Add parallel Print Page Options

31 I det ellevte År på den første dag i den tredje måned kom Herrens Ord til mig således: Menneskesøn, sig til Farao, Ægyptens Konge, og til hans larmende Hob: Ved hvem kan du lignes i Storhed? Se, du er en Libanonceder med smukke Grene og skyggefuld Krone, høj af Vækst, hvis Top rager op i Skyerne; Vand gav den Vækst, Verdensdybet Højde; sine Strømme lod det flyde rundt om dens Sted og sendte sine Vandløb til hele dens Mark. Derfor blev den større af Vækst end hvert Træ på Marken; mange blev dens Kviste og Grenene lange af megen Væde. Alle Himlens Fugle bygged i dens Grene, under dens Kviste fødte hvert Markens Dyr, i dens Skygge boede al Verdens folk. Den blev stor og dejlig med lange Grene, den stod jo med Roden ved rigeligt Vand. Guds Haves Cedre var ikke dens Lige, ingen Cypres havde Mage til Grene, ingen Platan havde Kviste som den; intet Træ i Guds Have målte sig med den i Skønhed. Jeg gjorde den skøn med dens mange Kviste, så alle Edens Træer i Guds Have misundte den.

10 Derfor, så siger den Herre Herren: Fordi den blev høj af Vækst og løftede sin Krone op i Skyerne og Hjertet hovmodede sig over dens Højde, 11 derfor overgiver jeg den til en, som er vældig blandt Folkene; han skal gøre med den efter dens Gudløshed og tilintetgøre den. 12 Fremmede, de grummeste blandt Folkene hugger den om og kaster den hen; på Bjerge og i alle Dale falder dens Kviste; dens Grene ligger knækket i alle Landets Kløfter, og alle Jordens Folkeslag går bort fra dens Skygge og lader den ligge. 13 På den faldne Stamme slår alle Himmelens Fugle sig ned, og på Grenene lejrer alle Markens Dyr sig, 14 for at ingen Træer ved Vande skal hovmode sig over deres Vækst og løfte deres Krone op i Skyerne og gøre sig til af deres Højde, ingen Træer, som smager Vand; thi alle er hjemfaldne til Døden og må til Underverdenen, midt iblandt Menneskens Børn, blandt dem, der steg ned i Graven.

15 Så siger den Herre Herren: Den Dag den farer ned i Dødsriget, lukker jeg Verdensdybet for den og holder dets Strømme tilbage, så de mange Vande standses; jeg lader Libanon sørge over den, og alle Markens Træer vansmægter over den. 16 Ved Drønet af dens Fald bringer jeg Folkene til at bæve, når jeg styrter den ned i Dødsriget til dem, der steg ned i Graven; og nede i Underverdenen trøster alle Edens Træer sig, de ypperste og bedste på Libanon, alle, som smager Vand. 17 Også de farer med den ned i Dødsriget til de sværdslagne, da de som dens Hjælpere har siddet i dens Skygge blandt Folkene. 18 Hvem var din Lige i Herlighed og Størrelse blandt Edens Træer? Og dog styrtes du med Edens Træer ned i Underverdenen; midt iblandt uomskårne skal du ligge hos de sværdslagne. Dette er Farao og al hans larmende Hob, lyder det fra den Herre Herren.

Egyptens stolthed og indbildskhed

31 På den første dag i den tredje måned i det 11. år af vores eksil sagde Herren til mig: 2-3 „Du menneske, giv egypterkongen og hele hans folk følgende budskab:

Hvem skal jeg sammenligne dig med? Med Assyrien?
    Det land var engang som et af Libanons majestætiske cedertræer
med smukke grene og skyggefuld krone.
    Det ragede højt op, helt til skyerne.
Vandet fra jordens dyb gav det vækst,
    og små floder strømmede tæt forbi det,
        før de fortsatte til skovens andre træer.
Cedertræet knejsede over alle de andre træer,
    og det fik mange og lange grene,
        fordi det havde rigeligt med vand.
Fugle byggede rede i dets grene,
    de vilde dyr ynglede i dets skygge.
        Alle verdens folkeslag levede i skyggen af dets storhed.
Det var et stærkt og smukt træ,
    hvis rødder nåede ned til grundvandet.
Ingen andre træer i Edens have kunne måle sig med det,
    hverken cedre, fyr eller platantræer.
Jeg gjorde det cedertræ så smukt,
    at alle træer i Guds have misundte det.

10 Herren siger om Assyrien: Fordi din stamme blev høj og din krone strakte sig op mellem skyerne, blev du stolt og indbildsk. 11 Derfor udleverede jeg dig til en mægtig nation, der kunne straffe dig for din gudløshed og ondskab. Jeg forkastede dig. 12 Et grusomt folk fældede dig og lod dig ligge på bjergsiden. Dit løv faldt ned i dalene, og dine grene lå knækkede ved alle landets vandløb. Alle de folkeslag, som havde søgt ly under din skygge, forlod dig. 13 Fuglene slog sig ned på din faldne stamme, og de vilde dyr lagde sig oven på dine splintrede grene. 14 Ingen træer har lov at få så høje stammer, at de når til skyerne, uanset hvor dybt ned deres rødder når, og hvor meget vand de får. Ingen skal sætte lid til deres egen styrke og storhed. Alle skal forgå og ende i dødsriget. Selv de stærkeste ender i graven.

15 Gud Herren siger: Den dag du endte i dødsriget, holdt jeg vandstrømmene tilbage. Jeg klædte Libanon i sørgedragt, og alle landets træer hang med bladene. 16 Ved braget fra dit fald skælvede folkeslagene af skræk, for jeg styrtede dig i graven til dem, der gik forud for dig. Dernede fandt de andre stolte træer fra Guds have trøst, for du delte skæbne med dem, alle disse engang så ranke cedre, hvis rødder nåede ned til grundvandet. 17 Dine forbundsfæller, som sad i din skygge, endte samme sted, for de blev hugget ned af fjendens sværd og fulgte dig i dødsriget. De sluttede sig til dem, der tidligere var blevet fældet.

18 Egypten, du er større og prægtigere end alle andre træer i Guds have, men du skal alligevel ende i graven som Assyrien og de andre. Du kommer til at ligge side om side med de folkeslag, du foragtede og besejrede i krig. Det er egypterkongens og hans folks skæbne, siger Gud Herren.”

Pharaoh as a Felled Cedar of Lebanon

31 In the eleventh year,(A) in the third month on the first day, the word of the Lord came to me:(B) “Son of man, say to Pharaoh king of Egypt and to his hordes:

“‘Who can be compared with you in majesty?
Consider Assyria,(C) once a cedar in Lebanon,(D)
    with beautiful branches overshadowing the forest;
it towered on high,
    its top above the thick foliage.(E)
The waters(F) nourished it,
    deep springs made it grow tall;
their streams flowed
    all around its base
and sent their channels
    to all the trees of the field.(G)
So it towered higher(H)
    than all the trees of the field;
its boughs increased
    and its branches grew long,
    spreading because of abundant waters.(I)
All the birds of the sky
    nested in its boughs,
all the animals of the wild
    gave birth(J) under its branches;
all the great nations
    lived in its shade.(K)
It was majestic in beauty,
    with its spreading boughs,
for its roots went down
    to abundant waters.(L)
The cedars(M) in the garden of God
    could not rival it,
nor could the junipers
    equal its boughs,
nor could the plane trees(N)
    compare with its branches—
no tree in the garden of God
    could match its beauty.(O)
I made it beautiful
    with abundant branches,
the envy of all the trees of Eden(P)
    in the garden of God.(Q)

10 “‘Therefore this is what the Sovereign Lord says: Because the great cedar towered over the thick foliage, and because it was proud(R) of its height, 11 I gave it into the hands of the ruler of the nations, for him to deal with according to its wickedness. I cast it aside,(S) 12 and the most ruthless of foreign nations(T) cut it down and left it. Its boughs fell on the mountains and in all the valleys;(U) its branches lay broken in all the ravines of the land. All the nations of the earth came out from under its shade and left it.(V) 13 All the birds settled on the fallen tree, and all the wild animals lived among its branches.(W) 14 Therefore no other trees by the waters are ever to tower proudly on high, lifting their tops above the thick foliage. No other trees so well-watered are ever to reach such a height; they are all destined(X) for death,(Y) for the earth below, among mortals who go down to the realm of the dead.(Z)

15 “‘This is what the Sovereign Lord says: On the day it was brought down to the realm of the dead I covered the deep springs with mourning for it; I held back its streams, and its abundant waters were restrained. Because of it I clothed Lebanon with gloom, and all the trees of the field withered away.(AA) 16 I made the nations tremble(AB) at the sound of its fall when I brought it down to the realm of the dead to be with those who go down to the pit. Then all the trees(AC) of Eden,(AD) the choicest and best of Lebanon, the well-watered trees, were consoled(AE) in the earth below.(AF) 17 They too, like the great cedar, had gone down to the realm of the dead, to those killed by the sword,(AG) along with the armed men who lived in its shade among the nations.

18 “‘Which of the trees of Eden can be compared with you in splendor and majesty? Yet you, too, will be brought down with the trees of Eden to the earth below; you will lie among the uncircumcised,(AH) with those killed by the sword.

“‘This is Pharaoh and all his hordes, declares the Sovereign Lord.’”