Add parallel Print Page Options

Jobs syvende tale: Et svar til Zofar

21 Job gav ham følgende svar:

„Den eneste trøst, I kan give mig,
    er, hvis I tier stille og lytter til mine ord.
Gid I ville finde jer i at høre på mig.
    Bagefter kan I altid håne mig igen!

Det er Gud og ikke mennesker, jeg beklager mig til.
    Er det mærkeligt, at jeg er så utilfreds?
Prøv engang at se på mig!
    Er det ikke et chokerende syn?
Når jeg tænker over det, fyldes jeg med rædsel,
    så jeg ryster over hele kroppen.

Hvorfor klarer de gudløse sig godt her i livet?
    Hvorfor lever de længe og bliver rige?
De ser deres børn vokse op og etablere sig,
    de kan glæde sig over samværet med familien.
De lever trygt i deres sikre hjem,
    og Guds straf når dem ikke.
10 Deres tyre avler uden problemer,
    deres køer aborterer ikke.
11 Deres småbørn løber frit omkring,
    boltrer sig på marken som uskyldige lam.
12 De gudløse danser og synger og morer sig
    til trommer, harper og fløjter.
13 De lever lykkeligt til deres dages ende
    og får en nem og smertefri død,
14 selv om de siger: ‚Hold dig væk, Gud,
    vi vil ikke have noget med dig at gøre.’
15 ‚Hvorfor skulle vi adlyde den såkaldt almægtige?’
    ‚Hvad nytter det at bede til ham?’ spørger de.
16 ‚Enhver er sin egen lykkes smed!’ ser det ud til.
    Men sådan vil jeg ikke tænke.

17 De onde bliver sjældent ramt af ulykke,
    de har ingen større problemer,
    og de bliver ikke tromlet ned af Guds vrede.
18 De er ikke som avner og strå,
    der blæses bort af vinden.
19 ‚Så straffer Gud deres børn,’ siger I.
    Men burde de gudløse ikke selv blive straffet?
20 Lad dem selv opleve deres ulykke
    og smage den Almægtiges vrede.
21 Når de først er døde, er det ikke deres sag,
    hvad der sker med de efterladte.

22 Men hvem kan belære Gud?
    Hvem kan dømme den højeste dommer?
23 Nogle mennesker dør på lykkens tinde,
    helt trygge og ganske uden sorger.
24 Mad og drikke har de i overflod,
    og de har altid været sunde og raske.
25 Andre mennesker dør, før de har smagt livets goder,
    og de er helt opslugt af bitterhed.
26 Begge slags mennesker lægges i graven,
    hvor de bliver ædt af de samme orme.

27 Nuvel, jeg ved godt, hvad I vil svare,
    hvilke indvendinger I vil komme med.
28 I har hørt om nogle rige, gudløse folk,
    som også blev ramt af ulykker.
29 Men prøv at spørge dem, der er vidt berejste,
    hør, hvad de siger om deres erfaringer:
30 De gudløse skånes, når ulykken kommer,
    de finder altid en udvej.
31 Ingen retsforfølger dem,
    ingen tør kræve dem til regnskab.
32 Når de dør og føres til graven,
    står der æresvagt ved gravstedet.
33 De har et stort begravelsesfølge
    og bliver lagt til hvile i fred.
34 Jeres trøst er intet værd.
    Jeres snak er ikke andet end bedrag.”

21 Så tog Job til Orde og svarede: "Hør dog, hør mine Ord, lad det være Trøsten, I giver! Find jer nu i, at jeg taler, siden kan I jo håne! Gælder min Klage Mennesker? Hvi skulde jeg ej være utålmodig? Vend jer til mig og stivn af Rædsel, læg Hånd på Mund! Jeg gruer, når jeg tænker derpå, mit Legeme gribes af Skælven: De gudløse, hvorfor lever de, bliver gamle, ja vokser i Kraft? Deres Æt har de blivende hos sig, deres Afkom for deres Øjne; deres Huse er sikre mod Rædsler, Guds Svøbe rammer dem ikke; 10 ej springer deres Tyr forgæves, Koen kælver, den kaster ikke; 11 de slipper deres Drenge ud som Får, deres Børneflok boltrer sig ret; 12 de synger til Pauke og Citer, er glade til Fløjtens Toner; 13 de lever deres Dage i Lykke og synker med Fred i Dødsriget, 14 skønt de siger til Gud: "Gå fra os, at kende dine Veje er ikke vor Lyst! 15 Den Almægtige? Hvad han? Skal vi tjene ham? Hvad Gavn at banke på hos ham?" 16 Er ej deres Lykke i deres Hånd og gudløses Råd ham fjernt? 17 Når går de gudløses Lampe ud og når kommer Ulykken over dem? Når deler han Loddet ud i sin Vrede, 18 så de bliver som Strå for Vinden, som Avner, Storm fører bort? 19 Gemmer Gud hans Ulykkeslod til hans Børn? Ham selv gengælde han, så han mærker det, 20 lad ham selv få sit Vanheld at se, den Almægtiges Vrede at drikke! 21 Thi hvad bryder han sig siden om sit Hus, når hans Måneders Tal er udrundet? 22 Kan man vel tage Gud i Skole, ham, som dømmer de højeste Væsner? 23 En dør jo på Lykkens Tinde, helt tryg og så helt uden Sorger: 24 hans Spande er fulde af Mælk, hans Knogler af saftig Marv; 25 med bitter Sjæl dør en anden og har aldrig nydt nogen Lykke; 26 de lægger sig begge i Jorden, og begge dækkes af Orme! 27 Se, jeg kender så vel eders Tanker og de Rænker, I spinder imod mig, 28 når I siger: "Hvor er Stormandens Hus og det Telt, hvor de gudløse bor?" 29 Har I aldrig spurgt de berejste og godkendt deres Beviser: 30 Den onde skånes på Ulykkens Dag og frelses på Vredens Dag. 31 Hvem foreholder ham vel hans Færd, gengælder ham, hvad han gør? 32 Til Graven bæres han hen, ved hans Gravhøj holdes der Vagt; 33 i Dalbunden hviler han sødt, Alverden følger så efter, en Flok uden Tal gik forud for ham. 34 Hvor tom er den Trøst, som I giver! Eders Svar - kun Svig er tilbage!