²² En kvinde, der er gift, skal underordne sig sin mand, ligesom hun underordner sig Kristus som Herre. ²³ En mand har nemlig ansvar for sin kone, ligesom Kristus har ansvar for menigheden.^[a] Menigheden er jo hans legeme, som han gav sit liv for at frelse. ²⁴ Ligesom menigheden underordner sig Kristus, bør kvinderne underordne sig deres mænd i alle ting.

²⁵ Til manden siger jeg: Vis din kone den samme kærlighed, som Kristus viste menigheden. Han ofrede sit eget liv for menighedens skyld! ^26-27 Ligesom en brud beredes til at møde sin brudgom ved at gennemgå et rensende bad, gøre sig smuk og indvi sig til at leve i troskab og renhed sammen med sin mand, sådan er menigheden blevet beredt til at blive Kristi brud. Han gav den et rensende bad ved Guds ord for at kunne føre den til sig selv som en skøn brud, der er parat til at leve i troskab og renhed sammen med ham.

²⁸ En mand bør have samme opofrende omsorg for sin kone, som han har for sig selv. For det en mand gør imod sin kone, gør han i virkeligheden imod sig selv. De er jo ét! ^29-30 Ingen bekæmper vel sit eget legeme? Nej, vi passer godt på vores legeme. På samme måde passer Kristus godt på os, der er hans menighed og udgør hans legeme, ³¹ for som Skriften siger: „Derfor skal en mand forlade sin far og mor og knytte sig til sin kone, og de to skal blive ét.”^{[b] 32} Der ligger en dybere mening skjult her. Det handler nemlig også om forholdet mellem Kristus og menigheden. ³³ Det gælder altså for jer mænd, at hver eneste af jer skal have lige så meget omsorg for sin kone, som han har for sig selv, og konen skal have respekt for sin mand.

Forholdet mellem børn og forældre^(A)

6 Til jer børn, som hører Herren til, siger jeg: Adlyd jeres forældre, for det er Guds vilje for jer. ² Der står jo skrevet: „Du skal ære din far og din mor,” og det er det første af budene, som har et løfte tilknyttet, nemlig dette: ³ „…så du kan få et godt og langt liv på jorden.”^[c]

⁴ Til jer forældre siger jeg: Vær ikke hårdhændede over for jeres børn, så de bliver oprørske, men vejled dem og advar dem, som Herren selv ville gøre det.

Forholdet mellem slaver og herrer^(B)

⁵ Til jer, som er slaver, siger jeg: Adlyd jeres jordiske herrer. Vis samme respekt og hengivenhed over for dem som over for Kristus. ⁶ I skal ikke kun arbejde hårdt, når jeres herre holder øje med jer. Nej, I skal arbejde som Kristi tjenere, der af hele deres hjerte ønsker at gøre Guds vilje. ⁷ Udfør villigt jeres arbejde, som var det Herren selv og ikke mennesker, I arbejdede for. ⁸ Husk, at Herren vil lønne jer for godt udført arbejde, lige meget om I er slaver eller ej.

⁹ Og I herrer skal tænke i de samme baner over for jeres slaver. Lad være med at underkue dem, for I ved, at I og jeres slaver har den samme Herre i Himlen, og han ser ikke på folks status i samfundet.