Add parallel Print Page Options

Jobs niende tale: Et svar til Bildad

26 Job svarede på følgende måde:

„Hvor har du været til megen hjælp,
    trøstet og støttet mig arme stakkel!
Du har virkelig åbenbaret din store visdom
    og forklaret det hele for den tåbe, jeg er!
Hvordan har du fået din vældige visdom?
    Hvorfra kommer alle de kloge ord?

De dødes ånder skælver af frygt
    i deres opholdssted under havet.
Dødsriget ligger åbent for Gud,
    intet dernede er skjult for ham.

Gud udspændte himmelbuen over horisonten,
    hængte jordkloden op i det tomme rum.
Vandet binder han i de mørke skyer,
    de bryder ikke sammen under vægten.
Han skjuler fuldmånen bag sine skyer,
    breder et slør ud over den.
10 Han markerer horisonten, hvor havet ender,
    og stedet, hvor dagen bryder frem af natten.
11 Himlens søjler ryster og bæver,
    de vakler, når han viser sin vrede.
12 Med sin magt bragte han havet til ro,
    da han i sin visdom knuste Rahab.[a]
13 Ved et pust fra ham klarede himlen op,
    han gennemborede den flygtende slange.
14 Det er kun små eksempler på hans styrke,
    et svagt ekko af hans almagt,
        for hvem kan fatte hans fulde styrke?”

Footnotes

  1. 26,12 Rahab er måske et søuhyre eller en uddød dyreart. Den repræsenterer kaos og ulykke.

26 Så tog Job til Orde og svarede: "Hvor har du dog hjulpet ham, den afmægtige, støttet den kraftløse Arm! Hvor har du dog rådet ham, den uvise, kundgjort en Fylde af Visdom! Hvem hjalp dig med at få Ordene frem, hvis Ånd mon der talte af dig? Skyggerne skælver af Angst, de, som bor under Vandene; blottet er Dødsriget for ham, Afgrunden uden Dække. Han udspænder Norden over det tomme, ophænger Jorden på intet; Vandet binder han i sine Skyer, og Skylaget brister ikke derunder; han fæstner sin Trones Hjørner og breder sit Skylag derover; 10 han drog en Kreds over Vandene, der, hvor Lys og Mørke skilles. 11 Himlens Støtter vakler, de gribes af Angst ved hans Trusel; 12 med Vælde bragte han Havet til Ro og knuste Rahab med Kløgt; 13 ved hans Ånde klarede Himlen op hans Hånd gennembored den flygtende Slange. 14 Se, det er kun Omridset af hans Vej, hvad hører vi andet end Hvisken? Hans Vældes Torden, hvo fatter vel den?

Job

26 Then Job replied:

“How you have helped the powerless!(A)
    How you have saved the arm that is feeble!(B)
What advice you have offered to one without wisdom!
    And what great insight(C) you have displayed!
Who has helped you utter these words?
    And whose spirit spoke from your mouth?(D)

“The dead are in deep anguish,(E)
    those beneath the waters and all that live in them.
The realm of the dead(F) is naked before God;
    Destruction[a](G) lies uncovered.(H)
He spreads out the northern skies(I) over empty space;
    he suspends the earth over nothing.(J)
He wraps up the waters(K) in his clouds,(L)
    yet the clouds do not burst under their weight.
He covers the face of the full moon,
    spreading his clouds(M) over it.
10 He marks out the horizon on the face of the waters(N)
    for a boundary between light and darkness.(O)
11 The pillars of the heavens quake,(P)
    aghast at his rebuke.
12 By his power he churned up the sea;(Q)
    by his wisdom(R) he cut Rahab(S) to pieces.
13 By his breath the skies(T) became fair;
    his hand pierced the gliding serpent.(U)
14 And these are but the outer fringe of his works;
    how faint the whisper(V) we hear of him!(W)
    Who then can understand the thunder of his power?”(X)

Footnotes

  1. Job 26:6 Hebrew Abaddon