Add parallel Print Page Options

Fordømmelse af afgudsdyrkelsen

14 En dag kom nogle af Israels ledere til mig for at spørge Herren til råds. Da sagde Herren til mig: „De mænd dyrker afguderne i deres hjerter og lever i åben synd. Hvorfor skulle jeg rådgive dem? Sig til dem: Hør, hvad Gud Herren siger: De israelitter, som dyrker afguder i det skjulte, og som tillader sig at synde, men alligevel kommer til min profet for at spørge mig til råds, vil jeg give et svar, der passer sig til deres afguderi. Jeg vil straffe dem i håbet om, at Israels folk vil opgive deres afguder og vende tilbage til mig.

Derfor skal du give hele Israels folk følgende budskab fra Gud Herren: Tag afstand fra jeres afguder og jeres afskyelige handlinger. Alle de israelitter og de fremmede, der bor iblandt dem, som vender sig fra mig og i det skjulte dyrker afguder, der fører dem ud i synd, men alligevel kommer til min profet for at spørge mig til råds, vil jeg personligt tage mig af. Jeg vil straffe dem, så de bliver et eksempel til skræk og advarsel. Jeg vil udrydde dem af mit folk, så I kan indse, at jeg er Herren. Men hvis en profet lader sig lokke til selv at give dem et svar, er det mig, der har lokket ham, for at jeg kan få ham udryddet af Israels folk. 10 Spørgeren og den falske profet er begge skyldige og får den samme straf, 11 så Israels folk kan lære ikke at forlade mig og gøre sig urene ved syndige handlinger. Da skal de være mit folk, og jeg vil være deres Gud, siger jeg, Herren.”

12 Herren sagde til mig: 13 „Du menneske, hvis mit folk gør oprør imod mig, så må jeg straffe dem med hungersnød, så både mennesker og dyr mister livet. 14 Selv hvis Noa, Job og Daniel havde været i live, ville deres gudfrygtighed kun kunne redde dem selv. De ville ikke kunne afværge katastrofen.

15 Eller hvis jeg sendte rovdyr, som dræbte folk i hele landet, og ingen længere turde færdes udendørs, 16 ville end ikke Noas, Jobs og Daniels gudfrygtighed kunne redde deres egne børns liv, så meget mindre resten af folket. Kun de selv ville blive reddet.

17 Eller hvis jeg straffede landet med krig og befalede fjendens hær at udrydde både mennesker og dyr, 18 ville end ikke Noas, Jobs og Daniels gudfrygtighed kunne redde deres egne børns liv, så meget mindre resten af folket. Kun de selv ville blive reddet.

19 Eller hvis jeg udøste min vrede ved at sende en sygdomsepidemi over landet, som gjorde det af med både mennesker og dyr, 20 ville end ikke Noas, Jobs og Daniels gudfrygtighed kunne redde deres egne børns liv, så meget mindre resten af folket. Kun de selv ville blive reddet.

21 Så kan I måske forstå, hvor forfærdeligt det bliver, når jeg snart straffer Jerusalem med krig, hungersnød, rovdyr og epidemier. 22 Men jeg vil lade en rest overleve og lade dem og deres børn komme til jer i Babylonien. Når I så hører om al den ondskab, de har bedrevet, vil I bedre kunne forstå, hvorfor jeg var nødt til at straffe Jerusalem så hårdt, 23 og I vil kunne indse, at de fortjente den straf, de har fået.”

14 Nogle af Israels ældste kom til mig og satte sig lige over for mig. Så kom Herrens Ord til mig således; Menneskesøn! Disse Mænd har lukket deres Afgudsbilleder ind i deres Hjerte og stillet det, der blev dem Årsag til Skyld, for deres Ansigt - skulde jeg lade mig rådspørge af dem? Tal derfor med dem og sig: Så siger den Herre Herren: Hver den af Israels Hus, som lukker sine Afgudsbilleder ind i sit Hjerte og sættet det, der blev dem Årsag til Skyld, for sit Ansigt og så kommer til Profeten, ham vil jeg, Herren, selv svare trods hans mange Afgudsbilleder for at gribe Israels Hus i Hjertet, fordi de faldt fra mig med alle deres Afgudsbilleder. Sig derfor til Israels Hus: Så siger den Herre Herren: Vend om, vend eder bort fra eders Afgudsbilleder og vend eders Ansigt bort fra alle eders Vederstyggeligheder! Thi hver den af Israels Hus og af de fremmede, der bor i Israel, som skiller sig fra mig og lukker sine Afgudsbilleder ind i sit Hjerte og sætter det, der blev ham Årsag til Skyld, for sit Ansigt og så kommer til Profeten, for at denne skal rådspørge mig for ham, ham vil jeg, Herren, selv svare; jeg retter mit Åsyn mod den mand og gør ham til Tegn og Mundheld og udrydder ham af mit Folk; og I skal kende, at jeg er Herren. Men lader Profeten sig lokke til at sige et Ord, så er det mig, Herren, der har lokket ham, og jeg udrækker min Hånd imodham og udrydder ham af mit Folk Israel. 10 De skal begge bære deres Skyld, Spørgeren og Profeten skal være lige skyldige, 11 for at Israels Hus ikke mere skal fare vild fra mig og blive urent ved alle sine Overtrædelser; da skal de være mit Folk, og jeg vil være deres Gud, lyder det fra den Herre Herren.

12 Herrens Ord kom til mig således: 13 Menneskesøn! Når et Land troløst synder imod mig, og jeg udrækker min Hånd imod det og bryder Brødets Støttestav for det og sender Hungersnød over det og udrydder Folk og Fæ, 14 og disse tre Mænd var i dets Mtidte: Noa, Daniel og Job, så skulde kun de tre redde deres Liv ved deres Retfærdighed, lyder det fra den Herre Herren. 15 Eller lader jeg Rovdyr fare igennem Landet og gøre det folketomt, så det bliver øde og ingen tør gå derigennem for de vilde Dyr, 16 og disse tre Mænd var i dets Midte - så sandt jeg lever, lyder det fra den Herre Herren: De skulde ikke redde deres Sønner eller Døtre; de selv alene skulde reddes, men Landet måtte blive øde. 17 Eller lader jeg Sværdet komme over dette Land og siger: "Sværdet skal fare igennem Landet!" og udrydder Folk og Fæ deraf, 18 og disse tre Mænd var i dets Midte - så sandt jeg lever, lyder det fra den Herre Herren: De skulde ikke redde deres Sønner eller Døtre; de selv alene skulde reddes. 19 Eller sender jeg Pest over dette Land og udgyder min Harme over det med Blod og udrydder Folk og Fæ deraf, 20 og Noa, Daniel og Job var i dets Midte - så sandt jeg lever, lyder det fra den Herre Herren: De skulde ikke redde Søn eller Datter; de selv alene skulde redde deres Liv ved deres Retfærdighed. 21 Men så siger den Herre Herren: Og dog, når jeg sender mine fire grumme Straffedomme, Sværd, Hunger, Rovdyr og Pest, over Jerusalem for at udrydde Folk og Fæ deraf, 22 se, da skal der levnes en Flok undslupne, som fører Sønner og Døtre ud derfra; se, de skal drage hid til eder, og I skal se deres Færd og Gerninger; da skal I trøste eder over den Ulykke, jeg har bragt over Jerusalem, alt det, jeg har bragt over det. 23 De skal være eder en Trøst, når I ser deres Færd og Gerninger, og I skal skønne, at jeg ikke uden Grund gjorde alt, hvad jeg lod det times, lyder det fra den Herre Herren.

Idolaters Condemned

14 Some of the elders of Israel came to me and sat down in front of me.(A) Then the word of the Lord came to me: “Son of man, these men have set up idols in their hearts(B) and put wicked stumbling blocks(C) before their faces. Should I let them inquire of me at all?(D) Therefore speak to them and tell them, ‘This is what the Sovereign Lord says: When any of the Israelites set up idols in their hearts and put a wicked stumbling block before their faces and then go to a prophet, I the Lord will answer them myself in keeping with their great idolatry. I will do this to recapture the hearts of the people of Israel, who have all deserted(E) me for their idols.’(F)

“Therefore say to the people of Israel, ‘This is what the Sovereign Lord says: Repent!(G) Turn from your idols and renounce all your detestable practices!(H)

“‘When any of the Israelites or any foreigner(I) residing in Israel separate themselves from me and set up idols in their hearts and put a wicked stumbling block(J) before their faces and then go to a prophet to inquire(K) of me, I the Lord will answer them myself. I will set my face against(L) them and make them an example(M) and a byword.(N) I will remove them from my people. Then you will know that I am the Lord.(O)

“‘And if the prophet(P) is enticed(Q) to utter a prophecy, I the Lord have enticed that prophet, and I will stretch out my hand against him and destroy him from among my people Israel.(R) 10 They will bear their guilt—the prophet will be as guilty as the one who consults him. 11 Then the people of Israel will no longer stray(S) from me, nor will they defile themselves anymore with all their sins. They will be my people,(T) and I will be their God, declares the Sovereign Lord.(U)’”

Jerusalem’s Judgment Inescapable

12 The word of the Lord came to me: 13 “Son of man, if a country sins(V) against me by being unfaithful and I stretch out my hand against it to cut off its food supply(W) and send famine upon it and kill its people and their animals,(X) 14 even if these three men—Noah,(Y) Daniel[a](Z) and Job(AA)—were in it, they could save only themselves by their righteousness,(AB) declares the Sovereign Lord.

15 “Or if I send wild beasts(AC) through that country and they leave it childless and it becomes desolate so that no one can pass through it because of the beasts,(AD) 16 as surely as I live, declares the Sovereign Lord, even if these three men were in it, they could not save their own sons or daughters. They alone would be saved, but the land would be desolate.(AE)

17 “Or if I bring a sword(AF) against that country and say, ‘Let the sword pass throughout the land,’ and I kill its people and their animals,(AG) 18 as surely as I live, declares the Sovereign Lord, even if these three men were in it, they could not save their own sons or daughters. They alone would be saved.

19 “Or if I send a plague into that land and pour out my wrath(AH) on it through bloodshed,(AI) killing its people and their animals,(AJ) 20 as surely as I live, declares the Sovereign Lord, even if Noah, Daniel and Job were in it, they could save neither son nor daughter. They would save only themselves by their righteousness.(AK)

21 “For this is what the Sovereign Lord says: How much worse will it be when I send against Jerusalem my four dreadful judgments(AL)—sword(AM) and famine(AN) and wild beasts and plague(AO)—to kill its men and their animals!(AP) 22 Yet there will be some survivors(AQ)—sons and daughters who will be brought out of it.(AR) They will come to you, and when you see their conduct(AS) and their actions, you will be consoled(AT) regarding the disaster I have brought on Jerusalem—every disaster I have brought on it. 23 You will be consoled when you see their conduct and their actions, for you will know that I have done nothing in it without cause, declares the Sovereign Lord.(AU)

Footnotes

  1. Ezekiel 14:14 Or Danel, a man of renown in ancient literature; also in verse 20