midjanitisk fyrste ved navn Zur.
16-17 „Du skal udrydde midjanitterne,” sagde Herren til Moses, 18 „for de forførte jer ved at lokke jer bort fra mig og få jer til at dyrke deres afguder i stedet. Det, der skete med Kozbi, som døde den dag, plagen brød løs på grund af Ba’al-Peor, er et eksempel på, hvad der vil ske med hele det midjanitiske folk.”
Moses afholder en ny folketælling
19 Efter at plagen var standset,
Footnotes
- 22,5-6 Tæt ved det sted, hvor Eufratfloden krydser den nuværende grænse mellem Tyrkiet og Syrien.
- 22,41 På hebraisk: den „yderste” eller „sidste” del, dvs. i hele sin udstrækning
- 24,24 På hebraisk: kittim eller „kittæerne”. Det henviser til et folk, som først slog sig ned på Cypern, men senere bredte sig til andre kyststrækninger i det østlige Middelhav. Se 1.Mos. 10,4.
- 24,24 På hebraisk: Eber. Det var en søn af Sem og stamfar til Abraham. Se 1.Mos. 10,21 og 1.Krøn. 1,24-27.
- 25,1 På hebraisk betyder ordet „Akacietræer”, og det er navnet på en by øst for Jordanfloden på højde med Jeriko.
4 Mosebog 22-25
Dette er Biblen på dansk
22 Derefter brød Israelitterne op derfra og slog Lejer på Moabs Sletter hinsides Jordan over for Jeriko.
2 Da Balak, Zippors Søn, så alt, hvad Israel havde gjort ved Amoriterne, 3 grebes Moab af Rædsel for Folket, fordi det var så talrigt, og Moab gruede for Israelitterne. 4 Da sagde Moab til Midjaniternes Ældste: "Nu vil denne Menneskemasse opæde alt, hvad der er rundt omkring os, som Okserne opæder Græsset på Marken!" På den Tid var Balak, Zippors Søn, Konge over Moab. 5 Han sendte nu Sendebud til Bileam, Beors Søn, i Petor, der ligger ved Floden, til Ammoniternes Land, og bad ham komme til sig, idet han lod sige: "Se, et Folk er udvandret fra Ægypten; se, det har oversvømmet Landet og slået sig ned lige over for mig. 6 Kom nu og forband mig det Folk, thi det er mig for mægtigt: måske jeg da kan slå det og jage det ud af Landet. Thi jeg ved, at den, du velsigner, er velsignet, og den, du forbander, forbandet!" 7 Da gav Moabs og Midjans Ældste sig på Vej, forsynede med Spåmandsløn, og da de kom til Bileam, overbragte de ham Balaks Ord. 8 Han sagde til dem: "Bliv her Natten over, så skal jeg give eder Svar, efter som Herren vil tale til mig!" Moabs Høvdinger blev da hos Bileam. 9 Men Gud kom til Bileam og spurgte: "Hvem er de Mænd, som er hos dig?" 10 Men Bileam svarede Gud: "Zippors Søn, Kong Balak af Moab, har sendt mig det Bud: 11 Se, et Folk er udvandret fra Ægypten og har oversvømmet Landet! Kom nu og forband mig det, måske jeg da kan overvinde det og jage det bort!" 12 Men Gud sagde til Bileam: "Du må ikke gå med dem, du må ikke forbande det Folk, thi det er velsignet!" 13 Næste Morgen stod Bileam op og sagde til Balaks Høvdinger: "Vend tilbage til eders Land, thi Herren vægrer sig ved at give mig Tilladelse til at følge med eder!" 14 Da brød Moabs Høvdinger op, og de kom til Balak og meldte: "Bileam vægrede sig ved at følge med os!"
15 Men Balak sendte på ny Høvdinger af Sted, flere og mere ansete end de forrige; 16 og de kom til Bileam og sagde til ham: "Således siger Balak, Zippors Søn: Undslå dig ikke for at komme til mig! 17 Jeg vil lønne dig rigeligt og gøre alt, hvad du kræver af mig. Kom nu og forband mig det Folk!" 18 Men Bileam svarede Balaks Folk: "Om Balak så giver mig alt det Sølv og Guld, han har i sit Hus, formår jeg dog hverken at gøre lidt eller meget imod Herren min Guds Befaling; 19 bliv derfor også I her Natten over, for at jeg kan få at vide, hvad Herren yderligere vil tale til mig!" 20 Da kom Gud om Natten til Bileam og sagde til ham: "Er disse Mænd kommet til dig for at hente dig, så følg med dem; men du må ikke gøre andet, end hvad jeg siger dig!" 21 Så stod Bileam op næste Morgen og sadlede sit Æsel og fulgte med Moabs Høvdinger.
22 Men Guds Vrede blussede op, fordi han fulgte med, og Herrens Engel stillede sig på Vejen for at stå ham imod, da han kom ridende på sit Æsel fulgt af sine to Tjenere. 23 Da nu Æselet så Herrens Engel stå på Vejen med draget Sværd i Hånden, veg det ud fra Vejen og gik ind på Marken; men Bileam slog Æselet for at tvinge det tilbage på Vejen. 24 Da stillede Herrens Engel sig i Hulvejen mellem Vingårdene, hvor der var Mure på begge Sider; 25 og da Æselet så Herrens Engel, trykkede det sig op til Muren, så det trykkede Bileams Fod op mod Muren, og han gav sig atter til at slå det. 26 Herrens Engel gik nu længere frem og stillede sig i en Snævring, hvor det ikke var muligt at komme til Siden, hverken til højre eller venstre. 27 Da Æselet så Herrens Engel, lagde det sig ned med Bileam. Da blussede Bileams Vrede op, og han gav sig til at slå Æselet med Stokken. 28 Men Herren åbnede Æselets Mund, og det sagde til Bileam: "Hvad har jeg gjort dig, siden du nu har slået mig tre Gange?" 29 Bileam svarede Æselet: "Du har drillet mig; havde jeg haft et Sværd i Hånden, havde jeg slået dig ihjel!" 30 Men Æselet sagde til Bileam: "Er jeg ikke dit eget Æsel, som du har redet al din Tid indtil i Dag? Har jeg ellers haft for Vane at bære mig således ad over for dig?" Han svarede: "Nej!" 31 Da åbnede Herren Bileams Øjne, og han så Herrens Engel stå på Vejen med draget Sværd i Hånden; og han bøjede sig og kastede sig ned på sit Ansigt. 32 Men Herrens Engel sagde til ham: "Hvorfor slog du dit Æsel de tre Gange? Se, jeg er gået ud for at stå dig imod, thi du handlede overilet ved at rejse imod min Vilje. 33 Æselet så mig og veg tre Gange til Side for mig; og var det ikke veget til Side for mig, havde jeg slået dig ihjel, men skånet dets Liv!" 34 Da sagde Bileam til Herrens Engel: "Jeg har syndet, jeg vidste jo ikke, at det var dig, der trådte i Vejen for mig. Men hvis det er dig imod, vil jeg atter vende tilbage." 35 Herrens Engel sagde til Bileam: "Følg blot med disse Mænd, men du må kun sige de Ord, jeg siger dig!" Så fulgte Bileam med Balaks Høvdinger.
36 Da Balak nu hørte, at Bileam var undervejs, gik han ham i Møde til Ar Moab ved den Grænse, Arnon danner, den yderste Grænse. 37 Og Balak sagde til Bileam: "Sendte jeg dig ikke Bud og bad dig komme? Hvorfor kom du da ikke til mig? Skulde jeg virkelig være ude af Stand til at lønne dig?" 38 Bileam sagde til Balak: "Se, nu er jeg kommet til dig; men mon det står i min Magt at sige noget? Det Ord, Gud lægger mig i Munden, må jeg tale!" 39 Da fulgte Bileam med Balak, og de kom til Hirjat Huzot. 40 Balak ofrede her Hornkvæg og Småkvæg og sendte noget til Bileam og Høvdingerne, der var hos ham. 41 Næste Morgen tog Balak Bileam med sig og førte ham op til Bamot Bål, hvorfra han kunde øjne den yderste Del af Folket.
23 Og Bileam sagde til Balak: "Byg mig syv Altre her og skaf mig syv unge Tyre og syv Vædre herhen!" 2 Balak gjorde, som Bileam sagde, og Balak og Bileam ofrede en Tyr og en Væder på hvert Alter. 3 Derpå sagde Bileam til Balak: "Bliv stående her ved dit Brændoffer, så vil jeg gå hen og se, om Herren mulig kommer mig i Møde. Hvad han da lader mig skue, skal jeg lade dig vide." Så gik han op på en nøgen Klippetop. 4 Da kom Gud Bileam i Møde. Og han sagde til ham: "Jeg har gjort de syv Altre i Stand og ofret en Tyr og en Væder på hvert." 5 Og Gud lagde Bileam Ord i Munden og sagde: "Vend tilbage til Balak og tal således til ham!" 6 Da vendte han tilbage til ham, og se, han stod ved sit Brændoffer sammen med alle Moabs Høvdinger. 7 Og han fremsatte sit Sprog: Fra Aram lod Balak mig hente, Moabs Konge fra Østens Bjerge: "Kom og forband mig Jakob, kom og kald Vrede ned over Isrrael!" 8 Hvor kan jeg forbande, når Gud ej forbander, nedkalde Vrede, når Herren ej vreds! 9 Jeg ser det fra Klippernes Top, fra Højderne skuer jeg det, et Folk, der bor for sig selv og ikke regner sig til Hedningefolkene. 10 Hvem kan måle Jakobs Sandskorn, hvem kan tælle Israels Støvgran? Min Sjæl dø de oprigtiges Død, og mit Endeligt vorde som deres!
11 Da sagde Balak til Bileam: "Hvad har du gjort imod mig! Jeg lod dig hente, for at du skulde forbande mine Fjender, og se, du har velsignet dem!" 12 Men han svarede: "Skal jeg ikke omhyggeligt sige, hvad Herren Iægger mig i Munden?" 13 Da sagde Balak til ham: "Følg med mig til et andet Sted, hvorfra du kan se Folket, dog kun den yderste Del deraf og ikke det hele, og forband mig det så fra det Sted!" 14 Og han tog ham med til Udkigsmarken på Toppen af Pisga og rejste der syv Altre og ofrede en Tyr og en Væder på hvert. 15 Derpå sagde Bileam til Balak: "Bliv stående her ved dit Brændoffer, medens jeg ser efter, om der møder mig noget!" 16 Da kom Gud Bileam i Møde og lagde ham Ord i Munden og sagde: "Vend tilbage til Balak og tal således!" 17 Så kom han hen til ham, og se, han stod ved sit Brændoffer sammen med Moabs Høvdinger; og Balak spurgte ham: "Hvad har Herren sagt?" 18 Da fremsatte han sit Sprog: Rejs dig, Balak, og hør, lyt til mig, Zippors Søn! 19 Gud er ikke et Menneske, at han skulde lyve, et Menneskebarn, at han skulde angre; mon han siger noget uden at gøre det, mon han taler uden at fuldbyrde det? 20 Se, at velsigne er mig givet, så velsigner jeg og tager intet tilbage! 21 Man skuer ej Nød i Jakob, ser ej Trængsel i Israel; Herren dets Gud er med det, og Kongejubel lyder hos det. 22 Gud førte det ud af Ægypten, det har en Vildokses Horn. 23 Thi mod Jakob hjælper ej Galder, Trolddom ikke mod Israel. Nu siger man om Jakob og om Israel: "Hvad har Gud gjort?" 24 Se, et Folk, der står op som en Løvinde, rejser sig som en Løve! Det lægger sig først, når det har ædt Rov og drukket de dræbtes Blod.
25 Da sagde Balak til Bileam: "Vil du ikke forbande det, så velsign det i alt Fald ikke!" 26 Men Bileam svarede og sagde til Balak: "Har jeg ikke sagt dig, at alt, hvad Herren siger, det gør jeg!" 27 Da sagde Balak til Bileam: "Kom, jeg vil tage dig med til et andet Sted, måske det vil behage Gud, at du forbander mig det fra det Sted." 28 Og Balak førte Bileam op på Toppen af Peor, der rager op over Ørkenen. 29 Så sagde Bileam til Balak: "Byg mig syv Altre her og skaf mig syv unge Tyre og syv Vædre herhen!" 30 Balak gjorde, som Bileam sagde, og ofrede en Tyr og en Væder på hvert Alter.
24 Men da Bileam så, at HerrenS Hu stod til at velsigne Israel, gik han ikke som de forrige Gange hen for at søge Varsler, men vendte sig mod Ørkenen 2 og Bileam så op og fik Øje på Israel; som lå lejret Stamme for Stamme. Da kom Guds Ånd over ham, 3 og han fremsatte sit Sprog: Så siger Bileam, Beors Søn, så siger Manden, hvis Øje er lukket, 4 så siger han, der hører Guds Ord og kender den Højestes Viden, som skuer den Almægtiges Syner, hensunken, med opladt Øje: 5 Hvor herlige er dine Telte, JIakob, og dine Boliger, Israel! 6 Som Dale, der strækker sig vidt, som Haver langs med en Flod, som Aloetræer, Herren har plantet, som Cedre ved Vandets Bred. 7 Dets Spande flyder over med Vand, dets Korn fåt rigelig Væde. Mægtigere end Agagerdets Konge, og ophøjet er dets kongedømme. 8 Gud førte det ud af Ægypten, det har en Vildokses Horn; det opæder de Folkeslag der står det imod, søndrer deres Ben og knuser deres Lænder 9 Det lægger sig, hviler som en Løve, ja, som en Løvinde, hvo tør vække det! Velsignet, hvo dig velsigner, forbandet, hvo dig forbander!
10 Da blussede Balaks Vrede op mod Bileam, og han slog Hænderne sammen; og Balak sagde til Bileam: "For at forbande mine Fjender bad jeg dig komme, og se, nu har du velsignet dem tre Gange! 11 Skynd dig derhen, hvor du kom fra! Jeg lovede dig rigelig Løn, men mon har Herren unddraget dig den!" 12 Men Bileam sagde til Balak: "Sagde jeg ikke allerede til Sendebudene, du sendte mig: 13 Om Balak så giver mig alt det Sølv og Guld, han har i sit Hus, kan jeg ikke være ulydig mod Herren og gøre noget som helst af egen Vilje; hvad Herren siger, vil jeg sige! 14 Vel, jeg drager til mit Folk, men kom, jeg vil lade dig vide, hvad dette Folk skal gøre ved dit Folk i de sidste Dage." 15 Derpå fremsatte han sit Sprog: Så siger Bileam, Beors Søn, så siger Manden, hvis Øje er lukket, 16 så siger han, der hører Guds Ord og kender den Højestes Viden, som skuer den Almægtiges Syner, hensunken, med opladt Øje: 17 Jeg ser ham, dog ikke nu, jeg skuer ham, dog ikke nær! En Sterne opgår af Jakob, et Herskerspir løfter sig fra Israel! Han knuser Moabs Tindinger og alle Setsønnernes Isse. 18 Edom bliver et Lydland, og Seirs undslupne går til Grunde, Israel udfolder sin Magt, 19 og Jakob kuer sine Fjender.
20 Men da han så Amalekiterne, fremsatte han sit Sprog: Det første af Folkene er Amalek, men til sidst vies det til Undergang! 21 Og da han så Keniterne, fremsatte han sit Sprog: Urokkelig er din Bolig, din Rede bygget på Klippen. 22 Kain er dog hjemfalden til Undergang! Hvor længe? Assur skal føre dig bort! 23 Derpå fremsatte han sit Sprog: Ve! Hvo bliver i Live, når Gud lader det ske! 24 Der kommer Skibe fra Kittæernes Kyst; de kuer Assur, de kuer Eber men også han er viet til Undergang! 25 Så drog Bileam tilbage til sin Hjemstavn; og Balak gik også bort.
25 Israeliterne slog sig derpå ned i Sjitim. Men Folket begyndte at bedrive Hor med de moabitiske Kvinder; 2 og da de indbød Folket til deres Guders Slagtofre, spiste Folket deraf og tilbad deres Guder. 3 Og Israel holdt til med Bål Peor; derover blussede Herrens Vrede op mod Israel, 4 og Herren sagde til Moses: "Kald alle Folkets Overhoveder sammen og hæng dem op for Herren under åben Himmel, for at Herrens Vrede må vige fra Israel!" 5 Og Moses sagde til Israeliternes Dommere: "Enhver af eder skal slå dem af sine Mænd ihjel, der har holdt til med Ba'al Peor!"
6 Og se, en af Israeliterne kom og førte en midjanitisk Kvinde hen til sine Landsmænd lige for Øjnene af Moses og hele Israeliternes Menighed, medens de stod og græd ved Indgangen til Åbenbaringsteltet. 7 Da nu Pinehas, Præsten Arons Søn Eleazars Søn, så det, trådte han frem af Menighedens Midte, greb et Spyd, 8 fulgte den israelitiske Mand ind i Sengekammeret og gennemborede dem begge, både den israelitiske Mand og Kvinden, hende gennem Underlivet. Da standsede Plagen blandt Israeliterne. 9 Men Tallet på dem, Plagen havde kostet Livet, løb op til 24000.
10 Da talede Herren således til Moses: 11 Pinehas, Præsten Arons Søn Eleazars Søn, har vendt min Vrede fra Israeliterne, idet han var nidkær iblandt dem med min Nidkærhed, så at jeg ikke tilintetgjorde Israeliterne i min Nidkærhed. 12 Derfor skal du sige: Se, jeg giver ham min Fredspagt! 13 Et evigt Præstedømmes Pagt skal blive hans og efter ham hans Efterkommeres Lod, til Løn for at han var nidkær for sin Gud og skaffede Israeliterne Soning."
14 Den dræbte Israelit, han, der dræbtes sammenmed den midjanitiske kvinde, hed Zimri, Salus Søn, og var Øverste for et Fædrenehus blandt Simeoniterne; 15 og den dræbte midjanitiske Kvinde hed Hozbi og var en Datter af Zur, der var Stammehøvding for et Fædrenehus blandt Midjaniterne,
16 Herren talede fremdeles til Moses og sagde: 17 "Fald over Midjaniterne og slå dem; 18 thi de faldt over eder med de Rænker, de spandt imod eder i den Sag med Peor og med Hozbi, den midjanitiske Høvdings Datter, deres Landsmandinde, der dræbtes, den Dag Plagen brød løs for Peors Skyld."
Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.