5 Herre, tænk på, hvor meget vi har lidt.
    Glem ikke al den foragt, vi har måttet tåle.
² Det land, du gav os, er fyldt med fremmede,
    udlændinge overtog vores ejendom.
³ Vi er forældreløse, vore fædre er døde,
    og vore mødre sidder tilbage som enker.
⁴ Selv vandet, vi drikker, må vi købe,
    og vi betaler for brændsel i dyre domme.
⁵ Vi træller under vore fjenders tyranni,
    vi er trætte af slid og slæb, og åget trykker os.
⁶ Vi har måttet underlægge os Egypten og Assyrien
    for at have mad at spise.
⁷ Vore forfædre syndede, men nu er de døde,
    så det er os, der må bære straffen.
⁸ Et slavefolk er blevet herrer over os,
    og der er ingen til at redde os.
⁹ Vi må hente vores føde langvejsfra
    og risikere at blive overfaldet på vejen.
¹⁰ Vores hud er blevet mørk af solen,
    og sulten brænder i os.
¹¹ I Jerusalem voldtager de vore kvinder,
    og vore unge piger krænkes i Judas byer.
¹² Vore ledere henrettede de ved hængning,
    gamle folk viste de ikke medynk.
¹³ Vore unge mænd må nu trække kværnen,
    vore drenge segner under byrder af brænde.
¹⁴ De gamle forsvandt fra byens torve,
    de unges muntre musik er forstummet.
¹⁵ Vi har alle mistet vores livsglæde,
    den lystige dans er afløst af sorg.
¹⁶ Vi har intet mere at være stolte af.
    Vi har syndet og har det elendigt.
¹⁷ Vore hjerter er fyldt med sorg,
    vi kan dårligt se ud af øjnene for tårer.
¹⁸ Vi græder over Zions bjerg, hvor templet lå,
    nu strejfer sjakaler om i ruinerne.
¹⁹ Herre, du er dog for evigt den samme.
    Dit herredømme varer fra slægt til slægt.
²⁰ Vil du for evigt glemme os?
    Hvor længe skal vi vente på din frelse?
²¹ Drag os tilbage til dig, så vi omvender os.
    Giv os en ny chance, så alt bliver som før.
²² Eller har du fuldstændig forkastet os?
    Er din vrede som en bundløs afgrund?