Add parallel Print Page Options

Elihu påpeger Jobs selvretfærdighed

34 Elihu fortsatte:

„Hør godt efter, I vismænd,
    lyt til mig, I som er så kloge.
Man må vurdere alt, hvad man hører,
    ligesom man smager på maden, før man spiser den.
Lad os derfor i fællesskab finde ud af,
    hvad der er sandt og rigtigt.

Job siger: ‚Jeg er uskyldig,
    det er Gud, der gør mig uret.
Jeg regnes for en løgner, selvom jeg taler sandt,
    jeg bliver straffet hårdt, skønt jeg ikke har syndet.’

Hvor har Job lært at tale sådan?
    Det er jo en hån imod Gud.
Han må have tilbragt sin tid i dårligt selskab
    med onde og gudløse mennesker.
Han påstår jo, at man intet får ud af
    at leve retskaffent ind for Gud.

10 I vise mænd, vil I ikke give mig ret i,
    at det er umuligt for Gud at være ond?
        Den Almægtige kan ikke være uretfærdig.
11 Nej, vi ved, at han straffer mennesker for, hvad de har gjort.
    Han lader dem opleve følgerne af deres synd.
12 Gud handler absolut ikke ondt,
    den Almægtige er aldrig uretfærdig.
13 Han alene har al magt på jorden,
    han opretholder og styrer verden.
14 Hvis Gud en dag besluttede
    at trække sin livsånde til sig igen,
15 da ville alt levende uddø,
    og menneskene igen blive til støv.

16 Tag nu og brug din forstand.
    Prøv at forstå, hvad jeg siger.
17 Kunne Gud være den almægtige Dommer,
    hvis han ikke var uangribelig?
Vil du anklage selve ‚Retfærdigheden’
    og påstå, at han kan være uretfærdig?
18 Han dømmer konger og regenter
    for deres onde og uretfærdige handlinger.
19 Han gør ikke forskel på folk,
    men behandler rige og fattige ens.
Alle mennesker er jo skabt af Gud,
20     og de skal alle sammen dø en gang.
Uden varsel er livet slut,
    og ingen kan gøre fra eller til.
21 Gud kender alle deres handlinger,
    han ser alt, hvad de foretager sig.
22 Ingen steder findes så tæt et mørke,
    at de onde kan skjule sig for Gud.
23 Gud behøver ikke at vente til dommens dag
    med at straffe et menneske for dets synder.
24 Han afsætter magtfulde ledere uden forhør
    og indsætter andre i deres sted,
25 for han kender deres onde handlinger
    og kan vende deres skæbne på en enkelt nat.
26 Han straffer dem for deres ondskab
    på en måde, så alle kan se det,
27 for de vendte sig bort fra Gud
    og var ligeglade med hans vilje.
28 Deres magtmisbrug over for de svage
    førte til et råb om hjælp, som Gud hørte.

29 Selv når Gud er tavs, kan du ikke dømme ham for det.
    Hvis han skjuler sig, kan du ikke tvinge ham frem.
Han hersker jo over alt, hvad han har skabt,
30     så de gudløse ikke skal have magten
        og undertrykke andre mennesker.

31 Hvad nu hvis et menneske siger til Gud:
    ‚Hvis jeg har syndet, vil jeg ikke gøre det mere.
32 Sig mig, hvad jeg har gjort forkert.
    Hvis jeg har svigtet, lover jeg at forbedre mig.’
33 Mon så ikke Gud er nådig,
    selv om du benægter, at han er det?

Om du vil bede om nåde, er op til dig.
    Sig os, hvad du har i tanke.

34 Ethvert forstandigt menneske
    vil være enig med mig og sige:
35 ‚Job taler uden indsigt.
    Han ved ikke, hvad han snakker om.’
36 Er det mærkeligt, at Job bliver straffet så hårdt?
    Han taler jo som de gudløse taler.
37 Ud over sin oprindelige synd
    gør han nu oprør mod Gud
ved at vise foragt for vores vejledning
    og ved stadig at anklage Gud.”

34 Og Elihu tog til Orde og sagde: "Hør mine Ord, I vise, I forstandige Mænd, lån mig Øre! Thi Øret prøver Ord, som Ganen smager på Mad; lad os udgranske, hvad der er Ret, med hinanden skønne, hvad der er godt!

Job sagde jo: "Jeg er retfærdig, min Ret har Gud sat til Side; min Ret til Trods skal jeg være en Løgner? Skønt brødefri er jeg såret til Døden!"

Er der mon Mage til Job? Han drikker Spot som Vand, søger Selskab med Udådsmænd og Omgang med gudløse Folk! Thi han sagde: "Det båder ikke en Mand, at han har Venskab med Gud!"

10 Derfor, I kloge, hør mig: Det være langt fra Gud af synde, fra den Almægtige at gøre ondt; 11 nej, han gengælder Menneskets Gerning, handler med Manden efter hans Færd; 12 Gud forbryder sig visselig ej, den Almægtige bøjer ej Retten! 13 Hvo gav ham Tilsyn med Jorden, hvo vogter, mon hele Verden? 14 Drog han sin Ånd tilbage og tog sin Ånde til sig igen, 15 da udånded Kødet til Hobe, og atter blev Mennesket Støv!

16 Har du Forstand, så hør derpå, lån Øre til mine Ord! 17 Mon en, der hadede Ret, kunde styre? Dømmer du ham, den Retfærdige, Vældige? 18 Han, som kan sige til Kongen: "Din Usling!" og "Nidding, som du er!" til Stormænd, 19 som ikke gør Forskel til Fordel for Fyrster ej heller foretrækker rig for ringe, thi de er alle hans Hænders Værk. 20 Brat må de dø, endda midt om Natten; de store slår han til, og borte er de, de vældige fjernes uden Menneskehånd. 21 Thi Menneskets Veje er ham for Øje, han skuer alle dets Skridt; 22 der er intet Mørke og intet Mulm, som Udådsmænd kan gemme sig i. 23 Thi Mennesket sættes der ingen Frist til at møde i Retten for Gud; 24 han knuser de vældige uden Forhør og sætter andre i Stedet. 25 Jeg hævder derfor: Han ved deres Gerninger, og ved Nattetide styrter han dem; 26 for deres Gudløshed slås de sønder, for alles Øjne tugter han dem, 27 fordi de veg borf fra ham og ikke regned hans Veje det mindste, 28 så de voldte, at ringe råbte til ham, og han måtte høre de armes Skrig.

29 Tier han stille, hvo vil dømme ham? Skjuler han sit Åsyn, hvo vil laste ham? Over Folk og Mennesker våger han dog, 30 for at ikke en vanhellig skal herske, en af dem, der er Folkets Snarer. 31 Siger da en til Gud: "Fejlet har jeg, men synder ej mer, 32 jeg ser det, lær du mig; har jeg gjort Uret, jeg gør det ej mer!" 33 skal han da gøre Gengæld, fordi du vil det, fordi du indvender noget? Ja du, ikke jeg, skal afgøre det, så sig da nu, hvad du ved!

34 Kloge Folk vil sige til mig som og vise Mænd, der hører mig: 35 "Job taler ikke med Indsigt, hans Ord er uoverlagte! 36 Gid Job uden Ophør må prøves, fordi han svarer som slette Folk! 37 Thi han dynger Synd på Synd, han optræder hovent iblandt os og fremfører mange Ord imod Gud!"