Messias’ indtog i Jerusalem^(A)

11 Jesus og hans følge var nu tæt på Jerusalem i nærheden af landsbyerne Betfage og Betania på Olivenbjergets skråning.^[a] Da kaldte Jesus på to af sine disciple. ² „Gå hen til den landsby, I ser foran jer,” sagde han. „Når I kommer derhen, vil I med det samme få øje på et æselføl, der endnu ikke har været brugt som ridedyr. Det står bundet, men I skal løse det og bringe det herhen. ³ Hvis nogen spørger jer, hvad I skal med det, så sig: ‚Herren har brug for det, men han vil straks sende det tilbage.’ ”

⁴ De to mænd gik og fandt æselføllet bundet ved en dør ud til gaden. Da de var ved at løse det, ⁵ råbte nogle folk i nærheden: „Hvad er det, I gør? Hvad skal I med det føl?” ⁶ De svarede, som Jesus havde sagt, og så fik de lov at tage føllet.

⁷ Æslet blev ført hen til Jesus, og disciplene lagde deres kapper over ryggen på det. Derefter satte Jesus sig op på æslet og red ind mod Jerusalem. ⁸ Som en hyldest til ham gav mange mennesker sig til at brede deres kapper ud på vejen, mens andre skar nogle palmegrene af og lagde dem som et tæppe på vejen. ⁹ Både de, der gik foran, og de, der gik bagved, råbte:

Messias’ indtog i Jerusalem^(A)

²⁸ Efter opholdet hos Zakæus fortsatte Jesus og hans følge vandringen op mod Jerusalem. ²⁹ Da de var i nærheden af landsbyerne Betfage og Betania ved det bjerg, som hedder Olivenbjerget, kaldte han på to af sine disciple og sagde til dem: ³⁰ „Gå hen til den landsby, I ser foran jer. Når I kommer derhen, vil I finde et æselføl, der endnu ikke har været brugt som ridedyr. Det står bundet, men I skal løse det og bringe det herhen. ³¹ Hvis nogen spørger jer, hvorfor I gør det, skal I bare sige: ‚Herren har brug for det.’ ”

³² De gik så derhen og fandt æselføllet, nøjagtigt som Jesus havde sagt. ³³ Da de var ved at løse føllet, kom ejerne. „Hvorfor løser I føllet?” råbte de.

³⁴ „Herren har brug for det,” svarede disciplene.

³⁵ Så fik de lov at tage føllet, og de førte det til Jesus. De lagde deres kapper over ryggen på det og hjalp ham op.

³⁶ Mens de gik af sted, bredte folk deres kapper ud på vejen foran Jesus, ³⁷ og da de nærmede sig det sted, hvor vejen begynder at gå ned ad Olivenbjerget mod Jerusalem, begyndte hele følget af disciple at råbe højt af glæde og lovprise Gud for alle de undere, de havde set ham gøre. ³⁸ De råbte:

Jesus rider ind i Jerusalem som jødernes konge^(A)

¹² Næste morgen gik det som en løbeild gennem Jerusalem, at Jesus nu var på vej. En masse mennesker var kommet til byen på grund af påskefesten, ¹³ og mange gik ham i møde med palmegrene i hænderne og råbte: „Hoshana! Velsignet er den, som kommer i Herrens navn—Israels konge!”^[a]

¹⁴ Jesus fik fat i et æselføl og satte sig op for at ride på det. Derved blev det skriftord opfyldt, som siger:

¹⁶ Hans disciple forstod ikke på det tidspunkt, at det, der skete, var en opfyldelse af Skriftens profetier. Først efter at Jesus var vendt tilbage til sin herlighed i Himlen, gik det op for dem, hvor mange af Skriftens forudsigelser, der var gået i opfyldelse for øjnene af dem.

¹⁷ Alle de, der havde været vidne til, hvordan Lazarus var blevet kaldt ud af graven og oprejst fra de døde, havde fortalt om det vidt og bredt. ¹⁸ Derfor var det en kolossal menneskemængde, der gik Jesus i møde. ¹⁹ Men farisæerne sagde til hinanden: „Se bare, jeres trusler hjælper intet!^[c] Alle render jo efter ham.”