Dommer 5
Bibelen på hverdagsdansk
Deboras sejrssang
5 Den dag sang Debora og Barak følgende sejrssang:
2 Når Israels ledere fører an,
når folket villigt følger med,
da skal I prise Herren.
3 Hør, I høvdinger, lyt, I fyrster!
Jeg vil synge for Herren og spille for Israels Gud.
4 Herre, da du førte dit folk op fra Seir,
da du ledte os fra Edoms land,
da skælvede og rystede jorden,
himlen kunne ikke holde tæt,
skyerne rystede regnen af sig.
5 Bjergene bævede for Herren,
Sinai skælvede for Israels Gud.
6 Men på Shamgars tid gemte man sig,
på Jaels tid lå vejene øde,
folk sneg sig af sted ad de afsides stier.
7 Bønderne holdt sig bag storbyens mure,
landsbyidyl var en saga blot,
indtil jeg, Debora, stod frem
og blev som en mor for Israel.
8 Da Israel valgte sig nye guder,
blev der ufred og kaos overalt.
Der var fyrre tusind krigere i Israel,
men hvor så man et skjold eller spyd?
9 Mit hjerte banker for Israels ledere
og for folket, der frivilligt fulgte dem.
Pris Herren for dem!
10 I, som rider på glinsende æsler,
I, som sidder på fornemme sadeltæpper,
I, som vandrer til fods på vejen, hør efter!
11 Lyt til vanddragerne ved brøndens vandtrug.
De synger om Herrens sejre og Israels bønders bedrifter.
Herrens folk kom i flok,
i byporten råbte de:
12 „Træd frem, Debora, træd frem og syng krigssange!
Rejs dig, Barak, rejs dig, kom og tag fjender til fange!”
13 Den gudfrygtige rest sluttede sig til hæren.
Herrens folk kom til mig og krigerne.
14 De kom fra Efraims land,
som engang tilhørte Amalek.
Nogle kom helt fra Benjamins land.
Fra Makir kom mægtige krigere,
fra Zebulon stærke ledere,
15 Issakars hærførere sluttede op om Debora,
de løb med Barak ned ad bjerget.
Rubens klaner var ubeslutsomme:
16 Hvorfor blev I siddende mellem kvægfoldene?
Var det for at høre hyrderne fløjte?
Rubens klaner var for ubeslutsomme.
17 Gileads folk blev på den anden side af Jordanfloden.
Hvorfor blev Dan ved sine skibe?
Asher sad stille ved havets vande,
han blev i sin sikre havn.
18 Men Zebulon satte livet på spil,
Naftali sloges på slagmarken.
19 Kana’ans konger kom til Ta’anak,
de væbnede sig til kamp ved Megiddos vande.
Men sejren gled dem af hænde,
krigsbytte fik de intet af.
20 Himlens kræfter kæmpede for os,
tordnede og lynede mod Siseras hær.
21 Kishons vand svulmede med stormflods styrke,
den gamle bæk fejede fjenden væk.
Fat mod, min sjæl,
løb frem med styrke.
22 Da hamrede hingstenes hove,
i galop fór de frem.
23 „Forbandet være dem, der holdt sig tilbage!”[a]
sagde Herrens engel.
„De kom ikke Herren til hjælp
imod hans vældige fjender.”
24 Velsignet blandt kvinder er Jael,
kenitten Hebers kone.
Hun er den mest velsignede
af alle kvinder, der bor i telte.
25 Sisera bad om vand,
men Jael gav ham mælk,
tykmælk i en fornem skål.
26 Hun holdt en teltpløk i venstre hånd,
en hammer i højre.
Hun hamrede pløkken gennem Siseras tinding,
hun gennemborede hans hoved.
27 Han lå død mellem benene på hende.
En fældet fjende—stendød.
28 Siseras mor venter ved vinduet,
hun spejder gennem gitteret:
„Hvorfor kommer han dog ikke?
Hvornår hører vi hestenes hove?”
29 En hofdame giver hende et svar,
det samme, hun selv har tænkt:
30 „Krigsbyttet skal nok deles,
en pige eller to til hver kriger,
prægtige klæder til Sisera
og smukt broderet tøj til hans mor.”
31 Herre, må alle din fjender
gå til grunde som Sisera,
men må de, som elsker dig,
stråle som den opgående sol.
Derefter var der fred i landet i 40 år.
Footnotes
- 5,23 Mere ordret: „I skal forbande Merotz” (betyder måske tilflugtssted). Enten er Merotz et ukendt stednavn eller en beskrivelse af dem, der ville redde sig selv frem for at være med i kampen.
Dommer 5
Dette er Biblen på dansk
5 Da sang Debora og Barnk, Abinoams Søn, denne Sang: 2 Frem stod Høvdinger i Israel, Folket gav villigt Møde, lover Herren! 3 Hør, I Konger, lyt, I Fyrster: Synge vil jeg, synge for Herren, lovsynge Herren, Israels Gud!
4 Herre, da du brød op fra Seir, skred frem fra Edoms Mark, da rystede Jorden, Himmelen drypped, Skyerne drypped af Vand; 5 Bjergene bæved for Herrens Åsyn, for Herren Israels Guds Åsyn!
6 I Sjamgars, Anats Søns, Dage, i Jaels Dage lå Vejene øde, vejfarende sneg sig ad afsides Stier; 7 der var ingen Fører i Israel mer, til jeg Debora stod frem, stod frem, en Moder i Israel. 8 Ofre til Gud hørte op, med Bygbrødet fik det en Ende. Så man vel Skjold eller Spyd hos Israels fyrretyve Tusind?
9 For Israels Førere slår mit Hjerte, for de villige af Folket! Lover Herren! 10 I, som rider på rødgrå Æsler, I, som sidder på Tæpper, I, som færdes på Vejene, syng! 11 Hør, hvor de spiller mellem Vandtrugene! Der lovsynger de Herrens Frelsesværk, hans Værk som Israels Fører. Da drog Herrens Folk ned til Portene.
12 Op, op, Debora, op, op, istem din Sang! Barak, stå op! Fang dig Fanger, du Abinoams Søn! 13 Da drog Israel ned som Helte, som vældige Krigere drog Herrens Folk frem. 14 Fra Efraim steg de ned i Dalen, din broder Benjamin var blandt dine Skarer. Fra Makir drog Høvedsmænd ned, fra Zebulon de, der bar Herskerstav; 15 Issakars Førere fulgte Debora, Naftali Baraks Spor, de fulgte ham ned i Dalen. Ved Rubens Bække var Betænkelighederne store. 16 Hvorfor blev du mellem Foldene for at lytte til Hyrdernes Fløjter? Ved Rubens Bække var Betænkelighederne store! 17 Gilead blev på hin Side Jordan, og Dan, hvi søgte han fremmed Hyre? Aser sad stille ved Havets Strand; han blev ved sine Vige. 18 Zebulon var et Folk, der vovede Livet, Naftali med på Markens Høje.
19 Kongerne kom, de kæmped; da kæmped Kana'ans Konger ved Ta'anak, ved Megiddos Vande de fanged ej Sølv som Bytte! 20 Fra Himmelen kæmped Stjernerne, fra deres Baner stred de mod Sisera! 21 Kisjon Bæk rev dem bort, Kisjons Bæk, den ældgamle Bæk. Træd frem, min Sjæl, med Styrke! 22 Da stampede Hestenes Hove under Heltenes jagende Fart. 23 "Forband", sagde Herrens Engel "forband Meroz og dem, der bor deri! fordi de ikke kom Herren til Hjælp kom Herren til Hjælp som Helte!" 24 Velsignet blandt Kvinder være Jael, Keniten Hebers Hustru, velsignet blandt Kvinder i Telte! 25 Han bad om Vand, hun gav ham Mælk, frembar Surmælk i kostbar Skål. 26 Med Hånden griber hun Pælen, med sin højre Arbejdshammeren, fælder Sisera, kløver hans Hoved, knuser, gennemborer hans Tinding. 27 For hendes Fødder han segned og faldt; der, hvor han segned, der lå han fældet! 28 Gennem Vinduet spejded Siseras Moder, gennem Gitteret stirred hun ud: "Hvi tøver hans Vogn med at komme? Hvi nøler hans Forspands Hovslag?" 29 Da svarer den klogeste af hendes Fruer, og selv hun giver sig samme Svar: "Sikkert de deler det vundne Bytte, en Pige eller to til Mands, 30 Bytte af spraglede Tøj er til Sisera, et broget Klæde eller to til hans Hals!" 31 Således skal alle dine Fjender forgå, Herre, men de, der elsker dig, skal være, som når Sol går op i sin Vælde! Derpå havde Landet Ro i fyrretyve År.
Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.