Job 31
Bibelen på hverdagsdansk
Job bedyrer igen sin uskyld
31 Jeg lavede en aftale med mine øjne,
at de aldrig måtte se med begær på en kvinde.
2 Hvad ville Gud sige, hvis jeg gjorde det?
Ville den Almægtige ikke straffe mig?
3 Onde mennesker kan forvente at blive straffet,
syndere må regne med at ende i ulykke.
4 Gud ser jo alt, hvad jeg gør,
holder øje med hvert skridt, jeg tager.
5 Har jeg nogen sinde sagt et usandt ord?
Har jeg bedraget et andet menneske?
6 Jeg vil gerne have Gud til at afsige dommen,
for han ved, at jeg er uskyldig.
7 Hvis jeg har handlet imod Guds vilje,
hvis mit hjerte har begæret, hvad mit øje så,
eller hvis mine hænder har begået en udåd,
8 så lad en anden få lov at høste, hvad jeg har sået,
så er det i orden, hvis alt bliver taget fra mig.
9 Hvis jeg har ladet mig bedåre af en andens kone,
hvis jeg har stået og luret ved min nabos dør,
10 så er det i orden, at min kone forlader mig,
og at en anden mand tager hende i favn.
11 For begær er en skændig og skamløs synd,
en forbrydelse, der fortjener at blive straffet.
12 Begær er som en fortærende ild,
der opbrænder hele ens livsværk.
13 Hvis jeg havde behandlet mine tjenere uretfærdigt,
når de klagede til mig over noget,
14 så havde Gud ret til at kræve mig til regnskab.
Jeg ville ikke have noget at sige til mit forsvar.
15 For Gud skabte mine tjenere såvel som mig,
han skabte os alle på samme måde.
16 Har jeg nægtet de fattige hjælp
eller taget håbet fra de sørgende enker?
17 Har jeg siddet og nydt min gode mad
og nægtet at dele med de forældreløse?
18 Nej, jeg har altid taget mig kærligt af dem,
som var jeg deres egen far eller mor.
19 Har jeg set en stakkel mangle tøj,
en fattig, som savnede et tæppe?
20 Nej, de takkede mig for det tøj, jeg gav dem,
for de fåreskind, de fik at varme sig med.
21 Hvis jeg har stemt for en dom imod den svage,
fordi der var flertal for det i retten,
22 så gid min arm blev brækket af
og min skulder vredet af led.
23 Jeg har altid frygtet den hellige Guds dom
og straffen fra hans umådelige magt.
24 Har jeg måske sat min lid til mit guld
og stolet på min rigdom i stedet for på Gud?
25 Har jeg bygget min glæde på min velstand
i stedet for at bygge på Guds omsorg?
26 Har jeg kigget på det strålende sollys
og den fortryllende månes glans,
27 så jeg begyndte at tilbede naturen
i stedet for at tilbede Gud?
28 Så ville jeg dermed have fornægtet Gud,
og den slags synder skal straffes hårdt.
29 Er jeg nogensinde brudt ud i jubel,
når mine fjender blev ramt af ulykker?
30 Nej, jeg har aldrig forbandet mine fjender,
for det ville være syndigt og ondt.
31 Har mine tjenestefolk nogensinde sagt,
at jeg nægtede den sultne mad?
32 Nej, for jeg har aldrig vist en fremmed bort,
men været gæstfri mod alle og enhver.
33 Har jeg nogensinde forsøgt at dække over en synd
eller gået rundt med en dårlig samvittighed,
34 fordi jeg var bange for, hvad folk ville sige,
og ikke kunne udholde tanken om deres dom?
35 Jeg ville ønske min sag kom for retten,
så den Almægtige kunne afsige sin dom.[a]
38 Har jeg nogensinde forbrudt mig mod jorden,
så markerne anklagede mig, og plovfurerne græd?
39 Har jeg nogensinde nydt jordens afgrøde uden at betale,
så de, der havde dyrket jorden, måtte dø af sult?
40 Lad min mark give tidsler i stedet for hvede
og ukrudt i stedet for byg, hvis jeg har handlet sådan.
Nu har jeg afsluttet mit forsvar,
men jeg ville ønske, jeg kendte anklagen.
36 Så ville jeg frimodigt møde op i retten
og høre på anklagen med fuld opmærksomhed.
37 Jeg ville aflægge regnskab for alle mine handlinger
og forsvare mig selv med værdighed.”
Her slutter Jobs forsvarstale.
Footnotes
- 31,35 Versene 36-37 er flyttet ned for sammenhængens skyld.
Job 31
Dette er Biblen på dansk
31 Jeg sluttede en Pagt med mit Øje om ikke at se på en Jomfru; 2 hvad var ellers min Lod fra Gud hist oppe, den Arv, den Almægtige gav fra det høje? 3 Har ikke den lovløse Vanheld i Vente, Udådsmændene Modgang? 4 Ser han ej mine Veje og tæller alle mine Skridt? 5 Har jeg holdt til med Løgn, og hasted min Fod til Svig 6 på Rettens Vægtskål veje han mig, så Gud kan kende min Uskyld 7 er mit Skridt bøjet af fra Vejen, og har mit Hjerte fulgt mine Øjne, hang noget ved mine Hænder, 8 da gid jeg må så og en anden fortære, og hvad jeg planted, oprykkes med Rode! 9 Blev jeg en Dåre på Grund at en Kvinde, og har jeg luret ved Næstens Dør, 10 så dreje min Hustru Kværn for en anden, og andre bøje sig over hende! 11 Thi sligt var Skændselsdåd, Brøde, der drages for Retten, 12 ja, Ild, der æder til Afgrunden og sætter hele min Høst i Brand! 13 Har jeg ringeagtet min Træls og min Trælkvindes Ret, når de trættede med mig, 14 hvad skulde jeg da gøre, når Gud stod op, hvad skulde jeg svare, når han så efter? 15 Har ikke min Skaber skabt ham i Moders Skød, har en og samme ej dannet os begge i Moders Liv? 16 Har jeg afslået ringes Ønske, ladet Enkens Øjne vansmægte, 17 var jeg ene om at spise mit Brød, har den faderløse ej spist deraf 18 nej, fra Barnsben fostred jeg ham som en Fader, jeg ledede hende fra min Moders Skød. 19 Har jeg set en Stakkel blottet for Klæder, en fattig savne et Tæppe 20 visselig nej, hans Hofter velsigned mig, når han varmed sig i Uld af mine Lam. 21 Har jeg løftet min Bånd mod en faderløs, fordi jeg var vis på Medhold i Retten, 22 så falde min Skulder fra Nakken, så rykkes min Arm af Led! 23 Thi Guds Rædsel var kommet over mig, og når han rejste sig, magted jeg intet! 24 Har jeg slået min Lid til Guld, kaldt det rene Guld min Fortrøstning, 25 var det min Glæde, at Rigdommen voksed, og at min Hånd fik sanket så meget, 26 så jeg, hvorledes Sollyset stråled, eller den herligt skridende Måne, 27 og lod mit Hjerte sig dåre i Løn, så jeg hylded dem med Kys på min Hånd 28 også det var Brøde, der drages for Retten, thi da fornægted jeg Gud hist oppe. 29 Var min Avindsmands Fald min Glæd jubled jeg, når han ramtes af Vanheld 30 nej, jeg tillod ikke min Gane at synde, så jeg bandende kræved hans Sjæl. 31 Har min Husfælle ej måttet sige: "Hvem mættedes ej af Kød fra hans Bord" 32 nej, den fremmede lå ej ude om Natten, jeg åbned min Dør for Vandringsmænd. 33 Har jeg skjult mine Synder, som Mennesker gør, så jeg dulgte min Brøde i Brystet 34 af Frygt for den store Hob, af Angst for Stamfrænders Ringeagt, så jeg blev inden Døre i Stilhed! 35 Ak, var der dog en, der hørte på mig! Her er mit Bomærke - lad den Almægtige svare! Havde jeg blot min Modparts Indlæg! 36 Sandelig, tog jeg det på min Skulder, kransed mit Hoved dermed som en Krone, 37 svared ham for hvert eneste Skridt og mødte ham som en Fyrste. 38 Har min Mark måttet skrige over mig og alle Furerne græde, 39 har jeg tæret dens Kraft uden Vederlag, udslukt dens Ejeres Liv, 40 så gro der Tjørn for Hvede og Ukrudt i Stedet for Byg! Her ender Jobs Ord.
Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.