5 Og du du Betlehems-Efrata, liden til at være blandt Judas Tusinder! Af dig skal udgå mig een til at være Hersker i Israel. Hans Udspring er fra fordum, fra Evigheds Dage. ² Derfor giver han dem hen, så længe til hun, som skal føde, føder, og Resten af hans Brødre vender hjem til Israeliterne. ³ Han skal stå og vogte i Herrens Kraft, i Herren sin Guds høje Navn. De skal bo trygt, thi nu skal hans Storhed nå Jordens Grænser. ⁴ Og han skal være Fred. Når Assur trænger ind i vort Land, og når han træder ind i vore Borge, stiller vi syv Hyrder imod ham og otte fyrstelige Mænd, ⁵ som skal vogte Assurs Land med Sværd og Nimrods Land med Klinge. Og han skal fri os fra Assur, når han trænger ind i vort Land, træder ind på vore Enemærker.

⁶ Da bliver Jakobs Rest i de mange Folkeslags Midte som Dug, der kommer fra Herren, som Regnens Dråber på Græs, der ikke venter på nogen eller bier på Menneskens Børn. ⁷ Da bliver Jakobs Rest blandt Folkene i de mange Folkeslags Midte som en Løve blandt Skovens Dyr, en Ungløve blandt Fårehjorde, der nedtramper, når den går frem, og sønderriver redningsløst. ⁸ Din Hånd skal være over dine Uvenner, alle dine Fjender ryddes bort.

⁹ På hin Dag, lyder det fra Herren, udrydder jeg Hestene af dig, dine Stridsvogne gør jeg til intet. ¹⁰ rydder Byerne bort i dit Land, river alle dine Fæstninger ned, ¹¹ rydder Trolddommen bort af din Hånd, Tegntydere får du ej mer; ¹² jeg rydder dine Billeder bort, Stenstøtterne bort af din Midte og du skal ikke mer tilbede dine Hænders Værk. ¹³ Jeg udrydder dine Asjerer og lægger dine Afguder øde; ¹⁴ i Vrede og Harme tager jeg Hævn over Folk, som ikke vil høre.