Add parallel Print Page Options

En klagesang over Egypten

30 Herren sagde til mig: 2-3 „Du menneske, profetér og sig:

Råb af rædsel, for tiden er kommet,
    dagen, hvor Guds dom bliver virkeliggjort.
Herren er klar til at gribe ind.
    Det bliver en sort dag for folkeslagene.
Sværdet rammer Egypten,
    Kush skælver af skræk.
Egyptens soldater falder i kampen,
    landets rigdomme bliver røvet,
        dets fæstninger jævnet med jorden.

Denne dom gælder også Egyptens lejesoldater, hvad enten de kommer fra Kush, Libyen, Lydien eller andre lande. De skal alle falde i krig, for Gud Herren siger: Alle Egyptens allierede skal falde og udryddes sammen med Egyptens egen hær, landets stolthed. Krigen skal rase fra Migdol i nord til Aswan i syd, siger Gud Herren. Landet bliver lagt øde som så mange andre, dets byer jævnes med jorden som de andre ødelagte byer. Når jeg sætter ild til Egyptens land og uskadeliggør dets forbundsfæller, vil de indse, at jeg er Herren. Nyheden bliver bragt med skib til de selvsikre kushitter, som vil ryste af skræk, når de hører, hvordan jeg straffer Egypten.

10 Hør hvad Herren siger:

Ved kong Nebukadnezar af Babylon
    vil jeg gøre en ende på Egypten.
11 Hans grusomme og berygtede hær
    skal ødelægge Egyptens land.
De skal nedsable landets soldater,
    så der er bunker af lig overalt.
12 Jeg udtørrer Nilens vandstrømme,
    giver landet i onde menneskers vold.
Jeg jævner Egypten med jorden
    ved hjælp af et folk fra det fjerne, siger Herren.
13 Jeg knuser egypternes afgudsbilleder
    og smadrer afguderne i Memfis.
Jeg udrydder alle Egyptens herskere,
    så der bliver kaos og rædsel i landet.
14 Jeg ødelægger Patros,
    sætter ild til Zoan og straffer No.
15 Min vrede skal ramme Sin, egypternes stærke fort.
    Nos befolkning udrydder jeg.
16 Jeg sætter ild til hele Egypten,
    så Sin skælver af skræk.
Nos mure gennembrydes,
    Memfis angribes ved højlys dag.
17 Unge krigere fra Heliopolis og Bubastis falder for sværdet,
    indbyggerne føres bort som slaver.
18 Når jeg knækker Egyptens magt
    og gør ende på landets stolthed,
        ser det sort ud for Takpankes.
Store røgskyer indhyller byen,
    mens indbyggerne føres i eksil.
19 Jeg straffer Egypten eftertrykkeligt,
    så de kan indse, at jeg er Herren.”

20 På den syvende dag i den første måned i det 11. år af vores eksil sagde Herren til mig:

21 „Du menneske, jeg har brækket egypterkongens arm,
    og den skal ikke behandles eller forbindes,
        så den igen bliver stærk og kan løfte sværdet.[a]
22 For Herren siger om egypterkongen:
    Jeg vil brække begge hans arme,
både den raske og den, som allerede er skadet.
    Sværdet falder ud af hans hænder.
23 Jeg sender egypterne i eksil
    og spreder dem blandt folkeslagene.
24 Jeg styrker kongen af Babyloniens arme
    og lægger mit sværd i hans hånd.
Men egypterkongens arme brækker jeg,
    så han stønner som en døende foran den babyloniske konge.
25 Jeg lægger mit sværd i Babyloniens konges hånd,
    og han svinger det over Egyptens land.
Når jeg giver babylonierne sejr over egypterne,
    vil de indse, at jeg er Herren.
26 Jeg sender egypterne i eksil
    og spreder dem blandt folkeslagene.
Da vil de indse, at jeg er Herren.”

Footnotes

  1. 30,21 Under Jerusalems belejring forsøgte egypterne at gå til angreb på babylonierne, men de blev slået tilbage, jf. Jer. 37,5-8

30 Herrens Ord kom til mig således: Menneskesøn, profeter og sig: Så siger den Herre Herren: Jamrer: Ak, hvilken Dag! Thi nær er Dagen, ja nær er Herrens Dag; det bliver en Mulmets Dag, Hedningernes Tid. Et Sværd kommer over Ægypten, og Ætiopien gribes af Skælven, når de slagne segner i Ægypten, når dets Rigdom bortføres og dets Grundvolde nedbrydes. Ætioperne, Put og Lud og alt Blandingsfolket, Kub og min Pagts Sønner" skal falde for Sværdet med dem. Så siger Herren: Alle, som støtter Ægypten, skal falde og dets stolte Herlighed synke sammen; fra Migdol til Syene skal de falde for Sværdet, lyder det fra den Herre Herren. Det skal lægges øde blandt øde Lande, og Byerne skal ligge hen blandt tilintetgjorte Byer; og de skal kende, at jeg er Herren, når jeg sætter Ild på Ægypten og alle dets Hjælpere knuses. På hin Dag skal der udgå Sendebud fra mig på Skibe for at indjage det sorgløse Ætiopien Rædsel, og de skal gribes af Skælven over Ægyptens Dag; thi se, den kommer. 10 Så siger den Herre Herren: Jeg gør Ende på Ægyptens Herlighed ved kong Nebukadrezar af Babel. 11 Han og hans Folk med ham, de grummeste blandt Folkene, skal hentes for at ødelægge Landet; de skal drage deres Sværd mod Ægypten og fylde Landet med slagne. 12 Jeg tørlægger Strømmene, sælger Landet til onde Folk, og ved fremmede ødelægger jeg det med alt, hvad der er deri. Jeg, Herren, har talet.

13 Så siger den Herre Herren: Jeg tilintetgør Afgudsbillederne og udrydder Høvdingerne af Nof og Fyrsterne af Ægypten; de skal ikke findes mere; og jeg indjager Ægypten Rædsel. 14 Jeg lægger Patros øde, sætter Ild på Zoan og holder Dom over No. 15 Jeg udøser min Vrede over Sin, Ægyptens Bolværk, og udrydder Nos larmende Hob. 16 Jeg sætter Ild på Ægypten, Syene skal skælve af Angst, der skal brydes Hul på No, og dets Mure skal nedrives. 17 De unge Mænd i On og Pibeset skal falde for Sværdet og Kvinderne vandre i Fangenskab. 18 I Takpankes sortner Dagen, når jeg der sønderbryder Ægyptens Herskerstav, og dets stolte Herlighed får Ende der. Selv skal det skjules af Skyer og dets Småbyer vandre i Fangenskab. 19 Jeg holder Dom over Ægypten; og de skal kende, at jeg er Herren.

20 I det ellevte År på den syvende Dag i den første Måned kom Herrens Ord til mig således: 21 Menneskesøn! Ægypterkongen Faraos Arm har jeg brudt; og se den skal ikke forbindes, ikke læges ved at der lægges Bind om den, så den kunde få Kræfter til atter at gribe Sværdet. 22 Derfor, så siger den Herre Herren: Se, jeg kommer over Farao, Ægyptens Konge, og bryder hans Arme, både den hele og den brudte, og lader Sværdet falde af hans Hånd. 23 Jeg spreder Ægypterne blandt Folkene og udstrør dem i Landene. 24 Men jeg styrker Babels Konges Arme og lægger mit Sværd i hans Hånd; og jeg bryder Faraos Arme, og han skal stønne for ham på såredes Vis. 25 Jeg styrker Babels Konges Arme, men Faraos skal synke; og de skal kende, at jeg er Herren, når jeg lægger mit Sværd i Babels Konges Hånd og han svinger det imod Ægypten. 26 Og jeg spreder Ægypterne blandt Folkene og udstrør dem i Landene; og de skal kende, at jeg er Herren.