Add parallel Print Page Options

Perserkongen Kyros som redskab til Israels befrielse

41 Herren siger: „Lyt til mig, I fjerne lande! Tag mod til jer og kom, så vi kan tale sammen! Hvad har I at sige?

Hvem tilkaldte et redskab[a] fra østen til at udføre den retfærdige straf? Hvem gav ham sejr over talrige folkeslag og lod ham nedtrampe deres konger? Hvem hjalp ham besejre sine fjender med sværd og bue? Han forfølger sine fjender, men forbliver selv uskadt, selv om han marcherer gennem ukendt terræn. Hvem står bagved og trækker i trådene? Det gør jeg, Herren, jeg, som kalder på mit folk fra generation til generation. Jeg var til stede ved begyndelsen, og jeg vil være der ved afslutningen.

Fjerne lande ser til med gru, hele verden skælver af frygt, når hærene nærmer sig. Folk trøster hinanden. ‚Tab ikke modet!’ siger de. 6-7 Håndværkerne opmuntrer hinanden, mens de skynder sig at lave flere statuer af deres afguder. ‚Nu er den færdig!’ siger de og slår statuen fast med søm, så den ikke vælter.

Men du, Israel, min tjener, Jakob, min udvalgte, min ven Abrahams efterkommere, frygt ikke! Jeg kalder mit folk hjem fra jordens ender og siger: Dig har jeg udvalgt, jeg forkaster dig ikke. Du er min tjener. 10 Vær ikke bange, for jeg er med dig. Tab ikke modet, for jeg er din Gud. Med min retfærdige hånd vil jeg styrke, hjælpe og beskytte dig.

11 Se, alle dine fjender lider nederlag, dine modstandere bukker skamfulde under. 12 Hvis du spejder efter fjenderne, ser du dem ikke, for de er alle døde og borte. 13 Jeg, Herren din Gud, griber din hånd og siger: Vær ikke bange! Jeg er her for at hjælpe dig. 14 Frygt ikke, Israel. Selv om ingen regner dig for noget, er jeg med dig for at frelse dig. Jeg er Herren, din Befrier. Jeg er Israels hellige Gud. 15 Jeg gør dig til et nyt og skarptandet tærskeredskab, som kan slå dine fjender, som man tærsker korn. 16 Du kaster dem i vejret, og de spredes for alle vinde. Da vil du juble over Herrens magt og fryde dig over din Gud, Israels Hellige.

17 Når de fattige og hjælpeløse forgæves søger efter vand, og deres tunger tørster efter noget at drikke, så vil jeg svare dem, når de råber til mig. Jeg er Herren, Israels Gud, og jeg svigter dem ikke. 18 Jeg lader bække strømme ned fra de golde bjerge og åbner kilder for dem i dalene. Jeg forvandler ørken til oase og det tørre land til kildevæld. 19 Jeg planter træer i ørkenen—cedre, akacier, myrter, oliventræer, cypresser, enebær- og fyrretræer. 20 Så vil de forstå, at det er Herren, der har gjort det, at det er Israels hellige Gud, der står bag.”

Herren udfordrer afguderne

21 „Lad bare de andre folks guder stå frem,” siger Herren, Israels Konge. „Kom og vis, hvad I duer til. 22 Kan I forudsige, hvad der vil ske i fremtiden, eller forklare betydningen af det, der skete i fortiden? Fortæl, fortæl, så vi kan tage ved lære! 23 Hvis I er guder, så sig os, hvad der vil ske i fremtiden. Eller gør et mirakel, noget godt eller noget ondt, så vi kan stå og måbe af frygt! 24 Men nej, I er intet værd, I duer ikke til noget. Det er en skændsel at tilbede jer.

25 Jeg tilkaldte mit redskab fra østen. Han skal bringe ære til mit navn. Han kommer fra nord og tramper på fyrster, som en pottemager tramper i sit ler for at ælte det.

26 Hvem af jer, guder, forudsagde, at det ville ske, så man bagefter kunne sige: ‚Det var rigtigt nok.’? Ingen af jer sagde en lyd! 27 Jeg var den første til at fortælle Jerusalem de gode nyheder. 28 Jeg ser mig omkring, men ingen af guderne ved noget. De svarer ikke, når de bliver spurgt. 29 Så indse dog, at de intet er værd. De kan intet udrette. At stole på dem er fuldstændig absurd.”

Footnotes

  1. 41,2 Perserkongen Kyros, jf. Es. 45,1.

41 Hør mig i Tavshed, I fjerne Strande, lad Folkene hente ny Kraft, komme hid og tage til Orde, lad os sammen gå frem for Retten! Hvo vakte i Østen ham, hvis Fod går fra Sejr til Sejr, hvo giver Folk i hans Vold og gør ham til Kongers Hersker? Han gør deres Sværd til Støv, deres Buer til flagrende Strå, forfølger dem, går uskadt frem ad en Vej, hans Fod ej har trådt. Hvo gjorde og virkede det? Han, som længst kaldte Slægterne frem, jeg, Herren, som er den første og end hos de sidste den samme. Fjerne Strande så det med Gru, den vide Jord følte Rædsel, de nærmede sig og kom. Den ene hjælper den anden og siger: "Broder, fat Mod!" Mesteren opmuntrer Guldsmeden, Glatteren ham, der hamrer; Lodningen tager han god og sømmer det fast, så det står.

Men Israel, du min Tjener, Jakob, hvem jeg har udvalgt, Ætling af Abraham, min Ven - hvem jeg tog fra Jordens Grænser og kaldte fra dens fjerneste Kroge, til hvem jeg sagde: "Du min Tjener, som jeg valgte og ikke vraged": 10 Frygt ikke, thi jeg er med dig, vær ej rådvild, thi jeg er din Gud! Med min Retfærds højre styrker, ja hjælper, ja støtter jeg dig. 11 Se, Skam og Skændsel får alle, som er dig fjendske, til intet bliver de, der trætter med dig, de forgår. 12 Du søger, men finder ej dem, der kives med dig, til intet, til Luft bliver de, der strides med dig. 13 Thi jeg, som er Herren din Gud, jeg griber din Hånd, siger til dig: Frygt kun ikke, jeg er din Hjælper. 14 Frygt ikke, Jakob, du Orm, Israel, du Kryb! Jeg hjælper dig, lyder det fra Herren, din Genløser er Israels Hellige. 15 Se, jeg gør dig til Tærskeslæde, en ny med mange Tænder; du skal tærske og knuste Bjerge, og Høje skal du gøre til Avner; 16 du kaster dem, Vinden tager dem, Stormen hvirvler dem bort. Men du skal juble i Herren, rose dig af Israels Hellige. 17 Forgæves søger de arme og fattige Vand, deres Tunge brænder af Tørst; jeg, Herren, vil bønhøre dem, dem svigter ej Israels Gud. 18 Fra nøgne Høje sender jeg Floder og Kilder midt i Dale; Ørkenen gør jeg til Vanddrag, det tørre Land til Væld. 19 I Ørkenen giver jeg Cedre, Akacier, Myrter, Oliven; i Ødemark sætter jeg Cypresser tillige med Elm og Gran, 20 at de må se og kende, mærke sig det og indse, at Herrens Hånd har gjort det, Israels Hellige skabt det.

21 Fremlæg eders Sag, siger Herren, kom med Bevis! siger Jakobs Konge. 22 De træde nu frem og forkynde os, hvad der herefter skal ske. Sig frem, hvad I har forudsagt, at vi kan granske derover og se, hvad Udfald det fik; eller kundgør os, hvad der kommer! 23 Forkynd, hvad der siden vil ske, at vi kan se, I er Guder! Gør noget, godt eller ondt, så måler vi os med hinanden! 24 Se, I er intet, eders Gerning Luft, vederstyggelig, hvo eder vælger. 25 Jeg vakte ham fra Norden, og han kom, jeg kaldte ham fra Solens Opgang. Han nedtramper Fyrster som Dynd, som en Pottemager ælter sit Ler. 26 Hvo forkyndte det før, så vi vidste det, forud, så vi sagde: "Han fik Ret!" Nej, ingen har forkyndt eller sagt det, ingen har hørt eders Ord. 27 Først jeg har forkyndt det for Zion, sendt Jerusalem Glædesbud. 28 Jeg ser mig om der er ingen, ingen af dem ved Råd, så de svarer mig på mit Spørgsmål. 29 Se, alle er de intet, deres Værker Luft, deres Billeder Vind og Tomhed.

The Helper of Israel

41 “Be silent(A) before me, you islands!(B)
    Let the nations renew their strength!(C)
Let them come forward(D) and speak;
    let us meet together(E) at the place of judgment.

“Who has stirred(F) up one from the east,(G)
    calling him in righteousness(H) to his service[a]?(I)
He hands nations over to him
    and subdues kings before him.
He turns them to dust(J) with his sword,
    to windblown chaff(K) with his bow.(L)
He pursues them and moves on unscathed,(M)
    by a path his feet have not traveled before.
Who has done this and carried it through,
    calling(N) forth the generations from the beginning?(O)
I, the Lord—with the first of them
    and with the last(P)—I am he.(Q)

The islands(R) have seen it and fear;
    the ends of the earth(S) tremble.
They approach and come forward;
    they help each other
    and say to their companions, “Be strong!(T)
The metalworker(U) encourages the goldsmith,(V)
    and the one who smooths with the hammer
    spurs on the one who strikes the anvil.
One says of the welding, “It is good.”
    The other nails down the idol so it will not topple.(W)

“But you, Israel, my servant,(X)
    Jacob, whom I have chosen,(Y)
    you descendants of Abraham(Z) my friend,(AA)
I took you from the ends of the earth,(AB)
    from its farthest corners I called(AC) you.
I said, ‘You are my servant’;(AD)
    I have chosen(AE) you and have not rejected you.
10 So do not fear,(AF) for I am with you;(AG)
    do not be dismayed, for I am your God.
I will strengthen(AH) you and help(AI) you;
    I will uphold you(AJ) with my righteous right hand.(AK)

11 “All who rage(AL) against you
    will surely be ashamed and disgraced;(AM)
those who oppose(AN) you
    will be as nothing and perish.(AO)
12 Though you search for your enemies,
    you will not find them.(AP)
Those who wage war against you
    will be as nothing(AQ) at all.
13 For I am the Lord your God
    who takes hold of your right hand(AR)
and says to you, Do not fear;
    I will help(AS) you.
14 Do not be afraid,(AT) you worm(AU) Jacob,
    little Israel, do not fear,
for I myself will help(AV) you,” declares the Lord,
    your Redeemer,(AW) the Holy One(AX) of Israel.
15 “See, I will make you into a threshing sledge,(AY)
    new and sharp, with many teeth.
You will thresh the mountains(AZ) and crush them,
    and reduce the hills to chaff.(BA)
16 You will winnow(BB) them, the wind will pick them up,
    and a gale(BC) will blow them away.(BD)
But you will rejoice(BE) in the Lord
    and glory(BF) in the Holy One(BG) of Israel.

17 “The poor and needy search for water,(BH)
    but there is none;
    their tongues are parched with thirst.(BI)
But I the Lord will answer(BJ) them;
    I, the God of Israel, will not forsake(BK) them.
18 I will make rivers flow(BL) on barren heights,
    and springs within the valleys.
I will turn the desert(BM) into pools of water,(BN)
    and the parched ground into springs.(BO)
19 I will put in the desert(BP)
    the cedar and the acacia,(BQ) the myrtle and the olive.
I will set junipers(BR) in the wasteland,
    the fir and the cypress(BS) together,(BT)
20 so that people may see and know,(BU)
    may consider and understand,(BV)
that the hand(BW) of the Lord has done this,
    that the Holy One(BX) of Israel has created(BY) it.

21 “Present your case,(BZ)” says the Lord.
    “Set forth your arguments,” says Jacob’s King.(CA)
22 “Tell us, you idols,
    what is going to happen.(CB)
Tell us what the former things(CC) were,
    so that we may consider them
    and know their final outcome.
Or declare to us the things to come,(CD)
23     tell us what the future holds,
    so we may know(CE) that you are gods.
Do something, whether good or bad,(CF)
    so that we will be dismayed(CG) and filled with fear.
24 But you are less than nothing(CH)
    and your works are utterly worthless;(CI)
    whoever chooses you is detestable.(CJ)

25 “I have stirred(CK) up one from the north,(CL) and he comes—
    one from the rising sun who calls on my name.
He treads(CM) on rulers as if they were mortar,
    as if he were a potter treading the clay.
26 Who told of this from the beginning,(CN) so we could know,
    or beforehand, so we could say, ‘He was right’?
No one told of this,
    no one foretold(CO) it,
    no one heard any words(CP) from you.
27 I was the first to tell(CQ) Zion, ‘Look, here they are!’
    I gave to Jerusalem a messenger of good news.(CR)
28 I look but there is no one(CS)
    no one among the gods to give counsel,(CT)
    no one to give answer(CU) when I ask them.
29 See, they are all false!
    Their deeds amount to nothing;(CV)
    their images(CW) are but wind(CX) and confusion.

Footnotes

  1. Isaiah 41:2 Or east, / whom victory meets at every step