Add parallel Print Page Options

15 Et udsagn om Moab. Ak, Ar lægges øde ved Nat, det er ude med Moab, Kir lægges øde ved Nat, det er ude med Moab. Dibons Datter går op på Høje for at græde, oppe på Nebo og Medeba jamrer Moab; hvert et Hoved er skaldet, alt skæg skåret af, på Gader og oppe på Tage bærer de Sæk, på Torvene jamrer de alle, opløst i Gråd. Hesjbon og El'ale skriger, det høres til Jahaz. Derfor skælver Moabs Lænder, dets Sjæl er i Vånde. Hjertet skriger i Moab, man flygter til Zoar, til Eglat-Sjelisjija. Ak, grædende stiger de op ad Luthiths Skråning, undervejs til Horonajim opløfter de Jammerskrig; Nimrims Vande bliver Ødemarker, thi Græsset visner, Grønsværet svinder, Grønt er der ikke. Derfor slæber de Godset, de vandt, deres hengemte Ting over Vidjebækken. Ak, Nødråbet omspænder Moabs Land, dets Jamren når til Eglajim og Be'er-Elim; thi Dimons Vand er fuldt af Blod. Men jeg sender endnu mer over Dimon: en Løve over Moabs undslupne, Landets Rest.

Guds dom over Moab

15 Guds budskab om Moab:[a] På én nat bliver Ar i Moab angrebet og udslettet. På én nat bliver Kir[b] jævnet med jorden. Dibons indbyggere går op på offerhøjen og græder. I Nebo og Medeba jamrer man: Alle har barberet hår og skæg af i fortvivlelse. I gaderne går folk klædt i sæk og aske, og fra byernes torvepladser og husenes tage høres klage og gråd. Skrigene fra Heshbon og Elale kan høres helt til Jahatz. Selv de stærkeste krigere har mistet modet og ryster af skræk.

Mit hjerte græder over Moab, befolkningen flygter til Zoar og Eglat-Shelishija. Grædende begiver de sig op ad vejen til Luhitpasset, deres jamren høres langs vejen til Horonajim. Selv Nimris bæk er udtørret, de græsklædte strækninger er afsvedet, alle planter er væk. De fortvivlede flygtninge slæber deres få ejendele over Poppelbækken. Klageråb lyder over hele landet, fra Eglajim til Be’er-Elim. Bækken ved Dimon er allerede rød af blod, men der kommer mere. Forude venter løverne på de overlevende.

Footnotes

  1. 15,1 Moab betegner her hele det oprindelige moabitiske område øst for Det Døde Hav. Rubens stamme havde bosat sig i den nordlige del af området, som kaldes Moabs sletter, blandt andet i byerne Dibon, Nebo, Medeba og Elale, og de var efterhånden blandet med Moabs befolkning (jf. 4.Mos. 32, Jos. 13). Området fra Heshbon og nordpå hørte til Gads stammeområde. De sydlige byer som Ar og Kir hørte med til det egentlige moabitiske rige.
  2. 15,1 Hovedstaden i det gamle Moab. Det er den samme by, der også benævnes Kir-Hareset og Kir-Heres.

A Prophecy Against Moab(A)

15 A prophecy(B) against Moab:(C)

Ar(D) in Moab is ruined,(E)
    destroyed in a night!
Kir(F) in Moab is ruined,
    destroyed in a night!
Dibon(G) goes up to its temple,
    to its high places(H) to weep;
    Moab wails(I) over Nebo(J) and Medeba.
Every head is shaved(K)
    and every beard cut off.(L)
In the streets they wear sackcloth;(M)
    on the roofs(N) and in the public squares(O)
they all wail,(P)
    prostrate with weeping.(Q)
Heshbon(R) and Elealeh(S) cry out,
    their voices are heard all the way to Jahaz.(T)
Therefore the armed men of Moab cry out,
    and their hearts are faint.

My heart cries out(U) over Moab;(V)
    her fugitives(W) flee as far as Zoar,(X)
    as far as Eglath Shelishiyah.
They go up the hill to Luhith,
    weeping as they go;
on the road to Horonaim(Y)
    they lament their destruction.(Z)
The waters of Nimrim are dried up(AA)
    and the grass is withered;(AB)
the vegetation is gone(AC)
    and nothing green is left.(AD)
So the wealth they have acquired(AE) and stored up
    they carry away over the Ravine of the Poplars.
Their outcry echoes along the border of Moab;
    their wailing reaches as far as Eglaim,
    their lamentation as far as Beer(AF) Elim.
The waters of Dimon[a] are full of blood,
    but I will bring still more upon Dimon[b]
a lion(AG) upon the fugitives of Moab(AH)
    and upon those who remain in the land.

Footnotes

  1. Isaiah 15:9 Dimon, a wordplay on Dibon (see verse 2), sounds like the Hebrew for blood.
  2. Isaiah 15:9 Dimon, a wordplay on Dibon (see verse 2), sounds like the Hebrew for blood.