Add parallel Print Page Options

Græshoppernes grufulde hærgen

Joel, Petuels søn, modtog følgende profetiske budskab fra Herren:

Lyt til mig, alle I, som bor i dette land. Hvad mener I, som er landets ledere? Kan I huske en lignende katastrofe? Har I hørt om noget tilsvarende på jeres forfædres tid? Nu har I noget at fortælle jeres børn, som de kan fortælle videre til deres børn. Ja, det vil blive fortalt gennem mange generationer.

Den ene sværm af græshopper efter den anden har ædt alt rub og stub. Hvad den ene sværm levnede, åd den næste, og nu er der intet tilbage. Vågn op, alle drukkenbolte, og sæt jer til at græde. I, der er så glade for vin, har grund til at sørge, for alle druer og vinplanter er væk. En umådelig hær af græshopper har lagt vores land øde. Deres tænder var skarpe som løvetænder. Vinstokkene er ribbet, og figentræerne er hærget. Barken er flået af, så grenene står strittende og hvide tilbage.

Sørg og græd, mit folk, som en ung jomfru, der sørger over sin forlovedes død. Nu er det slut med at ofre korn og vin i Herrens hus, og præsterne sørger. 10 Markerne er afgnavede, og hele landet er i sorg, for der er hverken korn, vinstokke eller oliventræer tilbage.

11-12 Vinbønderne er desperate, for vinstokkene er raserede. Landmændene er fortvivlede, for hveden og byggen er væk. Figentræerne er visne. Granatæbletræer, palmer, æbletræer[a] og alle de andre træer er tørret ud. Alle mennesker har mistet deres glæde og håb.

13 I præster, som plejer at bringe ofre på alteret, klæd jer i sørgedragt og græd! Klæd jer i sæk og aske, både dag og nat, for nu er det slut med både korn- og vinofre. 14 Udråb en faste! Kald lederne og hele folket sammen til bøn i Herren vores Guds hus og græd for hans ansigt.

15 Herrens dag er nær, hvor den Almægtige fælder dom over alt det onde. Det bliver en frygtelig dag.

16 Al afgrøde forsvandt for øjnene af os. De glade lovsange forstummede i Herrens hus. 17 Sædekornene visnede i den tørre jord. Laderne er tomme, for alt kornet er brugt op. 18 Dyrene stønner af sult. Køerne vandrer hvileløst omkring i en håbløs søgen efter græs. Selv gederne kan ikke finde noget at spise.

19 Herre, hjælp os, for træer og græsgange er tørret ud som efter en steppebrand. 20 Selv de vilde dyr skriger til dig om hjælp, for alle vandløb er tørret ud, og græsgangene er afsvedne.

Footnotes

  1. 1,11-12 Måske snarere „abrikostræer”.

Herrens Ord, som kom til Joel, Petuels søn.

Hør dette, I Ældste, lån Øre, alle, som bor i Landet! Er sligt mon sket i eders eller eders Fædres Dage? I skal fortælle det til eders Børn, og de igen til deres, og deles til næste Slægt. Græshoppen åd, hvad Gnaveren levned, Springeren åd, hvad Græshoppen levned, Æderen åd, hvad Springeren levned. Vågn op, I drukne, og græd; enhver, som drikker Vin, skal jamre over Most, der gik tabt for eders. Mund. Thi et Folk drog op mod mit Land, vældigt og uden Tal; dets Tænder er Løvetænder, det har Kindtænder som en Løvinde. Det lagde min Vinstok øde, knækked mit Figentræ, afbarked og hærgede det; dets Grene stritter hvide. 8 Klag som sørgeklædt Jomfru over sin Ungdoms Brudgom! Afgrødeoffer og Drikoffer gik tabt for Herrens Hus; Præsterne, Herrens Tjenere sørger. 10 Marken er ødelagt, Jorden sørger; thi Kornet er ødelagt, Mosten slog fejl og Olien hentørres. 11 Bønder skuffes og Vingårdsmænd jamrer både over Hveden og Byggen; thi Markens Høst gik tabt; 12 fejl slog Vinstokken, Figentræet tørres; Granatæble, Palme og æbletræ, hvert Markens Træ tørres hen. Ja, med Skam veg Glæde fra Menneskens Børn:

13 Sørg, I Præster i Sæk, I AIterets Tjenere, jamrer! Gå ind og bær Sæk i Nat, I, som tjener min Gud! Thi Afgrødeoffer og Drikofer unddrages eders Guds Hus. 14 Helliger en Faste, udråb festlig Samling, I Ældste, kald alle, som bor i Landet, sammen til Herren eders Guds Hus og råb så til Herren! 15 Ak, hvilken Dag! Thi nær er Herrens Dag, den kommer som Vold fra den Vældige. 16 Så vi ej Føden gå tabt, vor Guds Hus tømt for Glæde og Jubel? 17 Sæden skrumper ind i den klumpede Jord; Lader er nedbrudt, Forrådshuse jævnet, thi Kornet er vissent. 18 Hvor Kvæget dog stønner! Oksernes Hjorde er skræmte, fordi de ikke har Græs; selv Småkvægets Hjorde lider. 19 Jeg råber til dig, o Herre; thi Ild har fortæret Ørkenens Græsning, og Luen afsved hvert Markens Træ; 20 til dig skriger selv Markens Dyr, thi Bækkenes Lejer er tørre, og Ild har fortæret Ørkenens Græsning.