Add parallel Print Page Options

Jeremias advarer folket imod at flygte til Egypten

42 Johanan, Jezanja, de øvrige officerer og et stort antal civile ledere kom nu hen til mig og sagde: „Gå i forbøn for os hos Herren din Gud, for som du ser, er der ikke mange tilbage af os mere. Bed Herren, din Gud, om at vise os, hvad vi skal gøre, og hvor vi skal tage hen.”

Jeg gav dem følgende svar: „Godt, jeg vil bede til Herren for jer, og alt, hvad han siger til mig, vil jeg fortælle jer i alle detaljer.”

„Vi lover højtideligt ind for Herrens ansigt, at vi vil adlyde alt, hvad han beder dig om at sige til os,” sagde de. „Uanset om vi bryder os om det eller ej, vil vi adlyde Herren, din Gud, som vi nu rådspørger gennem dig. For hvis vi gør, hvad han siger, vil det gå os godt.”

Ti dage senere svarede Herren på min bøn, og jeg kaldte så Johanan, officererne og de øvrige ledere sammen.

Derpå sagde jeg til dem: „I bad mig spørge Herren, Israels Gud, til råds, og her er hans svar:

10 Bliv boende her i landet. Hvis I gør det, vil jeg velsigne jer og give jer fremgang. Det gør mig ondt at se de lidelser, I har været igennem, selv om jeg var nødt til at straffe jer. 11 I behøver ikke frygte den babyloniske konge, for jeg vil beskytte jer, så han ikke kan gøre jer noget ondt. 12 Jeg vil være barmhjertig imod jer og sørge for, at han også er barmhjertig. I kan trygt blive boende i landet.

13-14 Men hvis I nægter at blive boende i landet, som Herren, jeres Gud, har sagt, og hvis I absolut vil til Egypten, fordi I tror jer sikre for krig og hungersnød dernede, 15 så hør, hvad Herren siger til den rest af judæere, som er tilbage: Hvis I rejser til Egypten, 16 vil al den krig og hungersnød I frygter her, følge jer, så I mister livet dernede. 17 Det er den skæbne, der venter hver eneste af jer: Hvis I slår jer ned i Egypten, vil I dø som ofre for krig, hungersnød og sygdom. Det bliver min straf for jeres ulydighed.

18 Herren, den Almægtige, Israels Gud, siger: På samme måde som jeg i min vrede straffede Jerusalems indbyggere, vil jeg straffe jer, så snart I ankommer til Egypten. I vil blive afskyet og hadet, forbandet og hånet, og I kommer aldrig hjem til jeres land igen.”

19 Derefter sagde jeg til dem: „I er en rest af Judas folk, og Herren har advaret jer imod at tage til Egypten. Hvis I vælger ikke at lytte til Herren, 20 kommer I til at bøde med jeres liv. Det var jer selv, der bad mig søge Herren om råd, og I lovede at adlyde ham, lige meget hvad det var, han sagde. 21 I dag har jeg så givet jer Herrens svar, men I er åbenbart alligevel ikke villige til at gøre, som han siger. 22 Derfor skal I vide, at hvis I gør alvor af at rejse til det land, som I ønsker at flygte til, vil I blive ramt af krig, hungersnød og sygdom.”

42 Så kom alle hærførerene og Johanan, Kareas søn, og Azarja, Maasejas Søn, med alt Folket, store og små, og sagde til Profeten Jeremias: "Måtte vor Bøn nå dit Øre, så du beder til Herren din Gud for hele denne Rest, thi som du ser os her, er vi kun få tilbage af mange. Måtte Herren din Gud kundgøre os, hvilken Vej vi skal gå, og hvad vi skal gøre!" Profeten Jeremias svarede: "Godt! Jeg vil bede til Herren eders Gud, som I ønsker; og alt hvad Herren svarer, vil jeg kundgøre eder uden at forholde eder et Ord." De sagde da til Jeremias: "Herren skal være et sandt og troværdigt Vidne imod os, hvis vi ikke retter os efter hvert Ord, Herren din Gud sender os ved dig. Det være godt eller ondt, vi vil adlyde Herren vor Guds Røst, til hvem vi sender dig, at det må gå os vel, når vi adlyder Herren vor Guds Røst."

Ti Dage efter kom Herrens Ord til Jeremias. Så sammenkaldte han Johaoan, Kareas Søn, alle Hærføreme, der var med ham, og alt Folket, store og små, og sagde: Så siger Herren, Israels Gud, til hvem I sendte mig, for at eders Bøn måtte nå ind for hans Åsyn: 10 Hvis I bliver her i Landet, vil jeg bygge eder og ikke nedbryde eder, plante eder og ikke rykke eder op, thi jeg angrer det onde, jeg har gjort eder. 11 Frygt ikke for Babels Konge, således som I gør, frygt ikke for ham, lyder det fra Herren, thi jeg er med eder for at frelse og redde eder af hans Hånd.

12 Jeg vil lade eder finde Barmhjertighed, og han skal forbarme sig over eder og lade eder bo i eders Land. 13 Hvis I derimod ikke hører Herren eders Guds Røst, idet I siger, at I ikke vil bo her i Landet, 14 men drage til Ægypten og bo der for ikke mere at se Krig eller høre Hornets Klang eller hungre efter Brød, 15 så hør nu Herrens Ord, Judas Rest. Så siger Hærskarers Herre, Israels Gud: Hvis I virkelig har i Sinde at drage til Ægypten og drager derned for at bo der som fremmede, 16 så skal Sværdet, som I frygter, nå eder der i Ægypten, og Hungeren, som I ængstes for, skal følge efter eder til Ægypten, og I skal omkomme der; 17 alle de Mænd, som har i Sinde at drage til Ægypten for at bo der som fremmede, skal dø ved Sværd, Hunger og Pest, og ingen af dem skal blive tilovers og undslippe fra den Ulykke, jeg sender over dem. 18 Thi så siger Hærskarers Herre, Israels Gud: Som min Vrede og Harme udgød sig over Jerusalems Indbyggere, således skal min Harme udgyde sig over eder, når I drager til Ægypten, og I skal blive et. Edens, Rædselens, Forbandelsens og Spottens Tegn og ikke mere få dette Sted at se. 19 Dette er Herrens Ord til eder. Judas Rest: Drag ikke til Ægypten! I skal vide, at jeg i Dag har advaret eder. 20 Thi I nedkalder ondt over eder selv, når I sender mig til Herren eders Gud og siger: "Bed for os til Herren vor Gud! Hvad Herren vor Gud siger, skal du nøje kundgøre os, så vil vi gøre det," 21 og I så alligevel ikke adlyder Herren eders Guds Røst og gør alt, hvad han sendte eder Bud om. 22 Så vid da nu, at I skal omkomme ved Sværd, Hunger og Pest på det Sted, hvor I agter at gå hen for at bo der somfremmede.