Add parallel Print Page Options

Ahija udtaler Guds dom over Jeroboam og Nordriget

14 Så skete det, at Jeroboams søn Abija blev alvorligt syg. Jeroboam sagde derfor til sin kone: „Forklæd dig godt, så ingen kan se, at du er min kone, og gå hen til profeten Ahija i Shilo—ham, som forudsagde, at jeg ville blive konge. Tag en gave med til ham—ti brød, nogle figenkager og en krukke honning—så han kan fortælle dig, hvad der vil ske med drengen.”

Så forklædte hun sig og tog af sted til Ahijas hus i Shilo. Profeten var meget gammel, og han havde mistet synet på grund af alderdom. Men Herren sagde til ham: „Jeroboams kone kommer for at søge råd om sin søn, der er syg. Hun er forklædt.” Og Herren gav ham besked om, hvad han skulle sige til hende, når hun kom.

Så da Ahija hørte fodtrin uden for døren, råbte han: „Kom ind, Jeroboams kone! Hvorfor har du forklædt dig?” Så tilføjede han: „Jeg har dårligt nyt til dig. Herren, Israels Gud, siger til din mand: ‚Jeg gjorde dig til konge over Nordriget, selv om du ikke var af kongeslægt. Jeg tog herredømmet ud af hænderne på Davids slægt og gav det til dig. Men du har ikke adlydt mig, sådan som min tjener David gjorde, for han adlød mig af hele sit hjerte og ønskede at gøre min vilje. Du, derimod, har gjort mere ondt end dine forgængere! Du har lavet afguder og støbt guldkalve! Du har krænket og forkastet mig. 10 Derfor vil jeg straffe dig. Hver eneste mand og dreng i din slægt vil jeg udrydde. Ja, jeg vil snart udrydde din slægt, som man brænder affald og intet bliver tilbage. 11 Dem fra din slægt, der bliver dræbt i byen, skal hundene æde, og dem, som bliver dræbt på landet, skal fuglene æde.’

12 Gå du nu hjem, Jeroboams kone! Så snart du kommer tilbage til byen, vil din søn dø, 13 og hele Nordriget vil sørge over ham. Men den søn bliver den eneste i din familie, som får en ordentlig begravelse, for han er den eneste af jer, som Herren, Israels Gud, ser noget godt i. 14 Efter Jeroboams død vil Herren lade en anden mand komme til magten i Nordriget, som vil udrydde resten af Jeroboams slægt. 15 Siden hen vil Herren straffe hele Nordriget. Som et siv, der rykkes op og rives med af en kraftig vandstrøm, sådan vil Israels folk blive rykket op fra det frugtbare land, deres forfædre fik i eje, og de vil ende ovre på den anden side af Eufratfloden, for de har vakt Herrens vrede ved at dyrke afguder og opstille Asherapæle. 16 Ja, han vil lade Israel sejle sin egen sø, fordi Jeroboam syndede og fik hele folket til at følge sit dårlige eksempel.”

17 Efter at have fået dette budskab vendte Jeroboams kone tilbage til Tirtza, som var Nordrigets hovedstad, og i samme øjeblik hun trådte over dørtærsklen, døde drengen. 18 Der blev straks udråbt landesorg, sådan som Herren havde forudsagt gennem profeten Ahija.

19 Hvad Jeroboam ellers foretog sig—hans krigsbedrifter og øvrige politiske virke—er nedskrevet i Israels kongers krønikebog.[a] 20 Han regerede i 22 år, og da han døde, overtog hans søn Nadab tronen.

Judas folk begynder også at dyrke afguder

21 I mellemtiden regerede Rehabeam, Salomons søn, i Juda. Han var 41 år gammel, da han overtog tronen, og han regerede i Jerusalem, Herrens udvalgte by, i 17 år. Hans mor hed Na’ama og var ammonit.

22 Men under kong Rehabeam opførte Judas folk sig ikke bedre end Nordrigets folk under Jeroboam. De var tilsvarende ulydige imod Herren og provokerede ham med deres synd—ja, de syndede endnu værre end deres forfædre. 23 De byggede afgudsaltre, rejste frugtbarhedssymboler og Asherapæle på alle høje bakker og under de store, skyggefulde træer. 24 Den religiøse prostitution blomstrede på disse afgudshøje, og både mænd og kvinder var prostituerede. Judæerne blev efterhånden lige så perverse, som de folkeslag, Herren i sin tid havde jaget ud af landet for at skaffe plads til sit folk.

Egypterkongen plyndrer templets og paladsets guldskatte

25 I Rehabeams femte regeringsår angreb kong Shishak af Egypten Jerusalem og erobrede byen. 26 Egypterkongen plyndrede både Herrens hus og kongens palads og ribbede byen for kostbarheder, blandt andet de guldskjolde, som Salomon havde ladet fremstille. 27 Bagefter fik Rehabeam lavet nogle efterligninger i bronze, som paladsgarden så brugte, 28 hver gang de eskorterede kongen til templet. Derefter blev de hængt tilbage i depotet, hvor de blev opbevaret.

Rehabeam dør og efterfølges på tronen af sin søn

29 Hvad der ellers skete under kong Rehabeams regeringstid er nedskrevet i Judas kongers krønikebog. 30 Der var til stadighed fjendtligheder mellem Rehabeam og Jeroboam. 31 Da Rehabeam døde, blev han begravet i familiegravstedet i Davidsbyen. Hans mor var fra Ammon og hed Na’ama, og hans søn Abija blev konge efter ham.

Footnotes

  1. 14,19 Enhver konge havde ansat en eller flere historieskrivere, som nedskrev love og væsentlige begivenheder. Disse bøger er dog gået tabt i tidens løb, men forfatteren til denne bog har brugt dem som kildeskrifter.

14 Ved den Tid blev Jeroboams Søn Abija syg. Da sagde Jeroboam til sin Hustru: "Tag og forklæd dig, så man ikke kan kende, at du er Jeroboams Hustru, og begiv dig til Silo, thi der bor Profeten Ahija, som kundgjorde mig, at jeg skulde blive Konge over dette Folk; tag ti Brød, noget Bagværk og en Krukke Honning med og henvend dig til ham, så vil han sige dig, hvorledes det skal gå Drengen!" Jeroboams Hustru gjorde nu således; hun begav sig til Silo og gik ind i Ahijas Hus. Ahija kunde ikke se, da hans Øjne var sløve af Alderdom; men Herren havde sagt til Ahija: "Se, Jeroboams Hustru kommer til dig for at høre sig for hos dig angående sin Søn, da han er syg; det og det skal du svare hende; men når hun kommer, er hun forklædt." Da nu Ahija hørte Lyden af hendes Trin, som hun gik ind ad Døren, sagde han: "Kom kun ind, Jeroboams Hustru! Hvorfor er du forklædt? Mig er det pålagt at bringe dig en tung Tidende. Gå hen og sig til Jeroboam: Så siger Herren, Israels Gud: Jeg ophøjede dig af Folkets Midte og gjorde dig til Fyrste over mit Folk Israel og rev Riget fra Davids Hus og gav dig det; dog har du ikke været som min Tjener David, der holdt mine Bud og fulgte mig af hele sit Hjerte og kun gjorde, hvad der er ret i mine Øjne, men du har handlet værre end alle dine Forgængere; du gik hen og krænkede mig og gjorde dig andre Guder og støbte Billeder, men mig kastede du bag din Ryg; 10 se, derfor vil jeg bringe Ulykke over Jeroboams Hus og udrydde hvert mandligt Væsen, hver og en af Jeroboams Slægt i Israel, og jeg vil feje Jeroboams Hus bort, som man fejer Skarn bort, til der ikke er Spor tilbage! 11 Den af Jeroboams Slægt, som dør i Byen, skal Hundene æde, og den, som dør på Marken, skal Himmelens Fugle æde, thi det er Herren, der har talet! 12 Men gå nu hjem! Når din Fod betræder Byen, skal Barnet dø; 13 og hele Israel skal holde Dødeklage over ham og jorde ham, thi han er den eneste af Jeroboams Slægt, der skal komme i en Grav; thi hos ham fandtes dog noget, der vandt Herren Israels Guds Behag inden for Jeroboams Slægt. 14 Men Herren vil oprejse sig en Konge over Israel, der skal udrydde Jeroboams Hus på den Dag. 15 Men også siden vil Herren slå Israel, så at de svajer hid og did som Sivet i Vandet, og rykke Israel op fra dette herlige Land, som han gav deres Fædre, og sprede dem hinsides Floden, fordi de har lavet sig Asjerastøtter og krænket Herren; 16 og han vil give Israel til Pris for de Synders Skyld, Jeroboam har begået og forledt Israel til." 17 Da gav Jeroboams Hustru sig på Vej og kom til Tirza; og da hun betrådte Husets Tærskel, døde Drengen; 18 og man jordede ham, og hele Israel holdt Dødeklage over ham efter det Ord, Herren havde talet ved sin Tjener, Profeten Ahija.

19 Hvad der ellers er at fortælle om Jeroboam, hvorledes han førte Krig, og hvorledes han herskede står jo optegnet i Israels kongers Krønike. 20 Jeroboams Regeringstid udgjorde to og tyve År. Så lagde han sig til Hvile hos sine Fædre, og hans Søn Nadab blev Konge i hans Sted.

21 Rehabeam, Salomos Søn, blev Kongei Juda. Rehabeam var een og fyrretyve År gammel, da han blev Konge, og han herskede sytten År i Jerusalem, den By, Herren havde udvalgt af alle Israels Stammer for der at stedfæste sit Navn. Hans Moder var en ammonitisk Kvinde ved Navn Na'ama. 22 Og Juda gjorde, hvad der var ondt i Herrens Øjne, og med de Synder, de begik, vakte de hans Nidkærhed, mere end deres Fædre havde gjort. 23 Også de byggede sig Offerhøje, Stenstøtter og Asjerastøtter på alle høje Steder og under alle grønne Træer; 24 ja, der var endog Mandsskøger i Landet. De øvede alle de Vederstyggeligheder, som var begået af de Folk, Herren havde drevet bort foran Israeliterne.

25 Men i Kong Rebabeams femte Regeringsår drog Ægypterkongen Sjisjak op imod Jerusalem 26 og tog Skattene i Herrens Hus og i Kongens Palads; alt tog han, også de Guldskjolde, Salomo havde ladet lave. 27 Kong Rehabeam lod da i Stedet lave Kobberskjolde og gav dem i Forvaring hos Høvedsmændene for Livvagten, der holdt Vagt ved Indgangen til Kongens Palads; 28 og hver Gang Kongen begav sig til Herrens Hus, bentede Livvagten dem, og bagefter bragte de dem tilbage til Vagtstuen.

29 Hvad der ellers er at fortælle om Rehabeam, alt, hvad han gjorde, står jo optegnet i Judas Kongers Krønike. 30 Rehabeam og Jeroboam lå i Krig med hinanden hele Tiden. 31 Så lagde Rehabeam sig til Hvile hos sine Fædre og blev jordet hos sine Fædre i Davidsbyen. Hans Moder var en ammonitisk Kvinde ved Navn Na'ama. Og hans Søn Abija blev Konge i hans Sted.

Ahijah’s Prophecy Against Jeroboam

14 At that time Abijah son of Jeroboam became ill, and Jeroboam said to his wife, “Go, disguise yourself, so you won’t be recognized as the wife of Jeroboam. Then go to Shiloh. Ahijah(A) the prophet is there—the one who told me I would be king over this people. Take ten loaves of bread(B) with you, some cakes and a jar of honey, and go to him. He will tell you what will happen to the boy.” So Jeroboam’s wife did what he said and went to Ahijah’s house in Shiloh.

Now Ahijah could not see; his sight was gone because of his age. But the Lord had told Ahijah, “Jeroboam’s wife is coming to ask you about her son, for he is ill, and you are to give her such and such an answer. When she arrives, she will pretend to be someone else.”

So when Ahijah heard the sound of her footsteps at the door, he said, “Come in, wife of Jeroboam. Why this pretense?(C) I have been sent to you with bad news. Go, tell Jeroboam that this is what the Lord, the God of Israel, says:(D) ‘I raised you up from among the people and appointed you ruler(E) over my people Israel. I tore(F) the kingdom away from the house of David and gave it to you, but you have not been like my servant David, who kept my commands and followed me with all his heart, doing only what was right(G) in my eyes. You have done more evil(H) than all who lived before you.(I) You have made for yourself other gods, idols(J) made of metal; you have aroused(K) my anger and turned your back on me.(L)

10 “‘Because of this, I am going to bring disaster(M) on the house of Jeroboam. I will cut off from Jeroboam every last male in Israel—slave or free.[a](N) I will burn up the house of Jeroboam as one burns dung, until it is all gone.(O) 11 Dogs(P) will eat those belonging to Jeroboam who die in the city, and the birds(Q) will feed on those who die in the country. The Lord has spoken!’

12 “As for you, go back home. When you set foot in your city, the boy will die. 13 All Israel will mourn for him and bury him. He is the only one belonging to Jeroboam who will be buried, because he is the only one in the house of Jeroboam in whom the Lord, the God of Israel, has found anything good.(R)

14 “The Lord will raise up for himself a king over Israel who will cut off the family of Jeroboam. Even now this is beginning to happen.[b] 15 And the Lord will strike Israel, so that it will be like a reed swaying in the water. He will uproot(S) Israel from this good land that he gave to their ancestors and scatter them beyond the Euphrates River, because they aroused(T) the Lord’s anger by making Asherah(U) poles.[c] 16 And he will give Israel up because of the sins(V) Jeroboam has committed and has caused Israel to commit.”

17 Then Jeroboam’s wife got up and left and went to Tirzah.(W) As soon as she stepped over the threshold of the house, the boy died. 18 They buried him, and all Israel mourned for him, as the Lord had said through his servant the prophet Ahijah.

19 The other events of Jeroboam’s reign, his wars and how he ruled, are written in the book of the annals of the kings of Israel. 20 He reigned for twenty-two years and then rested with his ancestors. And Nadab his son succeeded him as king.

Rehoboam King of Judah(X)

21 Rehoboam son of Solomon was king in Judah. He was forty-one years old when he became king, and he reigned seventeen years in Jerusalem, the city the Lord had chosen out of all the tribes of Israel in which to put his Name. His mother’s name was Naamah; she was an Ammonite.(Y)

22 Judah(Z) did evil in the eyes of the Lord. By the sins they committed they stirred up his jealous anger(AA) more than those who were before them had done. 23 They also set up for themselves high places, sacred stones(AB) and Asherah poles(AC) on every high hill and under every spreading tree.(AD) 24 There were even male shrine prostitutes(AE) in the land; the people engaged in all the detestable(AF) practices of the nations the Lord had driven out before the Israelites.

25 In the fifth year of King Rehoboam, Shishak king of Egypt attacked(AG) Jerusalem. 26 He carried off the treasures of the temple(AH) of the Lord and the treasures of the royal palace. He took everything, including all the gold shields(AI) Solomon had made. 27 So King Rehoboam made bronze shields to replace them and assigned these to the commanders of the guard on duty at the entrance to the royal palace.(AJ) 28 Whenever the king went to the Lord’s temple, the guards bore the shields, and afterward they returned them to the guardroom.

29 As for the other events of Rehoboam’s reign, and all he did, are they not written in the book of the annals of the kings of Judah? 30 There was continual warfare(AK) between Rehoboam and Jeroboam. 31 And Rehoboam rested with his ancestors and was buried with them in the City of David. His mother’s name was Naamah; she was an Ammonite.(AL) And Abijah[d] his son succeeded him as king.

Footnotes

  1. 1 Kings 14:10 Or Israel—every ruler or leader
  2. 1 Kings 14:14 The meaning of the Hebrew for this sentence is uncertain.
  3. 1 Kings 14:15 That is, wooden symbols of the goddess Asherah; here and elsewhere in 1 Kings
  4. 1 Kings 14:31 Some Hebrew manuscripts and Septuagint (see also 2 Chron. 12:16); most Hebrew manuscripts Abijam