39 Jager du Rov til Løvinden, stiller du Ungløvers hunger, ² når de dukker sig i deres Huler; ligger på Lur i Krat? ³ Hvem skaffer Ravnen Æde, når Ungerne skriger til Gud og flakker om uden Føde? ⁴ Kender du Tiden, da Stengeden føder, tager du Vare på Hindenes Veer, ⁵ tæller du mon deres Drægtigheds Måneder, kender du Tiden, de føder? ⁶ De lægger sig ned og føder og kaster Kuldet, ⁷ Ungerne trives, gror til i det frie, løber bort og kommer ej til dem igen. ⁸ Hvem slap Vildæslet løs, hvem løste mon Steppeæslets Reb, ⁹ som jeg gav Ørkenen til Hjem, den salte Steppe til Bolig? ¹⁰ Det ler ad Byens Larm og hører ej Driverens Skælden; ¹¹ det ransager Bjerge, der har det sin Græsgang, det leder hvert Græsstrå op. ¹² Er Vildoksen villig at trælle for dig, vil den stå ved din Krybbe om Natten? ¹³ Binder du Reb om dens Hals, pløjer den Furerne efter dig? ¹⁴ Stoler du på dens store Kræfter; overlader du den din Høst? ¹⁵ Tror du, den kommer tilbage og samler din Sæd på Loen? ¹⁶ Mon Strudsens Vinge er lam, eller mangler den Dækfjer og Dun, ¹⁷ siden den betror sine Æg til Jorden og lader dem varmes i Sandet, ¹⁸ tænker ej på, at en Fod kan knuse dem, Vildtet på Marken træde dem sønder? ¹⁹ Hård ved Ungerne er den, som var de ej dens; spildt er dens Møje, det ængster den ikke. ²⁰ Thi Gud lod den glemme Visdom og gav den ej Del i Indsigt. ²¹ Når Skytterne kommer, farer den bort, den ler ad Hest og Rytter. ²² Giver du Hesten Styrke, klæder dens Hals med Manke ²³ og lærer den Græshoppens Spring? Dens stolte Prusten indgyder Rædsel. ²⁴ Den skraber muntert i Dalen, går Brynjen væligt i Møde; ²⁵ den ler ad Rædselen, frygter ikke og viger ikke for Sværdet; ²⁶ Koggeret klirrer over den, Spydet og Køllen blinker; ²⁷ den sluger Vejen med gungrende Vildskab, den tøjler sig ikke, når Hornet lyder; ²⁸ et Stød i Hornet, straks siger den: Huj! Den vejrer Kamp i det fjerne, Kampskrig og Førernes Råb. ²⁹ Skyldes det Indsigt hos dig, at Falken svinger sig op og breder sin Vinge mod Sønden? ³⁰ Skyldes det Bud fra dig, at Ørnen flyver højt og bygger sin højtsatte Rede? ³¹ Den bygger og bor på Klipper, på Klippens Tinde og Borg; ³² den spejder derfra efter Æde, viden om skuer dens Øjne. ³³ Ungerne svælger i Blod; hvor Valen findes, der er den!

³⁴ Og Herren svarede Job og sagde: ³⁵ Vil den trættekære tvistes med den Almægtige? Han, som revser Gud, han svare herpå!

³⁶ Da svarede Job Herren og sagde: ³⁷ Se, jeg er ringe, hvad skal jeg svare? Jeg lægger min Hånd på min Mund! ³⁸ Een Gang har jeg talt, gentager det ikke, to Gange, men gør det ej mer!