Add parallel Print Page Options

I Kong Belsazzars tredje regeringsår viste der sig et syn for mig, Daniel; det kom efter det, som tidligere havde vist sig for mig. Jeg skuede i Synet, og det var mig, som om jeg var i Borgen Susan i Landskabet Elam; og jeg så mig i Synet stående ved Floden Ulaj. Da løftede jeg mine Øjne og skuede, og se, en Væder stod ved Floden; den havde to store Horn, det ene større end det andet, og det største skød op sidst. Jeg så Væderen stange mod Vest, Nord og Syd; intet Dyr kunde modstå den, ingen kunde redde af dens Vold, og den gjorde, hvad den vilde, og blev mægtig.

Videre så jeg nøje til, og se, en Gedebuk kom fra Vest farende hen over hele Jorden, men uden at røre den; og Bukken havde et anseligt Horn i Panden.

Den kom hen til den tvehornede Væder, som jeg havde set stå ved Floden, og løb imod den med ubændig Kraft; og jeg så, hvorledes den, da den nåede Væderen, rasende stormede imod den, stødte til den og sønderbrød begge dens Horn; og Væderen havde ikke kraft til at modstå den, men Bukken kastede den til Jorden og trampede på den, og ingen reddede Væderen af dens Vold.

Derpå blev Gedebukken såre mægtig; men som den var allermægtigst, brødes det store Horn af, og i Stedet voksede fire andre frem mod alle fire Verdenshjørner. Men fra det ene af dem skød et andet og lille Horn op, og det voksede umådeligt mod Syd og Øst og mod det herlige Land; 10 og det voksede helt op til Himmelens Hær, styrtede nogle af Hæren og af Stjernerne til Jorden og trampede på dem. 11 Og det hovmodede sig mod Hærens Øverste; hans daglige Offer blev ophævet, og hans Helligdoms Sted kastedes til Jorden. 12 Og på Alteret for det daglige Offer lagdes en Misgerning; Sandheden kastedes til Jorden, og Hornet havde Lykke med, hvad det gjorde.

13 Da hørte jeg en hellig tale, og en anden hellig spurgte den talende: "Hvor lang Tid gælder Synet om, at det daglige Offer ophæves, Ødelæggelsens Misgerning opstilles, og Helligdommen og Hæren nedtrampes?" 14 Han svarede: "2300 Aftener og Morgener; så skal Helligdommen komme til sin Ret igen!"

15 Medens jeg, Daniel, nu så Synet og søgte at forstå det, se, da stod der for mig en som en Mand at se til, 16 og jeg hørte en menneskelig Røst råbe over Ulaj: "Gabriel, udlæg ham Synet!" 17 Så kom han hen, hvor jeg stod, og ved hans Komme blev jeg overvældet af Rædsel og faldt på mit Ansigt. Og han sagde til mig: "Se nøje til, Menneskesøn, thi Synet gælder Endens Tid!" 18 Medens han taledemed mig, lå jeg bedøvet med Ansigtet mod Jorden; men han rørte ved mig og fik mig på Benene 19 og sagde: "Se, jeg vil kundgøre dig, hvad der skal ske i Vredens sidste Tid; thi Synet gælder Endens bestemte Tid. 20 Den tvehornede Væder, du så, er Kongerne af Medien og Persien, 21 den lådne Buk er Kongen af Grækenland, og det store Horn i dens Pande er den første Konge. 22 At det brødes af, og at fire andre voksede frem i Stedet, betyder, at fire Riger skal fremstå af hans Folk, dog uden hans Kraft. 23 Men i deres Herredømmes sidste Tid, når Overtrædelserne har gjort Målet fuldt, skal en fræk og rænkefuld konge fremstå. 24 Hans Magt skal blive stor, dog ikke som hins; han skal tale utrolige Ting og have Lykke med, hvad han gør, og gennemføre sine Råd og ødelægge mægtige Mænd. 25 Mod de hellige skal hans Tanke rettes; hans svigefulde Råd skal lykkes ham, og han skal sætte sig store Ting for og styrte mange i Ulykke i deres Tryghed. Mod Fyrsternes Fyrste skal han rejse sig, men så skal han knuses, dog ikke ved Menneskehånd. 26 Synet om Affenerne og Morgenerne, hvorom der var Tale, er Sandhed. Men du skal lukke for Synet; thi det gælder en fjern Fremtid."

27 Men jeg, Daniel, lå syg en Tid lang; så stod jeg op og udførte min Gerning i kongens Tjeneste. Jeg var rædselslagen over Synet og forstod det ikke.

Daniels syn om vædderen og gedebukken

I kong Belshazzars tredje regeringsår[a] fik jeg, Daniel, en ny drøm med endnu et syn. I drømmesynet fandt jeg mig selv stående ved Ulaj-kanalen i den befæstede by Susa i provinsen Elam. Da jeg så mig omkring, opdagede jeg ved bredden af kanalen en vædder med to lange horn. Det ene horn voksede og blev større end det andet. Vædderen stangede mod vest, mod nord og mod syd, og ingen kunne holde stand imod den eller redde dens ofre. Den gjorde, som det passede den, og fik stor magt.

Så kom der pludselig en gedebuk med et mægtigt horn i panden farende fra vest med en sådan fart, at dens klove ikke rørte jorden. Med rasende fart styrede den lige imod den tohornede vædder, som stod ved bredden af kanalen, og jeg så, hvordan den rasende buk stødte frontalt ind i vædderen med en sådan kraft, at vædderens to horn brækkede af. Vædderen kunne ikke klare sig imod gedebukken, men blev kastet om på jorden og trampet ned, uden at nogen kunne redde den.

Derefter voksede gedebukken og blev endnu stærkere. Men da den var allerstærkest, brækkede dens store horn af, og i stedet voksede fire mindre horn frem, der pegede mod hver sit verdenshjørne. Fra det ene af hornene voksede et andet horn frem. Det blev meget stærkt og udbredte sin magt mod syd og mod øst og mod Israels land. 10 Det voksede helt op til stjernehimlen og slyngede nogle af himlens hære[b] til jorden og trampede på dem. 11-12 Det satte sig op imod anføreren for himlens hære og standsede de daglige ofringer til Guds ære. Det vanhelligede templet med urene ofre og bekæmpede Guds folk.[c] Sandheden blev undertrykt, og ondskaben havde fremgang.

13 Da hørte jeg to af de hellige engle tale sammen. Den ene spurgte: „Hvor længe vil de daglige offerhandlinger være ophævet og erstattet af afskyeligheder? Hvor længe vil templet være vanhelliget og Guds folk undertrykt?” 14 Hertil svarede den anden engel: „Efter 2300 dage skal templet igen komme til sin ret.”

Betydningen af drømmesynet

15 Mens jeg prøvede at forstå, hvad synet betød, kom en, der lignede et menneske, hen imod mig, 16 og jeg hørte en menneskestemme råbe fra den anden side af kanalen: „Gabriel, forklar den mand, hvad synet betyder!”

17 Da Gabriel kom hen til mig, blev jeg så overvældet af rædsel, at jeg faldt om med ansigtet mod jorden. Så sagde han til mig: „Du må forstå, unge mand, at det, du her har set, vil ske i de sidste tider.” 18 Mens han talte til mig, lå jeg som bedøvet med ansigtet mod jorden. Men han rørte ved mig og hjalp mig på benene. 19 Derpå sagde han: „Jeg er kommet for at fortælle dig, hvad der skal ske i de sidste tider, når Gud udfører sin straf. Det vil alt sammen ske en gang i fremtiden, på den tid Gud har fastsat.”

20 „Vædderens to horn, som du så, er kongerne af Medien og Persien. 21 Gedebukken er det græske storrige, og det lange horn i dens pande symboliserer storrigets første konge. 22 At hornet blev brækket af og erstattet med fire mindre horn, betyder, at storriget vil blive delt op i fire mindre riger med hver sin konge.

23 Mod slutningen af disse fire rigers tid, når deres ondskab er på sit højeste, vil en brutal og bedragerisk konge komme til magten. 24 Han vil få stor magt, men ikke ved egen kraft. Han har heldet med sig og skaber store ødelæggelser. Han vil overvinde mægtige fjender og undertrykke Guds folk. 25 Hans ondskabsfulde planer vil lykkes, og det vil gøre ham stolt. Uden varsel vil han styrte mange i ulykke, og han vil ikke vige tilbage for at gå imod Fyrsten over alle fyrster! Men så vil han blive styrtet i ulykke, dog ikke af noget menneske.[d]

26 Som du allerede hørte i synet vil der gå 2300 dage,[e] før ofringerne i templet genindføres. Skriv synet ned og luk skriftrullen med segl, for det varer længe, før det vil ske.”

27 Efter dette syn var jeg helt slået ud og lå syg i lang tid. Til sidst stod jeg op og genoptog mit arbejde i kongens tjeneste, men jeg var stadig rædselsslagen over synet og forstod ikke betydningen af det.

Footnotes

  1. 8,1 Ca. 551 f.Kr.
  2. 8,10 Med „himlens hære” hentydes måske til stjernerne, men nok snarere til Guds engle og dermed også til Guds folk, som englene beskytter.
  3. 8,11-12 Teksten er uklar.
  4. 8,25 Blev opfyldt af Antiochus IV, som døde i 164 f.Kr. enten ved sygdom eller en ulykke.
  5. 8,26 Eller: „tidsperioder”.

Daniel’s Vision of a Ram and a Goat

In the third year of King Belshazzar’s(A) reign, I, Daniel, had a vision,(B) after the one that had already appeared to me. In my vision I saw myself in the citadel of Susa(C) in the province of Elam;(D) in the vision I was beside the Ulai Canal. I looked up,(E) and there before me was a ram(F) with two horns, standing beside the canal, and the horns were long. One of the horns was longer than the other but grew up later. I watched the ram as it charged toward the west and the north and the south. No animal could stand against it, and none could rescue from its power.(G) It did as it pleased(H) and became great.

As I was thinking about this, suddenly a goat with a prominent horn between its eyes came from the west, crossing the whole earth without touching the ground. It came toward the two-horned ram I had seen standing beside the canal and charged at it in great rage. I saw it attack the ram furiously, striking the ram and shattering its two horns. The ram was powerless to stand against it; the goat knocked it to the ground and trampled on it,(I) and none could rescue the ram from its power.(J) The goat became very great, but at the height of its power the large horn was broken off,(K) and in its place four prominent horns grew up toward the four winds of heaven.(L)

Out of one of them came another horn, which started small(M) but grew in power to the south and to the east and toward the Beautiful Land.(N) 10 It grew until it reached(O) the host of the heavens, and it threw some of the starry host down to the earth(P) and trampled(Q) on them. 11 It set itself up to be as great as the commander(R) of the army of the Lord;(S) it took away the daily sacrifice(T) from the Lord, and his sanctuary was thrown down.(U) 12 Because of rebellion, the Lord’s people[a] and the daily sacrifice were given over to it. It prospered in everything it did, and truth was thrown to the ground.(V)

13 Then I heard a holy one(W) speaking, and another holy one said to him, “How long will it take for the vision to be fulfilled(X)—the vision concerning the daily sacrifice, the rebellion that causes desolation, the surrender of the sanctuary and the trampling underfoot(Y) of the Lord’s people?”

14 He said to me, “It will take 2,300 evenings and mornings; then the sanctuary will be reconsecrated.”(Z)

The Interpretation of the Vision

15 While I, Daniel, was watching the vision(AA) and trying to understand it, there before me stood one who looked like a man.(AB) 16 And I heard a man’s voice from the Ulai(AC) calling, “Gabriel,(AD) tell this man the meaning of the vision.”(AE)

17 As he came near the place where I was standing, I was terrified and fell prostrate.(AF) “Son of man,”[b] he said to me, “understand that the vision concerns the time of the end.”(AG)

18 While he was speaking to me, I was in a deep sleep, with my face to the ground.(AH) Then he touched me and raised me to my feet.(AI)

19 He said: “I am going to tell you what will happen later in the time of wrath,(AJ) because the vision concerns the appointed time(AK) of the end.[c](AL) 20 The two-horned ram that you saw represents the kings of Media and Persia.(AM) 21 The shaggy goat is the king of Greece,(AN) and the large horn between its eyes is the first king.(AO) 22 The four horns that replaced the one that was broken off represent four kingdoms that will emerge from his nation but will not have the same power.

23 “In the latter part of their reign, when rebels have become completely wicked, a fierce-looking king, a master of intrigue, will arise. 24 He will become very strong, but not by his own power. He will cause astounding devastation and will succeed in whatever he does. He will destroy those who are mighty, the holy people.(AP) 25 He will cause deceit(AQ) to prosper, and he will consider himself superior. When they feel secure, he will destroy many and take his stand against the Prince of princes.(AR) Yet he will be destroyed, but not by human power.(AS)

26 “The vision of the evenings and mornings that has been given you is true,(AT) but seal(AU) up the vision, for it concerns the distant future.”(AV)

27 I, Daniel, was worn out. I lay exhausted(AW) for several days. Then I got up and went about the king’s business.(AX) I was appalled(AY) by the vision; it was beyond understanding.

Footnotes

  1. Daniel 8:12 Or rebellion, the armies
  2. Daniel 8:17 The Hebrew phrase ben adam means human being. The phrase son of man is retained as a form of address here because of its possible association with “Son of Man” in the New Testament.
  3. Daniel 8:19 Or because the end will be at the appointed time