Font Size
Anden Kongebog 10
Bibelen på hverdagsdansk
Anden Kongebog 10
Bibelen på hverdagsdansk
Jehu udrydder Ahabs slægt
10 Jehu skrev nu et brev til Samarias byråd og til værgerne for Ahabs 70 sønner, som alle boede der. I brevet stod der: 2 „I har kongens sønner hos jer og råder over stridsvogne og heste. I bor i en befæstet by og har masser af våben. Når I får det her brev, 3 så udvælg den bedst egnede af Ahabs sønner til jeres konge og gør jer klar til at forsvare ham.”
4 Brevet skabte panik i byrådet. „Hvis to konger ikke var i stand til at besejre Jehu, hvordan skulle vi kunne gøre det?” sagde de til hinanden. 5 Så sendte hofmarskalen, borgmesteren, byrådet og værgerne følgende brev tilbage til Jehu:
„Jehu, vi har valgt at underkaste os dig, og vi vil gøre, hvad som helst du siger. Vi ønsker ingen af Ahabs sønner som konge.”
6 Jehu svarede tilbage: „Hvis I holder med mig og vælger at adlyde mig, så bring Ahabs sønners hoveder til Jizre’el i morgen ved denne tid.”
Alle 70 prinser var i pleje hos byens ledende mænd, som havde taget sig af dem, siden de var små. 7 Da Jehus brev nåede frem, slog man samtlige prinser ihjel, læssede hovederne op i nogle kurve og bragte dem til Jehu i Jizre’el. 8 Jehu fik nu bud om, at prinsernes hoveder var ankommet, og han forlangte, at man lagde dem i to dynger ved byporten og lod dem ligge der til næste morgen.
9 Næste morgen gik han ud for at tale til folkemængden, der havde samlet sig på torvet ved byporten. „Det er ikke jeres skyld, at det her er sket,” begyndte han. „Jeg tager ansvaret for at have dræbt kongen. Men hvorfor blev hans sønner dræbt? 10 Jo, det skete på Herrens ord, og hvad han siger, må nødvendigvis gå i opfyldelse. Allerede gennem sin tjener Elias forudsagde han nemlig, at Ahabs slægt skulle totalt udryddes.”
11 Derefter dræbte Jehu resten af Ahabs slægt som boede i Jizre’el, også hans mest betroede embedsmænd, hans personlige venner og hans afgudspræster. Til sidst var alle hans nærmeste udryddet.
12 Derefter satte Jehu og hans soldater kursen mod Samaria, og mens de gjorde ophold ved hyrdernes mødested, 13 traf de på nogle af kong Ahazja af Judas slægtninge.
„Hvem er I?” spurgte han dem. De svarede: „Vi er kong Ahazjas slægtninge. Vi er på vej til Samaria for at besøge kong Ahabs og Jezabels familie.”
14 „Grib dem,” beordrede Jehu, og hans soldater slæbte dem ud til cisternen, hvor de alle blev dræbt—42 i alt.
15 Efter episoden ved hyrdernes mødested kom Jonadab, Rekabs søn, Jehu i møde. De hilste på hinanden, og Jehu spurgte: „Er du lige så loyal over for mig, som jeg er over for dig?”
„Ja,” svarede Jonadab.
„Så giv mig din hånd,” sagde Jehu og hjalp ham op i sin stridsvogn. 16 Så tilføjede han: „Følg nu med og se, hvor ivrig jeg er efter at handle på Herrens ord.” Derpå kørte Jonadab med Jehu til Samaria. 17 Da de kom til byen, dræbte Jehu de sidste af Ahabs slægtninge, sådan som Herren havde sagt gennem Elias, at det ville ske.
Jehu slår ba’aldyrkerne ihjel
18 Jehu kaldte nu byens indbyggere sammen og sagde: „Jeg ønsker at dyrke Ba’al endnu mere end Ahab gjorde. 19 Kald nu alle Ba’als profeter og præster sammen og enhver, der dyrker Ba’al. Sørg endelig for, at alle møder op, for nu skal vi holde en stor offerfest til ære for Ba’al. Hvis nogen udebliver, er de dødsens.”
Jehus plan var at lokke alle ba’aldyrkere i en fælde. 20-21 Over hele Israel gik der bud om, at alle, der dyrkede Ba’al, skulle troppe op, og de kom i massevis og fyldte ba’alstemplet til bristepunktet. 22 Til præsten, der havde ansvar for templets garderobe, sagde Jehu: „Giv dem alle den særlige dragt, som bruges ved ofringer til Ba’al.” Og alle dragterne blev taget frem og delt ud.
23 Så gik Jehu og Jonadab ind i ba’alstemplet og sagde til alle de tilstedeværende: „Er I nu sikre på, at der kun er ba’aldyrkere herinde? Vi vil ikke have nogen her, som dyrker Herren.”
24 Så satte Jehu gang i ofringsceremonierne. Jehu havde i forvejen befalet 80 af sine soldater at omringe bygningen. Han havde advaret dem strengt og sagt til dem: „Lader I nogen undslippe, skal I selv miste livet.”
25 Da Jehu var færdig med brændofferet, gik han udenfor til sine officerer og soldater. „Så er det nu. Ind med jer,” sagde han. „Slå dem ihjel. Ikke en eneste må slippe væk.”
Da gik de ind og slog hele forsamlingen ihjel, hvorefter de trak ligene udenfor. De trængte frem til alteret, 26 slæbte den hellige søjle, der blev brugt i frugtbarhedskulten, udenfor og brændte den. 27 Således blev både ba’alssøjlen og hele tempelbygningen ødelagt. Tempelruinen blev derefter brugt som et offentligt toilet, og sådan er det stadig. 28 Jehu slettede på den måde ethvert spor af ba’aldyrkelsen i Israel.
29 Men guldkalvene i Betel og Dan, som Jeroboam havde opstillet, lod han stå, og han lod folket fortsætte med at bringe ofre der.
30 Herren sagde nu til Jehu: „Du har gjort vel i at udføre det, jeg bød dig, nemlig at udrydde Ahabs slægt. Derfor vil jeg sørge for, at dine efterkommere i fire generationer bliver konger i Israel.”
31 Men Jehu adlød ikke Guds lov fuldstændigt, for han fortsatte med at lade folket tilbede de guldkalve, som Jeroboam havde opstillet.
Jehus død
32-33 Mens Jehu var konge, begyndte Herren for alvor at reducere Israels kongerige. Kong Hazael af Aram erobrede store landområder øst for Jordanfloden, inklusive Gilead området og Gads, Rubens og Manasses landområder. Han erobrede faktisk hele området øst for Jordanfloden fra Aroer ved Arnonfloden i syd til Bashan mod nord.
34 Jehus øvrige bedrifter er beskrevet i Israels kongers krønikebog. 35 Da han døde, blev han begravet i Samaria, og hans søn Joahaz blev konge i hans sted. 36 Jehu regerede Israel fra Samaria i 28 år.
Anden Kongebog 10
Dette er Biblen på dansk
Anden Kongebog 10
Dette er Biblen på dansk
10 Der var i Samaria halvfjerdsindstyve Sønner af Akab. Jehu skrev nu Breve og sendte dem til Samaria til Byens Øverster, deÆldste og Akabs Sønners Fosterfædre. Deri stod: 2 "I har jo eders Herres Sønner hos eder og råder over Stridsvognene og Hestene, Fæstningerne og Våbenforrådene. Når nu dette Brev kommer eder i Hænde, 3 udvælg så den bedste og dygtigste af eders Herres Sønner, sæt ham på hans Faders Trone og kæmp for eders Herres Hus!" 4 Men de grebes af stor Forfærdelse og sagde: "Se, de to Konger kunde ikke stå sig imod ham, hvor skal vi så kunne det?" 5 Derfor sendte Paladsets og Byens øverste Befalingsmænd, de Ældste og Fosterfædrene det Bud til Jehu: "Vi er dine Trælle, og alt, hvad du kræver af os, vil vi gøre. Vi vil ikke gøre nogen til Konge; gør, hvad du finder for godt!" 6 Da skrev han et nyt Brev til dem, og der stod: "Dersom I holder med mig og vil høre mig, tag så eders Herres Sønners Hoveder og kom i Morgen ved denne Tid til mig i Jizre'el!" Kongesønnerne, halvfjerdsindstyve Mænd, var nemlig hos Byens Stormænd, som var deres Fosterfædre.
7 Da Brevet kom til dem, tog de Kongesønnerne og dræbte dem, halvfjerdsindstyve Mænd, lagde deres Hoveder i Kurve og sendte dem til Jehu i Jizre'el. 8 Da Budet kom og meldte: "Kongesønnernes Hoveder er bragt hid!" sagde han: "Læg dem i to Bunker foran Porten til i Morgen!" 9 Næste Morgen gik han ud, trådte frem og sagde til alt Folket: "I er uden Skyld; det er mig, der har stiftet en Sammensværgelse mod min Herre og dræbt ham - men hvem har dræbt alle disse? 10 Kend nu, at intet af det Ord, Herren talede mod Akabs Hus, var faldet til Jorden, men Herren har gjort, hvad han talede ved sin Tjener Elias!" 11 Derpå lod Jehu alle dem, der var tilbage af Akabs Hus i Jizre'el, dræbe, alle hans Stormænd, Venner og Præster, så at ikke en eneste blev tilbage og slap bort.
12 Så brød han op og drog ad Samaria til. Da han kom til Bet Eked-Haro'im ved Vejen, 13 mødte han Kong Ahazja af Judas Brødre. Han spurgte dem: "Hvem er I?" De svarede: "Vi er Ahazjas Brødre, og vi drager herned for at hilse på Kongens og Kongemoderens Sønner." 14 Da sagde han: "Grib dem levende!" Så greb de dem levende, og han lod dem dræbe ved Bet Ekeds Brønd, to og fyrretyve Mænd; ikke een lod han blive tilbage.
15 Da han drog videre, traf han Jonadab, Rekabs Søn, der kom ham i Møde, og han hilste på ham og spurgte: "Er du af Hjertet oprigtig mod mig som jeg mod dig?" Jonadab svarede: "Ja, jeg er!" Da sagde Jehu: "Så giv mig din Hånd!" Han gav ham da Hånden, og Jehu tog ham op til sig i Vognen 16 og sagde: "Følg mig og se min Nidkærhed for Herren!" Og han tog ham med i Vognen, 17 Så drog han til Samaria og lod alle, der var tilbage af Akabs Slægt i Samaria, dræbe, så at den blev fuldstændig udryddet efter det Ord, Herren havde talet til Elias.
18 Derefter kaldte Jebu hele Folket sammen og sagde til dem: "Akab dyrkede Ba'al lidt, Jehu vil dyrke ham mere! 19 Kald derfor alle Ba'als Profeter, alle, der dyrker ham, og alle hans Præster hid til mig, ikke een må udeblive, thi jeg har et stort Slagtoffer for til Ære for Ba'al; enhver, der udebliver, skal bøde med Livet!" Men det var en Fælde, Jehu stillede, for at udrydde Ba'alsdyrkerne. 20 Derpå sagde Jehu: "Helliger en festlig Samling til Ære for Ba'al!" Og de udråbte en festlig Samling. 21 Og Jehu sendte Bud rundt i hele Israel, og alle Ba'alsdyrkerne uden Undtagelse indfandt sig; de begav sig til Ba'als Hus, og det blev fuldt fra Ende til anden. 22 Så sagde han til Opsynsman den over Klædekammeret: "Tag en Klædning frem til hver af Ba'als dyrkerne!" Og han tog Klædningerne frem til dem. 23 Så gik Jehu og Jonadab, Rekabs Søn, ind i Ba'als Hus; og han sagde til Ba'alsdyrkeme: "Se nu godt efter; at der ikke her iblandt eder findes nogen, som dyrker Herren, men kun Ba'alsdyrkere!" 24 Derpå gik han ind for at ofre Slagtofre og Brændofre. Men Jehu havde opstillet firsindstyve Mand udenfor og sagt: "Den, der lader nogen af de Mænd undslippe, som jeg overgiver i eders Hænder, skal bøde Liv for Liv!" 25 Da han så var færdig med at ofre Brændofferet, sagde han til Livvagten og Høvedsmændene: "Gå nu ind og hug dem ned! Ikke een må slippe bort!" Og de huggede dem ned med Sværdet, og Livvagten og Høvedsmændene slængte dem bort; så gik de ind i Ba'alshusets inderste Rum, 26 bragte Ba'alshusets Asjerastøtte ud og opbrændte den; 27 og de nedbrød Ba'als Stenstøtte, rev Ba'als Hus ned og gjorde det til Nødtørftssteder, og, de er der den Dag i Dag.
28 Således udryddede Jehu Ba'al af Israel. 29 Men fra de Synder, Jeroboam, Nebats Søn, havde forledt Israel til, Guldkalvene i Betel og Dan, veg Jehu ikke. 30 Og Herren sagde til Jehu: "Fordi du har handlet vel og gjort, hvad der er ret i mine Øjne, og handlet med Akabs Hus ganske efter mit Sind, skal dine Sønner sidde på IsraelsTrone indtil fjerde Led!" 31 Men Jehu tog ikke Vare på at følge Herrens, Israels Guds, Lov af bele sit Hjerte; han veg ikke fra de Synder, Jeroboam havde forledt Israel til.
32 På den Tid begyndte Herren at rive Stykker fra Israel, og Hazael slog Israel i alle dets Grænseegne, 33 Øst for Jordan, hele Gilead, Gaditernes, Rubeniternes og Manassiternes Land fra Aroer ved Amonflodens Bred, både Gilead og Basan.
34 Hvad der ellers er at fortælle om Jehu, alt, hvad han gjorde, og alle hans Heltegerninger, står jo optegnet i Israels Kongers Krønike. 35 Så lagde Jehu sig til Hvile hos sine Fædre, og man jordede ham i Samaria; og hans Søn Joahaz blev Konge i hans Sted. 36 Den Tid, Jehu herskede over Israel, udgjorde otte og tyve År.
2 Kings 10
New International Version
2 Kings 10
New International Version
Ahab’s Family Killed
10 Now there were in Samaria(A) seventy sons(B) of the house of Ahab. So Jehu wrote letters and sent them to Samaria: to the officials of Jezreel,[a](C) to the elders and to the guardians(D) of Ahab’s children. He said, 2 “You have your master’s sons with you and you have chariots and horses, a fortified city and weapons. Now as soon as this letter reaches you, 3 choose the best and most worthy of your master’s sons and set him on his father’s throne. Then fight for your master’s house.”
4 But they were terrified and said, “If two kings could not resist him, how can we?”
5 So the palace administrator, the city governor, the elders and the guardians sent this message to Jehu: “We are your servants(E) and we will do anything you say. We will not appoint anyone as king; you do whatever you think best.”
6 Then Jehu wrote them a second letter, saying, “If you are on my side and will obey me, take the heads of your master’s sons and come to me in Jezreel by this time tomorrow.”
Now the royal princes, seventy of them, were with the leading men of the city, who were rearing them. 7 When the letter arrived, these men took the princes and slaughtered all seventy(F) of them. They put their heads(G) in baskets and sent them to Jehu in Jezreel. 8 When the messenger arrived, he told Jehu, “They have brought the heads of the princes.”
Then Jehu ordered, “Put them in two piles at the entrance of the city gate until morning.”
9 The next morning Jehu went out. He stood before all the people and said, “You are innocent. It was I who conspired against my master and killed him, but who killed all these? 10 Know, then, that not a word the Lord has spoken against the house of Ahab will fail. The Lord has done what he announced(H) through his servant Elijah.”(I) 11 So Jehu(J) killed everyone in Jezreel who remained of the house of Ahab, as well as all his chief men, his close friends and his priests, leaving him no survivor.(K)
12 Jehu then set out and went toward Samaria. At Beth Eked of the Shepherds, 13 he met some relatives of Ahaziah king of Judah and asked, “Who are you?”
They said, “We are relatives of Ahaziah,(L) and we have come down to greet the families of the king and of the queen mother.(M)”
14 “Take them alive!” he ordered. So they took them alive and slaughtered them by the well of Beth Eked—forty-two of them. He left no survivor.(N)
15 After he left there, he came upon Jehonadab(O) son of Rekab,(P) who was on his way to meet him. Jehu greeted him and said, “Are you in accord with me, as I am with you?”
“I am,” Jehonadab answered.
“If so,” said Jehu, “give me your hand.”(Q) So he did, and Jehu helped him up into the chariot. 16 Jehu said, “Come with me and see my zeal(R) for the Lord.” Then he had him ride along in his chariot.
17 When Jehu came to Samaria, he killed all who were left there of Ahab’s family;(S) he destroyed them, according to the word of the Lord spoken to Elijah.
Servants of Baal Killed
18 Then Jehu brought all the people together and said to them, “Ahab served(T) Baal a little; Jehu will serve him much. 19 Now summon(U) all the prophets of Baal, all his servants and all his priests. See that no one is missing, because I am going to hold a great sacrifice for Baal. Anyone who fails to come will no longer live.” But Jehu was acting deceptively in order to destroy the servants of Baal.
20 Jehu said, “Call an assembly(V) in honor of Baal.” So they proclaimed it. 21 Then he sent word throughout Israel, and all the servants of Baal came; not one stayed away. They crowded into the temple of Baal until it was full from one end to the other. 22 And Jehu said to the keeper of the wardrobe, “Bring robes for all the servants of Baal.” So he brought out robes for them.
23 Then Jehu and Jehonadab son of Rekab went into the temple of Baal. Jehu said to the servants of Baal, “Look around and see that no one who serves the Lord is here with you—only servants of Baal.” 24 So they went in to make sacrifices and burnt offerings. Now Jehu had posted eighty men outside with this warning: “If one of you lets any of the men I am placing in your hands escape, it will be your life for his life.”(W)
25 As soon as Jehu had finished making the burnt offering, he ordered the guards and officers: “Go in and kill(X) them; let no one escape.”(Y) So they cut them down with the sword. The guards and officers threw the bodies out and then entered the inner shrine of the temple of Baal. 26 They brought the sacred stone(Z) out of the temple of Baal and burned it. 27 They demolished the sacred stone of Baal and tore down the temple(AA) of Baal, and people have used it for a latrine to this day.
28 So Jehu(AB) destroyed Baal worship in Israel. 29 However, he did not turn away from the sins(AC) of Jeroboam son of Nebat, which he had caused Israel to commit—the worship of the golden calves(AD) at Bethel(AE) and Dan.
30 The Lord said to Jehu, “Because you have done well in accomplishing what is right in my eyes and have done to the house of Ahab all I had in mind to do, your descendants will sit on the throne of Israel to the fourth generation.”(AF) 31 Yet Jehu was not careful(AG) to keep the law of the Lord, the God of Israel, with all his heart. He did not turn away from the sins(AH) of Jeroboam, which he had caused Israel to commit.
32 In those days the Lord began to reduce(AI) the size of Israel. Hazael(AJ) overpowered the Israelites throughout their territory 33 east of the Jordan in all the land of Gilead (the region of Gad, Reuben and Manasseh), from Aroer(AK) by the Arnon(AL) Gorge through Gilead to Bashan.
34 As for the other events of Jehu’s reign, all he did, and all his achievements, are they not written in the book of the annals(AM) of the kings of Israel?
35 Jehu rested with his ancestors and was buried in Samaria. And Jehoahaz his son succeeded him as king. 36 The time that Jehu reigned over Israel in Samaria was twenty-eight years.
Footnotes
- 2 Kings 10:1 Hebrew; some Septuagint manuscripts and Vulgate of the city
Bibelen på hverdagsdansk (BPH)
Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.
Dette er Biblen på dansk (DN1933)
New International Version (NIV) 
Holy Bible, New International Version®, NIV® Copyright ©1973, 1978, 1984, 2011 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.
NIV Reverse Interlinear Bible: English to Hebrew and English to Greek. Copyright © 2019 by Zondervan.