Add parallel Print Page Options

16 I, som er ledere blandt flygtningene i Sela,[a] send vædderlam gennem ørkenen til Jerusalem som en gave til Judas konge med følgende bøn: „Vores opskræmte folk er ved Arnonflodens vadesteder som flaksende fugle og hjemløse fugleunger. Hjælp os, giv os ly for vores fjender. Vær med til at skjule de flygtende, og udlever os ikke til vores fjender. Tillad vores hjemløse flygtninge at bo iblandt jer, og skjul dem for fjenden.”

Når undertrykkelsen og ødelæggelsen er forbi, når den fjende, som trampede på os, er forsvundet, vil der komme en ny konge fra Davids slægt, en oprigtig og barmhjertig konge, som altid vil handle retfærdigt.

Moab var kendt for sin stolthed, sit store hovmod og tomme praleri. Men nu jamrer Moabs befolkning, og mange jamrer over, hvad der er sket med dem. Fortvivlet sørger de over tabet af Kir-Haresets rosinkager,[b] over Heshbons afsvedne vinmarker og Sibmas forladte vinstokke, hvis druer kunne få landenes herskere til at gå i gulvet.[c] Den vin var kendt helt ud til Jazer, langt ind i ørkenen og hinsides havet. Derfor græder jeg, som Jazer græder over Sibmas vinmarker. Mine tårer flyder ved tanken om Heshbon og Elale, for deres frugthøst og afgrøder blev ødelagt under fjendens sejrsråb. 10 Glæden er borte, fryden forstummet. Høstfolkenes festlige sang høres ikke mere i vinmarkerne. Ingen træder druer i persekarrene. De muntre råb er ophørt.

11 Mit hjerte skælver af sorg over Moab, som strengene på den sørgmodige harpe. Min sorg over Kir-Heres er stor. 12 Moabs folk opsøger deres helligdomme og mødes på offerhøjene for at bønfalde deres afguder, men det nytter intet. 13 Det er, hvad Herren tidligere har sagt om Moab, 14 men nu tilføjer han: „Om nøjagtig tre år er Moabs storhedstid forbi, og kun en ganske lille rest bliver tilbage i landet.”

Footnotes

  1. 16,1 Hovedstaden i Edoms land, syd for Moab.
  2. 16,7 Måske har der oprindeligt stået: „Kir-Heres’ mænd” som i parallelstedet i Jer. 48,31.
  3. 16,8 Eller: „Sibmas vinmarker, som landenes herskere har nedtrampet.”

16 Landets Herrer sender en Gave fra Sela gennem Ørknen til Zions Datters Bjerg. Og ret som flagrende Fugle, som en opskræmt Rede er Moabs Døtre ved Arnons Vadesteder. "Kom med et Råd, gør Ende derpå, lad din Skygge blive som Natten ved højlys Dag, skjul de bortdrevne, røb ej de flyende! Giv Moabs bortdrevne Tilhold hos dig, vær dem et Skjul for den, som hærger! Er først Voldsmanden borte, Ødelæggelsen omme, Undertrykkeren ude af Landet. skal en Trone rejses med Mildhed, og på den skal sidde en Dommer med Trofasthed i Davids Telt, ivrig for Ret og øvet i Retfærd." "Vi har hørt om Moabs Hovmod, det såre store, dets Overmod, Hovmod og Frækhed, dets tomme Snak." Derfor jamrer Moab over Moab, alle jamrer; Kir-Haresets Rosinkager sukker de sønderknust over. Thi visne er Hesjbons Marker, Sibmas Vinstok, hvis Druer slog Folkenes Herrer til Jorden; den nåede Ja'zer, famled gennem Ørkenen, dens Ranker bredte sig, overskred Havet. Derfor græder jeg Ja'zers Gråd over Sibmas Vinstok, væder med min Tåre Hesjbon, og El'ale; thi et Vinperserråb slog ned på,din Frugt og din Høst, 10 fra Frugthaver svandt både Glæde og Jubel; i Vingårde jubles der ikke, der lyder ej Råb, i Karrene trampes ej Vin, Vinperserråbet er tystnet. 11 Derfor bæver mit Indre som Citren for Moab, mit Hjerte for Kir-Heres. 12 Og når Moab viser sig på Offerhøjen, når det gør sig Møje og kommer til sin Helligdom for at bede, udretter det intet.

13 Det er Ordet, Herren fordum talede til Moab. 14 Men nu siger Herren: Om tre År, som Daglejeren regner Året, skal Moabs Herlighed vanæres med al den store larmende Hob. Resten bliver lille, ringe og afmægtig.

16 Send lambs(A) as tribute(B)
    to the ruler of the land,
from Sela,(C) across the desert,
    to the mount of Daughter Zion.(D)
Like fluttering birds
    pushed from the nest,(E)
so are the women of Moab(F)
    at the fords(G) of the Arnon.(H)

“Make up your mind,” Moab says.
    “Render a decision.
Make your shadow like night—
    at high noon.
Hide the fugitives,(I)
    do not betray the refugees.
Let the Moabite fugitives stay with you;
    be their shelter(J) from the destroyer.”

The oppressor(K) will come to an end,
    and destruction will cease;(L)
    the aggressor will vanish from the land.
In love a throne(M) will be established;(N)
    in faithfulness a man will sit on it—
    one from the house[a] of David(O)
one who in judging seeks justice(P)
    and speeds the cause of righteousness.

We have heard of Moab’s(Q) pride(R)
    how great is her arrogance!—
of her conceit, her pride and her insolence;
    but her boasts are empty.
Therefore the Moabites wail,(S)
    they wail together for Moab.
Lament and grieve
    for the raisin cakes(T) of Kir Hareseth.(U)
The fields of Heshbon(V) wither,(W)
    the vines of Sibmah(X) also.
The rulers of the nations
    have trampled down the choicest vines,(Y)
which once reached Jazer(Z)
    and spread toward the desert.
Their shoots spread out(AA)
    and went as far as the sea.[b](AB)
So I weep,(AC) as Jazer weeps,
    for the vines of Sibmah.
Heshbon and Elealeh,(AD)
    I drench you with tears!(AE)
The shouts of joy(AF) over your ripened fruit
    and over your harvests(AG) have been stilled.
10 Joy and gladness are taken away from the orchards;(AH)
    no one sings or shouts(AI) in the vineyards;
no one treads(AJ) out wine at the presses,(AK)
    for I have put an end to the shouting.
11 My heart laments for Moab(AL) like a harp,(AM)
    my inmost being(AN) for Kir Hareseth.
12 When Moab appears at her high place,(AO)
    she only wears herself out;
when she goes to her shrine(AP) to pray,
    it is to no avail.(AQ)

13 This is the word the Lord has already spoken concerning Moab. 14 But now the Lord says: “Within three years,(AR) as a servant bound by contract(AS) would count them,(AT) Moab’s splendor and all her many people will be despised,(AU) and her survivors will be very few and feeble.”(AV)

Footnotes

  1. Isaiah 16:5 Hebrew tent
  2. Isaiah 16:8 Probably the Dead Sea