Esajas 41
Bibelen på hverdagsdansk
Perserkongen Kyros som redskab til Israels befrielse
41 Herren siger: „Lyt til mig, I fjerne lande! Tag mod til jer og kom, så vi kan tale sammen! Hvad har I at sige?
2 Hvem tilkaldte et redskab[a] fra østen til at udføre den retfærdige straf? Hvem gav ham sejr over talrige folkeslag og lod ham nedtrampe deres konger? Hvem hjalp ham besejre sine fjender med sværd og bue? 3 Han forfølger sine fjender, men forbliver selv uskadt, selv om han marcherer gennem ukendt terræn. 4 Hvem står bagved og trækker i trådene? Det gør jeg, Herren, jeg, som kalder på mit folk fra generation til generation. Jeg var til stede ved begyndelsen, og jeg vil være der ved afslutningen.
5 Fjerne lande ser til med gru, hele verden skælver af frygt, når hærene nærmer sig. Folk trøster hinanden. ‚Tab ikke modet!’ siger de. 6-7 Håndværkerne opmuntrer hinanden, mens de skynder sig at lave flere statuer af deres afguder. ‚Nu er den færdig!’ siger de og slår statuen fast med søm, så den ikke vælter.
8 Men du, Israel, min tjener, Jakob, min udvalgte, min ven Abrahams efterkommere, frygt ikke! 9 Jeg kalder mit folk hjem fra jordens ender og siger: Dig har jeg udvalgt, jeg forkaster dig ikke. Du er min tjener. 10 Vær ikke bange, for jeg er med dig. Tab ikke modet, for jeg er din Gud. Med min retfærdige hånd vil jeg styrke, hjælpe og beskytte dig.
11 Se, alle dine fjender lider nederlag, dine modstandere bukker skamfulde under. 12 Hvis du spejder efter fjenderne, ser du dem ikke, for de er alle døde og borte. 13 Jeg, Herren din Gud, griber din hånd og siger: Vær ikke bange! Jeg er her for at hjælpe dig. 14 Frygt ikke, Israel. Selv om ingen regner dig for noget, er jeg med dig for at frelse dig. Jeg er Herren, din Befrier. Jeg er Israels hellige Gud. 15 Jeg gør dig til et nyt og skarptandet tærskeredskab, som kan slå dine fjender, som man tærsker korn. 16 Du kaster dem i vejret, og de spredes for alle vinde. Da vil du juble over Herrens magt og fryde dig over din Gud, Israels Hellige.
17 Når de fattige og hjælpeløse forgæves søger efter vand, og deres tunger tørster efter noget at drikke, så vil jeg svare dem, når de råber til mig. Jeg er Herren, Israels Gud, og jeg svigter dem ikke. 18 Jeg lader bække strømme ned fra de golde bjerge og åbner kilder for dem i dalene. Jeg forvandler ørken til oase og det tørre land til kildevæld. 19 Jeg planter træer i ørkenen—cedre, akacier, myrter, oliventræer, cypresser, enebær- og fyrretræer. 20 Så vil de forstå, at det er Herren, der har gjort det, at det er Israels hellige Gud, der står bag.”
Herren udfordrer afguderne
21 „Lad bare de andre folks guder stå frem,” siger Herren, Israels Konge. „Kom og vis, hvad I duer til. 22 Kan I forudsige, hvad der vil ske i fremtiden, eller forklare betydningen af det, der skete i fortiden? Fortæl, fortæl, så vi kan tage ved lære! 23 Hvis I er guder, så sig os, hvad der vil ske i fremtiden. Eller gør et mirakel, noget godt eller noget ondt, så vi kan stå og måbe af frygt! 24 Men nej, I er intet værd, I duer ikke til noget. Det er en skændsel at tilbede jer.
25 Jeg tilkaldte mit redskab fra østen. Han skal bringe ære til mit navn. Han kommer fra nord og tramper på fyrster, som en pottemager tramper i sit ler for at ælte det.
26 Hvem af jer, guder, forudsagde, at det ville ske, så man bagefter kunne sige: ‚Det var rigtigt nok.’? Ingen af jer sagde en lyd! 27 Jeg var den første til at fortælle Jerusalem de gode nyheder. 28 Jeg ser mig omkring, men ingen af guderne ved noget. De svarer ikke, når de bliver spurgt. 29 Så indse dog, at de intet er værd. De kan intet udrette. At stole på dem er fuldstændig absurd.”
Esajas 41
Dette er Biblen på dansk
41 Hør mig i Tavshed, I fjerne Strande, lad Folkene hente ny Kraft, komme hid og tage til Orde, lad os sammen gå frem for Retten! 2 Hvo vakte i Østen ham, hvis Fod går fra Sejr til Sejr, hvo giver Folk i hans Vold og gør ham til Kongers Hersker? Han gør deres Sværd til Støv, deres Buer til flagrende Strå, 3 forfølger dem, går uskadt frem ad en Vej, hans Fod ej har trådt. 4 Hvo gjorde og virkede det? Han, som længst kaldte Slægterne frem, jeg, Herren, som er den første og end hos de sidste den samme. 5 Fjerne Strande så det med Gru, den vide Jord følte Rædsel, de nærmede sig og kom. 6 Den ene hjælper den anden og siger: "Broder, fat Mod!" 7 Mesteren opmuntrer Guldsmeden, Glatteren ham, der hamrer; Lodningen tager han god og sømmer det fast, så det står.
8 Men Israel, du min Tjener, Jakob, hvem jeg har udvalgt, Ætling af Abraham, min Ven - 9 hvem jeg tog fra Jordens Grænser og kaldte fra dens fjerneste Kroge, til hvem jeg sagde: "Du min Tjener, som jeg valgte og ikke vraged": 10 Frygt ikke, thi jeg er med dig, vær ej rådvild, thi jeg er din Gud! Med min Retfærds højre styrker, ja hjælper, ja støtter jeg dig. 11 Se, Skam og Skændsel får alle, som er dig fjendske, til intet bliver de, der trætter med dig, de forgår. 12 Du søger, men finder ej dem, der kives med dig, til intet, til Luft bliver de, der strides med dig. 13 Thi jeg, som er Herren din Gud, jeg griber din Hånd, siger til dig: Frygt kun ikke, jeg er din Hjælper. 14 Frygt ikke, Jakob, du Orm, Israel, du Kryb! Jeg hjælper dig, lyder det fra Herren, din Genløser er Israels Hellige. 15 Se, jeg gør dig til Tærskeslæde, en ny med mange Tænder; du skal tærske og knuste Bjerge, og Høje skal du gøre til Avner; 16 du kaster dem, Vinden tager dem, Stormen hvirvler dem bort. Men du skal juble i Herren, rose dig af Israels Hellige. 17 Forgæves søger de arme og fattige Vand, deres Tunge brænder af Tørst; jeg, Herren, vil bønhøre dem, dem svigter ej Israels Gud. 18 Fra nøgne Høje sender jeg Floder og Kilder midt i Dale; Ørkenen gør jeg til Vanddrag, det tørre Land til Væld. 19 I Ørkenen giver jeg Cedre, Akacier, Myrter, Oliven; i Ødemark sætter jeg Cypresser tillige med Elm og Gran, 20 at de må se og kende, mærke sig det og indse, at Herrens Hånd har gjort det, Israels Hellige skabt det.
21 Fremlæg eders Sag, siger Herren, kom med Bevis! siger Jakobs Konge. 22 De træde nu frem og forkynde os, hvad der herefter skal ske. Sig frem, hvad I har forudsagt, at vi kan granske derover og se, hvad Udfald det fik; eller kundgør os, hvad der kommer! 23 Forkynd, hvad der siden vil ske, at vi kan se, I er Guder! Gør noget, godt eller ondt, så måler vi os med hinanden! 24 Se, I er intet, eders Gerning Luft, vederstyggelig, hvo eder vælger. 25 Jeg vakte ham fra Norden, og han kom, jeg kaldte ham fra Solens Opgang. Han nedtramper Fyrster som Dynd, som en Pottemager ælter sit Ler. 26 Hvo forkyndte det før, så vi vidste det, forud, så vi sagde: "Han fik Ret!" Nej, ingen har forkyndt eller sagt det, ingen har hørt eders Ord. 27 Først jeg har forkyndt det for Zion, sendt Jerusalem Glædesbud. 28 Jeg ser mig om der er ingen, ingen af dem ved Råd, så de svarer mig på mit Spørgsmål. 29 Se, alle er de intet, deres Værker Luft, deres Billeder Vind og Tomhed.
Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.