Add parallel Print Page Options

16 I Pekas, Remaljas Søns, syttende Regeringsår blev Akaz, Jotams Søn, Konge over Juda. Akaz var tyve År gammel, da han blev Konge, og han herskede seksten År i Jerusalem. Han gjorde ikke, hvad der var ret i Herren hans Guds Øjne, som hans Fader David, men vandrede i Israels Kongers Spor. Ja, han lod endog sin Søn gå igennem Ilden efter de Folks vederstyggelige Skik, som Herren havde drevet bort foran Israeliterne. Han ofrede og tændte Offerild på Offerhøjene og de høje Steder og under alle grønne Træer.

På den Tid drog Kong Aezin af Aram og Remaljas Søn, Kong Peka af Israel, op for at angribe Jerusalem; og de indesluttede Akaz, men var ikke stærke nok til at angribe. Ved den Lejlighed tog Edoms Konge; Elat tilbage til Edom; og efter at han havde jaget Judæerne ud af Elat, kom Edomiterne og bosatte sig der, og de bor der den Dag i Dag. Men Akaz sendte Sendebud til Assyrerkongen Tiglat-Pileser og lod sige: "Jeg er din Træl og din Søn! Kom op og frels mig fra Arams og Israels Konger, som angriber mig!" Tillige tog Akaz det Sølv og Guld, der fandtes i Herrens Hus og Skat Kammeret i Kongens Palads, og sendte det som Gave til Assyrerkongen. Assyrerkongen opfyldte hans Ønske og drog op mod Damaskus og indtog det; Indbyggerne førte han bort til Kir, og Rezin lod han dræbe.

10 Da Kong Akaz var draget op til Damaskus for at mødes med Assyrerkongen Tiglat-Pileser, så han Alteret i Damaskus, og Kong Akaz sendte Alterets Mål og en Tegning af det i alle Enkeltheder til Præsten Urija. 11 Og Præsten Urija byggede Alteret; i nøje Overensstemmelse med den Vejledning, Kong Akaz havde sendt fra Damaskus, udførte Præsten Urija det, før Kong Akaz kom hjem fra Damaskus. 12 Da Kongen kom hjem fra Damaskus og så Alteret, trådte han hen og steg op derpå; 13 og han ofrede sit Brændoffer og Afgrødeoffer, udgød sit Drikoffer og sprængte Blodet af sine Takofre på Alteret. 14 Men Kobberalteret, der stod for Herrens Åsyn, fjernede han fra dets Plads foran Templet mellem Alteret og HerrenS Hus og flyttede det hen til Nordsiden af Alteret. 15 Derpå bød Kong Akaz Præsten Urija: "På det store Alter skal du ofre Morgenbrændofrene og Aftenafgrødeofrene, Kongens Brændofre og Afgrødeofre og Brændofrene fra alt Landets Folk såvel som deres Afgrødeofre og Drikofre og sprænge alt Blodet fra Brændofrene og Slagtofrene derpå. Hvad der skal gøres ved Kobberalteret, vil jeg tænke over." 16 Og Præsten Urija gjorde ganske som Kong Akaz bød. 17 Fremdeles lod Kong Aka Mellemstykkerne bryde af Stellene og Bækkenerne tage ned af dem; ligeledes lod han Havet løfte ned fra Kobberokserne, som har det, og opstille på Stenfliser; 18 den overdækkede Sabbatsgang, man havde bygget i Templet, og den kongelige Indgang udenfor lod han fjerne fra Herrens Hus for Assyrerkongens Skyld.

19 Hvad der ellers er at fortælle om Akaz, alt, hvad han udførte. står jo optegnet i Judas Kongers Krønike. 20 Så lagde Akaz sig til Hvile hos sine Fædre og blev jordet hos sine Fædre i Davidsbyen; og hans Søn Ezekias blev Konge i hans Sted.

Kong Ahaz af Juda

16 I kong Peka af Israels 17. regeringsår blev Ahaz, Jotams søn, konge i Juda. Han var 20 år gammel, og han regerede i Jerusalem i 16 år.

I modsætning til sin forfar David gjorde han ikke, hvad der var ret i Herrens øjne. Han var ikke bedre end Israels onde konger, ja, han gik tilmed så vidt, at han ofrede sin egen søn på bålet. Derved fulgte han de afskyelige skikke, som fandtes hos de folk, Herren i sin tid jog ud af landet for at lade israelitterne bosætte sig der. Han bragte slagtofre og røgelsesofre til afguderne på offerstederne rundt omkring i landet, både på højene og under de store træer.

Kong Retzin af Aram og kong Peka af Israel gik nu til angreb på Ahaz. De belejrede Jerusalem, men de måtte opgive at indtage byen. Samtidig tilbageerobrede Edoms konge Eilat og fordrev Judas folk fra byen, hvorefter edomitterne flyttede ind igen, og der bor de den dag i dag.

Kong Ahaz sendte bud til kong Tiglat-Pileser af Assyrien og bad ham om hjælp mod Arams og Israels konger. Ahaz tog alt det guld og sølv, som var tilbage i templets og paladsets skatkamre, og sendte det som gave til den assyriske konge. Assyrerkongen opfyldte hans ønske, gik til angreb på Damaskus og indtog byen. Indbyggerne blev taget til fange og bortført til Kir, og kong Retzin selv blev dræbt.

10 Kong Ahaz tog nu til Damaskus for at møde kong Tiglat-Pileser. Under sit ophold i byen bemærkede Ahaz et usædvanligt imponerende alter i et hedensk tempel, og han lavede en tegning af alteret og sendte tegningen til præsten Urija med en detaljeret beskrivelse af dets dimensioner. 11-12 Urija sørgede straks for at bygge et alter i overensstemmelse med Ahaz’ beskrivelse. Da kongen kom tilbage fra Damaskus, stod alteret klar til indvielsen og den første offerceremoni. 13 Kongen foretog indvielsen ved først at ofre et brændoffer og dernæst et afgrødeoffer. Han bragte også et drikoffer og et takoffer, hvor offerdyrets blod blev stænket på alteret. 14 Så fjernede han det gamle bronzealter, der hidtil havde stået foran templet (mellem indgangen og det nye alter), og anbragte det i stedet nord for det nye alter. 15 For fremtiden skulle præsten Urija bruge det nye alter til følgende ofre: Brændofferet om morgenen, afgrødeofferet om aftenen, kongens og folkets egne brændofre og afgrødeofre, og endelig folkets drikofre. Blodet fra offerdyrene skulle stænkes på det nye alter. „Det gamle bronzealter må jeg overveje, hvad jeg skal gøre ved,” sagde kongen.

16 Præsten Urija gjorde, som kongen havde befalet. 17 Så tog kongen pladerne af rullebordene, som stod ved templets langsider, og han fjernede de store bronzebaljer fra dem. Han fjernede også bronzehavet, der hvilede oven på de 12 okser af bronze, og satte det på et fundament af sten på jorden. 18 I sit forsøg på at behage den assyriske konge fjernede Ahaz tilmed sabbatsbaldakinen i templets forgård samt den kongelige indgang til templet.

19 Resten af Ahaz’ liv og virke er beskrevet i Judas kongers krønikebog. 20 Da Ahaz døde, blev han begravet blandt sine forfædre i Davidsbyen. Hans søn Hizkija blev konge efter ham.