Add parallel Print Page Options

Håbet om hjælp fra egypterne forsvinder

37 Dengang Kong Nebukadnezar af Babylonien sendte Jekonja, Jojakims søn, i eksil, indsatte han Zidkija, Josias’ søn, som konge i Judas land. Hverken Zidkija, hans hoffolk eller den del af befolkningen, der var tilbage i landet, ville høre på de budskaber fra Herren, som jeg gav dem. Alligevel sendte kong Zidkija to mænd, nemlig Jukal, søn af Shelemja, og præsten Zefanja, søn af Ma’aseja, hen til mig med følgende anmodning: „Vær venlig at bede til Herren, vores Gud, om at redde os.” Det var før, jeg blev sat i fængsel, så jeg kunne færdes frit blandt folket.

Den egyptiske hær var på vej mod nord, og da babylonierne fik det at vide, brød de op fra deres belejring af Jerusalem. Da sagde Herren til mig: „Sig til Judas konge, der sendte bud om, at du skulle bede mig om hjælp: Hør, hvad Herren siger: Faraos hær, som er rykket ud for at komme jer til undsætning, vil snart vende tilbage til Egypten, og så vil babylonierne komme tilbage hertil og angribe, indtage og brænde byen ned til grunden. Tro ikke, at babylonierne er færdige med jer nu. Nej, de kommer snart tilbage. 10 Og selv om I ville være i stand til at besejre hele den babyloniske hær, så der kun var sårede krigere tilbage, ville de stadig vakle ud fra deres telte og sætte ild på byen.”

Jeremias sættes i fængsel og derefter i husarrest

11 Da den babyloniske hær havde forladt Jerusalem for at rykke ud mod egypterne, 12 begav jeg mig på vej ud af byen for at tage hjem til Benjamins land og få papirer på et jordstykke, jeg havde arvet.

13 Men da jeg gik gennem Benjaminporten, blev jeg anholdt af portvagten, som troede jeg ville slutte mig til babylonierne. Portvagten hed Jirija, søn af Shelemja, der var søn af Hananja. 14 „Det er en misforståelse!” protesterede jeg. „Det kunne aldrig falde mig ind at gå over til babylonierne.” Men Jirija ville ikke høre på mig og førte mig hen til hoffolkene. 15-16 De blev rasende og lod mig piske, hvorefter de kastede mig i et fangehul i en kælder i sekretæren Jonatans hus, der var blevet omdannet til fængsel. Dér sad jeg i adskillige dage.

17 Senere sendte kong Zidkija bud efter mig, og jeg blev bragt til paladset. Dér spurgte kongen mig i al hemmelighed, om jeg havde et budskab fra Herren. „Ja, det har jeg,” svarede jeg. „Du vil blive udleveret til den babyloniske konge.”

18 Derpå sagde jeg til ham: „Hvilken forbrydelse har jeg gjort mig skyldig i, siden jeg er sat i fængsel? Har jeg måske forbrudt mig imod dig eller dine hoffolk eller andre mennesker? 19 Og hvor er for øvrigt alle dine profeter, der påstod, at den babyloniske konge ikke ville angribe landet? 20 Hør, herre konge: Jeg beder dig om ikke at sende mig tilbage til fangehullet, det er den visse død.”

21 Så befalede kong Zidkija, at jeg skulle holdes i forvaring i den kongelige gardes boligkompleks, og hver dag skulle man bringe mig et frisk brød, så længe der var brød at få i byen. Derefter blev jeg holdt under opsyn af garden.

37 Zedekias, Joasiases søn, blev konge Konjas, Jojakims søns sted, idet Kong Nebukadrezar af Babel satte ham til Konge i Judas Land. Men han og hans Mænd og Landets Befolkning hørte ikke på de Ord, Herren talede ved Profeten Jeremias. Kong Zedekias sendte Jukal. Sjelemjas Søn, og Præsten Zefanja, Maasejas Søn, til Profeten Jeremias og lod sige: "Gå i Forbøn for os hos Herren vor Gud!" Dengang gik Jeremias frit ud og ind blandt Folket, thi man havde endnu ikke kastet ham i Fængsel. Faraos Hær var rykket ud fra Ægypten; og da kaldæerne, som belejrede Jerusalem, fik Nys herom, var de brudt op fra Jerusalem. Da kom Herrens Ord til Profeten Jeremias således: Så siger Herren, Israels Gud: Således skal du sige til Judas Konge, som har sendt Bud til dig for at rådspørge mig: Se, Faraos Hær, som er rykket ud for at hjælpe eder, skal vende hjem til Ægypten; og Kaldæerne skal vende tilbage og angribe denne By, indtage og afbrænde den. Så siger Herren: Når ikke eder selv ved at sige: "Kaldæerne drager bort fra os for Alvor!" Thi de drager ikke bort. 10 Ja, om, I så slog hele Kaldæernes Hær, der angriber eder, så der kun blev nogle sårede tilbage, hver i sit Telt, så skulde de stå op og afbrænde denne By.

11 Da Kaldæernes Hær var brudt op fra Jerusalem for Faraos Hær, 12 gik Jeremias ud af Jerusalem for at drage til Benjamins Land og få en Arvelod iblandt Befolkningen. 13 Men da han kom til Benjaminsporten, var der en Vagthavende ved Navn Jirija, en Søn af Hananjas Søn Sjelemja, og han greb Profeten Jeremias og sagde: "Du vil løbe over til Kaldæerne." 14 Jeremias svarede: "Det er Løgn; jeg vil ikke løbe over til Kaldæerne." Jirija vilde dog ikke høre ham, men greb ham og bragte ham til Fyrsterne; 15 og Fyrsterne vrededes på Jeremias, slog ham og lod ham bringe til Statsskriveren Jonatans Hus; thi det havde de gjort til Fængsel. 16 Således kom Jeremias i Fangehuset i kælderen; og der sad han en Tid lang.

17 Men Kong Zedekias sendte Bud og lod ham hente; og Kongen spurgte ham i al Hemmelighed i sit Palads: "Er der et Ord fra Herren?" Jeremias svarede: "Ja, der er: Du skal overgives i Babels Konges Hånd." 18 Derpå sagde Jeremias til Kong Zedekias: "Hvad Synd har jeg gjort imod dig, dine Mænd og dette Folk, siden I har kastet mig i Fængsel? 19 Og hvor er nu eders Profeter, som profeterede for eder, at Babels Konge ikke skulde komme over eder og dette Land? 20 Så hør da, Herre Konge! Lad min Bøn nå dig og lad mig ikke bringe tilbage til Statsskriveren Jonatans Hus, af jeg ikke skal dø der!" 21 Da bød Kong Zedekias, at man skulde holde Jeremias i Varetægt i Vagtforgården; og der gaves ham daglig et Stykke Brød fra Bagerens Gade, indtil Brødet slap op i Byen. Således sad nu Jeremias i Vagtforgården.

Jeremiah in Prison

37 Zedekiah(A) son of Josiah was made king(B) of Judah by Nebuchadnezzar king of Babylon; he reigned in place of Jehoiachin[a](C) son of Jehoiakim. Neither he nor his attendants nor the people of the land paid any attention(D) to the words the Lord had spoken through Jeremiah the prophet.

King Zedekiah, however, sent(E) Jehukal(F) son of Shelemiah with the priest Zephaniah(G) son of Maaseiah to Jeremiah the prophet with this message: “Please pray(H) to the Lord our God for us.”

Now Jeremiah was free to come and go among the people, for he had not yet been put in prison.(I) Pharaoh’s army had marched out of Egypt,(J) and when the Babylonians[b] who were besieging Jerusalem heard the report about them, they withdrew(K) from Jerusalem.(L)

Then the word of the Lord came to Jeremiah the prophet: “This is what the Lord, the God of Israel, says: Tell the king of Judah, who sent you to inquire(M) of me, ‘Pharaoh’s army, which has marched(N) out to support you, will go back to its own land, to Egypt.(O) Then the Babylonians will return and attack this city; they will capture(P) it and burn(Q) it down.’

“This is what the Lord says: Do not deceive(R) yourselves, thinking, ‘The Babylonians will surely leave us.’ They will not! 10 Even if you were to defeat the entire Babylonian[c] army that is attacking you and only wounded men were left in their tents, they would come out and burn(S) this city down.”

11 After the Babylonian army had withdrawn(T) from Jerusalem because of Pharaoh’s army, 12 Jeremiah started to leave the city to go to the territory of Benjamin to get his share of the property(U) among the people there. 13 But when he reached the Benjamin Gate,(V) the captain of the guard, whose name was Irijah son of Shelemiah, the son of Hananiah, arrested him and said, “You are deserting to the Babylonians!”(W)

14 “That’s not true!” Jeremiah said. “I am not deserting to the Babylonians.” But Irijah would not listen to him; instead, he arrested(X) Jeremiah and brought him to the officials. 15 They were angry with Jeremiah and had him beaten(Y) and imprisoned(Z) in the house(AA) of Jonathan the secretary, which they had made into a prison.

16 Jeremiah was put into a vaulted cell in a dungeon, where he remained a long time. 17 Then King Zedekiah sent(AB) for him and had him brought to the palace, where he asked(AC) him privately,(AD) “Is there any word from the Lord?”

“Yes,” Jeremiah replied, “you will be delivered(AE) into the hands of the king of Babylon.”

18 Then Jeremiah said to King Zedekiah, “What crime(AF) have I committed against you or your attendants or this people, that you have put me in prison? 19 Where are your prophets(AG) who prophesied to you, ‘The king of Babylon will not attack you or this land’? 20 But now, my lord the king, please listen. Let me bring my petition before you: Do not send me back to the house of Jonathan the secretary, or I will die there.”(AH)

21 King Zedekiah then gave orders for Jeremiah to be placed in the courtyard of the guard and given a loaf of bread from the street of the bakers each day until all the bread(AI) in the city was gone.(AJ) So Jeremiah remained in the courtyard of the guard.(AK)

Footnotes

  1. Jeremiah 37:1 Hebrew Koniah, a variant of Jehoiachin
  2. Jeremiah 37:5 Or Chaldeans; also in verses 8, 9, 13 and 14
  3. Jeremiah 37:10 Or Chaldean; also in verse 11