Add parallel Print Page Options

Ondskaben i Jerusalem

Herren fortsatte: „Gå en tur gennem Jerusalems gader og torve og se jer godt omkring. Hvis I kan finde bare én, der er ærlig og søger sandheden, vil jeg skåne byen. Selv når de sværger ved den levende Gud, lyver de.”

„Åh, Herre,” udbrød jeg. „Jeg ved, at du søger efter mennesker, der taler sandhed. Du forsøgte at få dem til at være ærlige ved at straffe dem hårdt, men intet hjalp. Du truede dem med udslettelse, og alligevel nægtede de at omvende sig fra deres synd. De er stivnakkede og ubøjelige. De nægter at lægge kursen om.”

Men så sagde jeg til mig selv: „Deres tåbelighed må skyldes, at de ikke ved, hvad Herren forventer af dem. De stakkels uvidende mennesker kender slet ikke Guds love. Derfor må jeg hellere gå til deres ledere, til dem, der har magt og indflydelse. De ved, hvad Herren forventer, og de kender Guds love.”

Men ak, de havde alle gjort oprør mod Herren og nægtet at adlyde ham. Derfor bliver de angrebet af en løve fra skoven, ulve fra ørkenen skal overfalde dem, leoparder vil ligge på lur ved deres byer, så alle, der vover sig udenfor, bliver revet i stykker. Det er straffen for deres oprør og mangfoldige synder.

Herren fortsatte: „Hvordan skulle jeg kunne tilgive dig, Jerusalem? Alle dine indbyggere har vendt sig fra mig og dyrker afguder, som ikke kan hjælpe dem. Jeg gav mit folk alt, hvad de havde brug for, men alligevel var de utro overfor mig og hengav sig til alle mulige afguder. De er som fede, brunstige hingste, der vrinsker af begær efter naboens hoppe. Bør de ikke få deres velfortjente straf? Skulle jeg lade være at straffe et folk, der opfører sig sådan? 10 Gå I blot hen og ødelæg Judas vingård, dog ikke fuldstændigt. Hug grenene af, for de hører ikke mig til. 11 Israels og Judas folk har svigtet mig totalt. 12 De beskylder mig for at lyve, når de siger: ‚Herren vil ikke straffe os. Der sker ikke noget. Vi behøver ikke at frygte for hungersnød og krig. 13 Profeterne taler tomme ord. Gud har ikke talt til dem. Lad deres trusler ramme dem selv.’ ”

14 Derfor sagde Herren, den Almægtige, til mig: „Fordi de siger sådan, vil jeg gøre det profetiske ord i din mund til en ild, der vil fortære mit folk, som var det pindebrænde.”

15 Derefter gav Herren mig følgende budskab: „Hør efter, mit folk, jeg sender et fremmed folk imod jer. Det er en stormagt, som har eksisteret meget længe, og de taler et sprog, I ikke forstår. 16 Deres krigere er stærke og frygtløse, og deres våben er dødsensfarlige. 17 De vil stjæle jeres høst og jeres mad. De vil slå jeres børn ihjel og stjæle jeres kvæg. De vil ødelægge jeres vingårde og frugthaver. Jeres befæstede byer, som I sætter jeres lid til, vil de lægge i ruiner. 18 Men jeg vil dog ikke tillade, at I bliver udslettet totalt.”

19 Herren sagde derefter til mig: „Når folket spørger, hvordan Herren, deres Gud, kan være så hård imod dem, skal du svare: ‚Fordi I forkastede ham og dyrkede fremmede guder i jeres eget land. Nu bliver I slaver for et fremmed folk i et fremmed land.’

20 Sig til Judas folk, Jakobs efterkommere: 21 ‚Hør her! I er et tåbeligt folk. I har øjne, men ser dog intet. I har ører, men hører dog intet. 22 Har I da slet ingen ærefrygt for mig? siger Herren. I burde ryste af skræk i min nærhed. Det var jo mig, der skabte strandbredden som en grænse for havet, en grænse, det ikke kan overskride. Bølgerne kan bruse så meget de vil, det gør ingen forskel. De kan tordne og drøne, men ikke overskride den grænse, jeg har sat.’

23 Men mit folk har oprørske hjerter. De har vendt sig fra mig og går deres egne veje. 24 De siger ikke længere: ‚Lad os ære Herren, der sender os regn i rette tid, både forår og efterår, så vi får en god høst.’ 25 Nu er jeres mange synder årsag til, at I hverken får regn eller høst, for jeg tager mine velsignelser fra jer.

26 Iblandt mit folk er der onde folk, der sætter fælder for andre mennesker som fuglefængere, der venter på deres bytte. 27 Som fuglefængeren fylder sit bur med fugle, sådan fylder de deres huse med de rigdomme, de har røvet eller bedraget sig til. 28 De er fede, forfinede og fulde af ondskab. De nægter at hjælpe de forældreløse og de svage til at få deres ret. 29 Skulle jeg så bare lade stå til? siger Herren. Skulle jeg ikke straffe et folk, der handler så ondsindet? 30 Det er jo hårrejsende, hvad der sker af uret i Judas land. 31 Profeterne lyver for at være til behag, og præsterne laver deres egne regler. Sådan vil folket åbenbart have det. Men hvad vil I gøre, når straffen rammer jer?

Løb i Jerusalems Gader, mærk jer, hvad I ser, og søg på dets Torve, om I kan finde nogen, om der er en, som øver Retfærd, lægger Vind på Sandhed, så jeg kan tilgive dem. Siger de: "Så sandt Herren lever", sværger de falsk. Herre, dine Øjne ser jo efter Sandhed. Du slog dem, de omvendte sig ikke; du lagde dem øde, de vilde ej tage ved Lære, gjorde Ansigtet hårdere end Flint, vilde ej vende om. Da tænkte jeg: "Det er kun Småfolk, Dårer er de, thi de kender ej Herrens Vej, deres Guds Ret; jeg vil vende mig til de store og tale med dem, de kender da Herrens Vej, deres Guds Ret!" Men alle havde sønderbrudt Åget, sprængt deres Bånd. Derfor skal en Løve fra Skoven slå dem, en Ulv fra Ødemarken hærge dem, en Panter lure ved Byerne; enhver, som går derfra, rives sønder; thi talrige er deres Synder, mange deres Frafald. Hvor kan jeg vel tilgive dig? Dine Sønner forlod mig og svor ved Guder, som ikke er Guder. Når jeg mætted dem, horede de, slog sig ned i Skøgens Hus;

de blev fede, gejle Hingste, de vrinsker hver efter Næstens Hustru.

Skal jeg ikke hjemsøge sligt? så lyder det fra Herren, skal ikke min Sjæl tage Hævn over sligt et Folk? 10 Stig op på dets Mure, læg øde, men ikke helt! Ryk Rankerne op, thi Herren tilhører de ikke. 11 Thi svigefulde er de imod mig, Israels Hus og Judas Hus, så lyder det fra Herren. 12 De fornægter Herren og siger: "Det betyder intet! Ulykke kommer ej over os, vi skal ikke se Sværd og Hunger; 13 Profeterne bliver til Vind, Guds Ord er ej i dem; gid Ordet må ramme dem selv!" 14 Derfor, så siger Herren, Hærskarers Gud: Fordi I siger dette Ord, se, derfor gør jeg mine Ord i din Mund til Ild og dette Folk til Brænde, som Ild skal fortære. 15 Se, jeg bringer over eder et Folk fra det fjerne, Israels Hus, så lyder det fra Herren, et Folk, som er stærkt, et Folk fra Fortids Dage, et Folk, hvis Mål du ej kender, hvis Tale du ikke fatter; 16 som en åben Grav er dets kogger, de er alle Kæmper; 17 det skal æde dit Korn og dit Brød, det skal æde dine Sønner og Døtte, det skal æde dit Småkvæg og Hornkvæg, det skal æde din Vinstok og dit Figentræ; med Sværd skal de lægge dine Fæstninger øde, dem, som du stoler på.

18 Men selv i de Dage, lyder det fra Herren, vil jeg ikke udslette eder. 19 Og når de siger: "Hvorfor har Herren vor Gud gjort os alt det?" sig så til dem: "Som I forlod mig og tjente fremmede Guder i eders Land, således skal I tjene som fremmede i et Land, der ikke er eders."

20 Forkynd dette i Jakobs Hus og kundgør det i Juda: 21 Hør dette, du tåbelige Folk, som er uden Forstand, som har Øjne, men ikke ser, og Ører, men ikke hører: 22 Vil I ikke frygte mig, lyder det fra Herren, eller bæve for mit Åsyn? Jeg, som gjorde. Sandet til Havets Grænse, et evigt Skel, som det ikke kan overskride; selv om det bruser, evner det intet; om end dets Bølger larmer, kan de ikke overskride det.

23 Dette Folk har et trodsigt og genstridigt Hjerte, de faldt fra og gik bort. 24 De siger ikke i deres Hjerte: "Lad os frygte Herren vor Gud, som giver os Regn, Tidligregn og Sildigregn, til rette Tid og sikrer os Ugerne, da der skal høstes." 25 Eders Misgerninger bragte dem i Ulave, eders Synder unddrog eder det gode.

26 Thi der findes gudløse i mit Folk; de ligger på Lur, som Fuglefængere dukker de sig; de sætter Fælder, de fanger Mennesker. 27 Som et Bur er fuldt af Fugle, således er deres Huse fulde af Svig; derfor blev de store og rige. 28 De er tykke og fede; og så strømmer de over med onde Ord; de hævder ikke den faderløses Ret, at det måtte gå dem vel, og hjælper ikke de fattige til deres Ret. 29 Skulde jeg ikke hjemsøge sligt? lyder det fra Herren; skulde min Sjæl da ikke tage Hævn over sligt et Folk? 30 Gyselige, grufulde Ting går i Svang i Landet; 31 Profeterne profeterer Løgn, Præsterne skraber til sig, og mit Folk vil have det så. Men hvad vil I gøre, når Enden kommer?

Not One Is Upright

“Go up and down(A) the streets of Jerusalem,
    look around and consider,(B)
    search through her squares.
If you can find but one person(C)
    who deals honestly(D) and seeks the truth,
    I will forgive(E) this city.
Although they say, ‘As surely as the Lord lives,’(F)
    still they are swearing falsely.(G)

Lord, do not your eyes(H) look for truth?
    You struck(I) them, but they felt no pain;
    you crushed them, but they refused correction.(J)
They made their faces harder than stone(K)
    and refused to repent.(L)
I thought, “These are only the poor;
    they are foolish,(M)
for they do not know(N) the way of the Lord,
    the requirements of their God.
So I will go to the leaders(O)
    and speak to them;
surely they know the way of the Lord,
    the requirements of their God.”
But with one accord they too had broken off the yoke
    and torn off the bonds.(P)
Therefore a lion from the forest(Q) will attack them,
    a wolf from the desert will ravage(R) them,
a leopard(S) will lie in wait near their towns
    to tear to pieces any who venture out,
for their rebellion is great
    and their backslidings many.(T)

“Why should I forgive you?
    Your children have forsaken me
    and sworn(U) by gods that are not gods.(V)
I supplied all their needs,
    yet they committed adultery(W)
    and thronged to the houses of prostitutes.(X)
They are well-fed, lusty stallions,
    each neighing for another man’s wife.(Y)
Should I not punish them for this?”(Z)
    declares the Lord.
“Should I not avenge(AA) myself
    on such a nation as this?

10 “Go through her vineyards and ravage them,
    but do not destroy them completely.(AB)
Strip off her branches,
    for these people do not belong to the Lord.
11 The people of Israel and the people of Judah
    have been utterly unfaithful(AC) to me,”
declares the Lord.

12 They have lied(AD) about the Lord;
    they said, “He will do nothing!
No harm will come to us;(AE)
    we will never see sword or famine.(AF)
13 The prophets(AG) are but wind(AH)
    and the word is not in them;
    so let what they say be done to them.”

14 Therefore this is what the Lord God Almighty says:

“Because the people have spoken these words,
    I will make my words in your mouth(AI) a fire(AJ)
    and these people the wood it consumes.(AK)
15 People of Israel,” declares the Lord,
    “I am bringing a distant nation(AL) against you—
an ancient and enduring nation,
    a people whose language(AM) you do not know,
    whose speech you do not understand.
16 Their quivers(AN) are like an open grave;
    all of them are mighty warriors.
17 They will devour(AO) your harvests and food,
    devour(AP) your sons and daughters;
they will devour(AQ) your flocks and herds,
    devour your vines and fig trees.(AR)
With the sword(AS) they will destroy
    the fortified cities(AT) in which you trust.(AU)

18 “Yet even in those days,” declares the Lord, “I will not destroy(AV) you completely. 19 And when the people ask,(AW) ‘Why has the Lord our God done all this to us?’ you will tell them, ‘As you have forsaken me and served foreign gods(AX) in your own land, so now you will serve foreigners(AY) in a land not your own.’

20 “Announce this to the descendants of Jacob
    and proclaim(AZ) it in Judah:
21 Hear this, you foolish and senseless people,(BA)
    who have eyes(BB) but do not see,
    who have ears but do not hear:(BC)
22 Should you not fear(BD) me?” declares the Lord.
    “Should you not tremble(BE) in my presence?
I made the sand a boundary for the sea,(BF)
    an everlasting barrier it cannot cross.
The waves may roll, but they cannot prevail;
    they may roar,(BG) but they cannot cross it.
23 But these people have stubborn and rebellious(BH) hearts;
    they have turned aside(BI) and gone away.
24 They do not say to themselves,
    ‘Let us fear(BJ) the Lord our God,
who gives autumn and spring rains(BK) in season,
    who assures us of the regular weeks of harvest.’(BL)
25 Your wrongdoings have kept these away;
    your sins have deprived you of good.(BM)

26 “Among my people are the wicked(BN)
    who lie in wait(BO) like men who snare birds
    and like those who set traps(BP) to catch people.
27 Like cages full of birds,
    their houses are full of deceit;(BQ)
they have become rich(BR) and powerful
28     and have grown fat(BS) and sleek.
Their evil deeds have no limit;
    they do not seek justice.
They do not promote the case of the fatherless;(BT)
    they do not defend the just cause of the poor.(BU)
29 Should I not punish them for this?”
    declares the Lord.
“Should I not avenge(BV) myself
    on such a nation as this?

30 “A horrible(BW) and shocking thing
    has happened in the land:
31 The prophets prophesy lies,(BX)
    the priests(BY) rule by their own authority,
and my people love it this way.
    But what will you do in the end?(BZ)