Add parallel Print Page Options

22 Herrens ord kom til mig således: Du Menneskesøn! Vil du dømme Blodbyen? Så forehold den alle dens Vederstyggeligheder og sig: Så siger den Herre Herren: Ve Byen, der udøser Blod i sin Midte, for at dens Time skal komme, og laver sig Afgudsbilleder for at gøre sig uren. Ved dine egne Folks Blod, som du har udgydt, har du pådraget dig Skyld, og ved de Afgudsbilleder du har lavet, er du blevet uren; du har bragt din Time nær og hidført dine Års Frist. Derfor gør jeg dig til Hån for Folkene og til Spot for alle Lande; fra nær og fjern skal man spotte dig, du, hvis Navn er skændet, og som er fuld af Larm. Se, Israels Fyrster optræder hver og een egenmægtigt i dig og udøser Blod. Fader og Moder ringeagtes, den fremmede undertrykkes i dig, den faderløse og Enken lider Uret. Mine hellige Ting agter du ringe og vanhelliger mine Sabbater. Du har Æreskændere i din Midte, som bagtaler, så der udøses Blod, og Folk, som spiser på Bjergene. Utugt går i Svang i din Midte; 10 i dig blottes Faderens Skam, og Kvinder krænkes i deres Urenheds Tid. 11 Man øver Vederstyggelighed mod sin Næstes Hustru, man gør sin Sønnekone uren ved Utugt, man skænder i dig sin kødelige Søster. 12 I dig tager man Gave for at udøse Blod; du tager Åger og Opgæld, voldelig øver du Svig mod din Næste; og mig glemmer du, lyder det fra den Herre Herren.

13 Men se, jeg slår Hænderne sammen over den uredelige Vinding, du har skaffet dig, og over det Blod, der er udøst i dig. 14 Kan dit Hjerte holde Stand, kan dine Hænder være faste i de Dage, da jeg tager fat på dig? Jeg, Herren, har talet, og jeg fuldbyrder det. 15 Jeg vil sprede dig blandt Folkene og udstrø dig i Landene og tage din Urenhed fra dig; 16 jeg vil lade mig vanære ved dig for Folkenes Øjne; og du skal kende, at jeg er Herren.

17 Og HerreSs Ord kom til mig således: 18 Menneskesøn! Israels Hus er blevet mig til Slagger; de er alle blevet Kobber, Tin, Jern og Bly i Smelteovnen; Sølvslagger er de blevet. 19 Derfor, så siger den Herre Herren: Fordi I alle er blevet til Slagger, derfor vil jeg samle eder i Jerusalem; 20 som man samler Sølv, Kobber, Jern, Bly og Tin i en Smelteovn og blæser til Ilden for at smelte det, således vil jeg i min Vrede og Harme samle eder og kaste eder ind og smelte eder; 21 jeg vil samle eder og blæse min Vredes Ild op imod eder, så I smeltes deri. 22 Som Sølv smeltes i Smelteovnen, skal I smeltes deri; og I skal kende, atjeg, Herren, har udøst min Vrede over eder.

23 Og Herrens Ord kom til mig således: 24 Menneskesøn, sig til Landet: Du er et Land, der ikke får Regn og Byger på Vredens Dag, 25 hvis Fyrster er som brølende Løver på Rov; de tilintetgør Sjæle, tilriver sig Gods og Guld, gør mange til Enker deri. 26 Præsterne øver Vold mod min Lov, vanhelliger mine hellige Ting og gør ikke Skel mellem det, der er helligt, og det, der ikke er helligt, lærer ikke Forskel mellem rent og urent og lukker Øjnene for mine Sabbater, så jeg er blevet vanhelliget iblandt dem. 27 Fyrsterne er som Ulve på Rov: de er ivrige efter at udøse Blod og tilintetgøre Menneskeliv for at skaffe sig Vinding. 28 Profeterne stryger over med Kalk, idet de skuer Tomhed og varsler Løgn og siger: "Så siger den Herre Herren!" uden at Herren har talet. 29 Det menige Folk øver Vold og går på Rov, den arme og fattige gør de Uret, og den fremmede undertrykker de imod Lov og Ret. 30 Jeg søgte iblandt dem efter en, der vilde bygge en Mur og stille sig i Gabet for mit Åsyn til Værn for Landet, at jeg ikke skulde ødelægge det; men jeg fandt ingen. 31 Derfor udøser jeg min Vrede over dem, med min Harmes Ild tilintetgør jeg dem; deres Færd lader jeg komme over deres Hoved, lyder det fra den Herre Herren.

Jerusalems og Judas synd

22 Herren sagde til mig: „Du menneske, døm Jerusalem, den morderiske by. Oprems folkenes synder. Giv byen følgende budskab fra mig: Du har selv bragt straffen over dig ved at myrde uskyldige mennesker, og du har gjort dig uren ved at fremstille og dyrke afskyelige afgudsbilleder. Du er skyldig, Jerusalem, og du er selv årsag til din ulykke. Nu er tiden inde til, at du får din straf. Jeg vil ramme dig så hårdt, at alle andre folkeslag vil se ned på dig. Alle nationer, både nære og fjerne, skal håne dig for dit indre kaos og din afgudsdyrkelse.

Israels ledere misbruger deres magt til vold og mord. Byens indbyggere er respektløse over for forældre, undertrykker de fremmede og mishandler enker og faderløse. De ringeagter mine love og min helligdom, og de ignorerer mine sabbatsdage. Folk arresteres og dømmes til døden på grundlag af sladder. Som en del af jeres afgudsdyrkelse holder I fester og begår al slags umoral rundt omkring på offerhøjene. 10 Nogle mænd har seksuelt samvær med deres mor eller stedmor, eller med en kvinde, som har menstruation. 11 Mange begår ægteskabsbrud, og nogle går i seng med en svigerdatter eller halvsøster.[a] 12 Korruptionen florerer i byen. Der er lejemordere, sortbørshandlere, pengeafpressere og profitmagere overalt. Men mig er der ingen, der skænker en tanke, siger Herren.

13 Men jeg gør ende på den strøm af undertrykkelse og mord, du har på samvittigheden, Jerusalem. 14 Regnskabets time er kommet, og så vil det vise sig, om du stadig er lige kry og selvrådig. Jeg, Herren, har talt, og mit ord står ved magt. 15 Jeg spreder jer ud blandt fremmede folkeslag og sætter en stopper for al den uretfærdighed, I har begået. 16 I vil blive ydmyget for øjnene af hele verden, og derefter vil I erkende, at jeg er Herren.”

17 Herren sagde til mig: 18 „Du menneske, Israels folk burde være som det ædle sølv, men er nu blandet med uædle metaller, såsom kobber, tin, jern og bly. 19-20 Derfor skal du sige til dem fra mig af: Fordi I er blandet op med uædle metaller, vil jeg hælde jer i en smeltedigel i Jerusalem. Jeg vil smelte jer over min vredes ild. 21-22 Jeg vil puste til ilden med min vredes åndepust, så I smelter som sølv, der smeltes over en voldsom ild. Derefter vil I forstå, at jeg er Herren, og at det er mig, der i min vrede har taget jer under behandling.”

23 Herren sagde til mig: 24 „Du menneske, sig til Israels folk, at når jeg udøser min vrede over landet, er det, som når regnen udebliver.[b] 25 Landets regenter opfører sig som sultne løver på rov. De dræber uskyldige mennesker, røver andres ejendom og gør mange kvinder til enker. 26 Landets præster bryder mine love, gør mit tempel urent og skelner ikke mellem helligt og syndigt, rent og urent. De overholder ikke sabbatten, men vanærer mig på alle måder. 27 Landets politiske ledere er som ulve på rov, parate til at myrde for pengenes skyld. 28 Profeterne holder hånden over dem ved at opdigte syner og varsler. ‚Hør Herrens ord!’ siger de, men jeg har ikke talt til dem. 29 Hele landets befolkning er blevet uhæderlig og voldelig. De fattige og fremmede bliver undertrykt. Der er hverken lov eller ret i landet.

30 Jeg søgte iblandt dem efter en retskaffen person, som ville kunne opbygge et forsvar og gå i forbøn for landet, så det ikke skulle ødelægges, men jeg fandt ingen. 31 Derfor må jeg udøse min vrede over dem og straffe dem med tilintetgørelse. De rammes af følgerne af, hvad de har gjort, siger Herren.”

Footnotes

  1. 22,11 Jf. 3.Mos. 18.
  2. 22,24 Ordret „regn”, teksten er uklar.